Leonid Kantorovich

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Leonid Kantorovich

Leonid Kantorovich 1975.jpg

Personlig information
Født 19. januar 1912Rediger på Wikidata
Sankt PetersborgRediger på Wikidata
Død 7. april 1986 (74 år)Rediger på Wikidata
MoskvaRediger på Wikidata
Gravsted NovodevitjekirkegårdenRediger på Wikidata
Bopæl Sankt PetersborgRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Sankt Petersborgs Statsuniversitet (1926-1930)Rediger på Wikidata
Akademisk grad professor, doktor nauk i fysik og matematikRediger på Wikidata
Medlem af Econometric Society (fra 1967),
Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1958),
Ungarsk Videnskabsakademi (fra 1967),
American Academy of Arts and Sciences (fra 1969),
Ruslands Videnskabsakademi,
med flereRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, matematiker, økonom, videnskabsmandRediger på Wikidata
Fagområde Mængdelære, funktionalanalyse, lineær programmering, matematik, funktionsteori, med flereRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Det militære ingeniørakademi (fra 1939), Sankt Petersborg Statstransportuniversitet (1930-1939), Russisk Præsidentiel Akademi af National Økonomi og Offentlig Administration (fra 1971), Institut for systemanalyse (fra 1976)Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Den patriotiske krigs orden af 1. klasse (1985),
Leninordenen (1967, 1982),
Stalinprisen (1949),
Den patriotiske krigs orden,
Sveriges Riksbanks pris i økonomi (1975),
med flereRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i økonomi
1975

Leonid Vitalevich Kantorovich (født 19. januar 1912 i Sankt Petersborg, død 7. april 1986 i Moskva) var en sovjetisk matematiker og økonom, kendt for sin teori og udvikling af forskellige metoder til optimal ressourceallokering. Han betragtes som grundlæggeren af lineær programmering, en gren af operationsanalysen. I 1975 modtog han Nobelprisen i økonomi sammen med Tjalling Koopmans "for deres bidrag til teorien om optimal allokering af ressourcer".[1]

Levned[redigér | redigér wikikode]

Medalje for deltagelse i forsvaret af Leningrad under 2. verdenskrig

Kantorovich blev født i en russisk-jødisk familie. Hans far var læge og praktiserede i Sankt Petersborg. Leonid begyndte at studere ved Leningrad Universitet (det nuværende Sankt Petersborgs Statsuniversitet) i 1926 som 14-årig. I 1930 fik han sin afgangseksamen fra det matematiske fakultet og påbegyndte en forskeruddannelse. I 1934 (som 22-årig) blev han professor.

Senere arbejdede Kantorovich for den sovjetiske regering. Han fik til opgave at optimere produktionen af krydsfiner og udviklede i den forbindelse den matematiske teknik, der i dag er kendt som lineær programmering, nogle år før den blev udbredt af George Dantzig.

Efter 1939 blev han professor på Leningrads militære ingeniør-tekniske universitet. Under belejringen af Leningrad var han ansvarlig for sikkerheden på Livets Vej, en transportrute over den frosne sø Ladoga, som var den eneste forsyningsmulighed til det tysk-belejrede Leningrad i vintermånederne i 1941–1944. Han beregnede den optimale afstand mellem køretøjerne på isen, der afhæng af isens tykkelse og lufttemperaturen. I en række tilfælde spadserede Kantorovich personligt mellem bilerne, der kørte på isen på Ladoga, for at sikre, at bilerne ikke sank ned. Han modtog flere medaljer og ordener for sine præstationer under belejringen.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]