Leonid Kantorovitj

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Leonid Kantorovitj

Leonid Kantorovich 1975.jpg

Personlig information
Født Леонид Витальевич Канторович Rediger på Wikidata
19. januar 1912 Rediger på Wikidata
Sankt Petersborg, Rusland Rediger på Wikidata
Død 7. april 1986 (74 år) Rediger på Wikidata
Moskva, Rusland Rediger på Wikidata
Gravsted Novodevitjekirkegården Rediger på Wikidata
Bopæl Barochnaya street[1], Moskva, Sankt Petersborg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Sankt Petersborgs Statsuniversitet (1926-1930) Rediger på Wikidata
Medlem af Econometric Society (fra 1967),
Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1958),
Ungarsk Videnskabsakademi (fra 1967),
American Academy of Arts and Sciences (fra 1969),
Ruslands Videnskabernes Akademi Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, forsker, matematiker, økonom Rediger på Wikidata
Fagområde Mængdelære, funktionalanalyse, lineær programmering, matematik, økonomi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Det militære ingeniørakademi (1939-1945), Statsuniversitetet i Novosibirsk (1961-1971), Sankt Petersborg Statstransportuniversitet (1930-1939), Sankt Petersborgs Statsuniversitet (1931-1960), State Committee for Science and Technology[2] (1971-1976), Institut for systemanalyse (fra 1976) Rediger på Wikidata
Kendte værker Kantorovitjs læresætning, Kantorovitj-ulighed, Szász–Mirakjan–Kantorovich operator[3] Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Den Store Fædrelandskrigs Orden af 1. grad (1985),
Leninordenen (1967, 1982),
Stalinprisen (1949),
Nobelprisen i økonomi (1975),
Arbejdets røde fanes orden (1949, 1953, 1975) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i økonomi
1975

Leonid Vitaljevitj Kantorovitj (født 19. januar 1912 i Sankt Petersborg, død 7. april 1986 i Moskva) var en sovjetisk matematiker og økonom, kendt for sin teori og udvikling af forskellige metoder til optimal ressourceallokering. Han betragtes som grundlæggeren af lineær programmering, en gren af operationsanalysen. I 1975 modtog han Nobelprisen i økonomi sammen med Tjalling Koopmans "for deres bidrag til teorien om optimal allokering af ressourcer".[4]

Levned[redigér | rediger kildetekst]

Medalje for deltagelse i forsvaret af Leningrad under 2. verdenskrig

Kantorovitj blev født i en russisk-jødisk familie. Hans far var læge og praktiserede i Sankt Petersborg. Leonid begyndte at studere ved Leningrad Universitet (det nuværende Sankt Petersborgs Statsuniversitet) i 1926 som 14-årig. I 1930 fik han sin afgangseksamen fra det matematiske fakultet og påbegyndte en forskeruddannelse. I 1934 (som 22-årig) blev han professor.

Senere arbejdede Kantorovitj for den sovjetiske regering. Han fik til opgave at optimere produktionen af krydsfiner og udviklede i den forbindelse den matematiske teknik, der i dag er kendt som lineær programmering, nogle år før den blev udbredt af George Dantzig.

Efter 1939 blev han professor på Leningrads militære ingeniør-tekniske universitet. Under belejringen af Leningrad var han ansvarlig for sikkerheden på Livets Vej, en transportrute over den frosne sø Ladoga, som var den eneste forsyningsmulighed til det tysk-belejrede Leningrad i vintermånederne i 1941–1944. Han beregnede den optimale afstand mellem køretøjerne på isen, der afhæng af isens tykkelse og lufttemperaturen. I en række tilfælde spadserede Kantorovitj personligt mellem bilerne, der kørte på isen på Ladoga, for at sikre, at bilerne ikke sank ned. Han modtog flere medaljer og ordener for sine præstationer under belejringen.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ "The Sveriges Riksbank Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel 1975". Nobelstiftelsen. Hentet 9. november 2014.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]