Paul Romer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Nobel prize medal.svg Paul Romer

Paul Romer, 2005 (cropped).jpg

2005
Personlig information
Født 7. november 1955Rediger på Wikidata
DenverRediger på Wikidata
Far Roy RomerRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted University of Chicago (til 1983),
Phillips Exeter AcademyRediger på Wikidata
Medlem af American Academy of Arts and SciencesRediger på Wikidata
Beskæftigelse ØkonomRediger på Wikidata
Fagområde ØkonomiRediger på Wikidata
Arbejdsgiver University of California, Berkeley, Stanford University, New York UniversityRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Horst-Recktenwald-pris (2002),
Sveriges Riksbanks pris i økonomi (2018)Rediger på Wikidata
Nobelpris Nobel prize medal.svg  Nobelprisen i økonomi 2018
Eksterne henvisninger
Paul Romers hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Paul Michael Romer (født 7. november 1955) er økonom og professor ved New York University. I 2016-18 var han cheføkonom i Verdensbanken. Han er kendt for sit arbejde indenfor økonomisk vækst, hvor han med nogle banebrydende artikler i slutningen af 1980'erne var en af pionererne indenfor området endogen vækst. Han modtog sammen med William Nordhaus i 2018 Nobelprisen i økonomi. Romer modtog prisen "for integration af teknologisk innovation i langsigtede makroøkonomiske analyser",[1] en henvisning til hans modellering af endogen vækst.

Endogen vækst[redigér | redigér wikikode]

Længe inden Romer, f.eks. i den ældre vækstmodel Solow-modellen opkaldt efter den tidligere Nobelprisvinder Robert Solow, hvis vækstmodel vandt udbredelse allerede i 1950'erne, var det anerkendt, at den vigtigste kilde til langsigtet økonomisk vækst er teknologiske fremskridt. Disse blev imidlertid i Solowmodellen blot opfattet som noget, der fandt sted automatisk udenfor modellen. I modsætning hertil gravede teorierne om endogen vækst, der fik deres gennembrud omkring 1990, et spadestik dybere og forsøgte indenfor modellerne at beskrive de mekanismer, der forårsager teknologiske fremskridt, dvs. aktiviteter som uddannelse, forskning og udvikling af nye produkter, som et resultat af bevidst menneskelig aktivitet, der dermed også kan påvirkes af forskellige incitamenter. Dermed vil f.eks. økonomisk politik som subsidiering af forskning og uddannelse kunne påvirke den langsigtede vækstrate positivt - noget, som ikke var en mulighed i de tidligere økonomiske vækstmodeller.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]