Daniel McFadden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Daniel McFadden

McFadden.jpg

Personlig information
Født 29. juli 1937Rediger på Wikidata
RaleighRediger på Wikidata
Bopæl CalifornienRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted University of Minnesota (til 1962)Rediger på Wikidata
Medlem af National Academy of Sciences,
American Academy of Arts and SciencesRediger på Wikidata
Beskæftigelse Professor, universitetslærer, økonomRediger på Wikidata
Fagområde ØkonomiRediger på Wikidata
Arbejdsgiver University of California, Berkeley, University of Southern California, Massachusetts Institute of TechnologyRediger på Wikidata
Påvirket af Leonid HurwiczRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Frisch-medaljen (1986),
Erwin Plein Nemmers Prize in Economics (2000),
Sveriges Riksbanks pris i økonomi (2000),
John Bates Clark-medaljen (1975)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i økonomi
2000

Daniel Little McFadden (født 29. juli 1937 i Raleigh, North Carolina) er en amerikansk økonometriker. Han er professor ved University of Southern California og University of California, Berkeley. I 2000 modtog han Nobelprisen i økonomi sammen med en anden amerikansk økonometriker, James Heckman. McFadden fik sin Nobelpris for "sin udvikling af teori og metoder til analyse af diskrete valg".[1]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

McFadden blev uddannet ved University of Minnesota, hvor han fik en bachelor-grad i fysik og en Ph.D.-grad i økonomi 5 år senere (i 1962). Hans vejleder ved University of Minnesota var Leonid Hurwicz, som selv modtog Nobelprisen i 2007.[2]

I 1964 blev McFadden ansat ved UC Berkeley. Her forskede han bl.a. i problemerne med at forbinde økonomisk teori og den empiriske måling heraf. Han udviklede Random Utility-modellen, som han i en berømt analyse brugte til at forudsige, hvor mange mennesker der ville udnytte det nye Bay Area Rapid Transit-tog i San Francisco-området. Mens myndighederne på forhånd havde vurderet, at 15 % af pendlerne i området ville benytte toget, pegede McFaddens analyse på 6,3 %. Det faktiske antal viste sig at blive 6,2 %.[3]

I 1974 offentliggjorde McFadden "conditional logit"-modellen, en meget anvendt økonometrisk model til at estimere visse former for diskrete valg.[4]

I 1975 modtog McFadden den prestigefulde John Bates Clark-medalje, der gives til den amerikanske økonom under 40 år, som vurderes at have ydet det vigtigste bidrag til økonomisk tankegang og videnskab. I 1977 blev han ansat ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), men vendte tilbage til Berkeley i 1991, hvor han grundlagde Econometrics Laboratory. I 2005 var han formand for den amerikanske sammenslutning af økonomer American Economic Association.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]