Daniel McFadden
| Daniel McFadden | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
29. juli 1937 (86 år)  Raleigh, North Carolina, USA |
| Bopæl |
Californien |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
University of Minnesota (til 1962) |
| Medlem af |
Econometric Society (fra 1970), National Academy of Sciences, American Academy of Arts and Sciences |
| Beskæftigelse |
Professor, universitetslærer, økonom, statistiker |
| Fagområde |
Økonometri, økonomi |
| Arbejdsgiver |
University of California, Berkeley, University of Southern California, Massachusetts Institute of Technology |
| Påvirket af |
Leonid Hurwicz |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Guggenheim-Stipendium, Frisch-medaljen (1986), Erwin Plein Nemmers Prize in Economics (2000), Nobelprisen i økonomi (2000), Fisher-Schultz Forelæsning med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
|
Nobelprisen i økonomi 2000 |
Daniel Little McFadden (født 29. juli 1937 i Raleigh, North Carolina) er en amerikansk økonometriker. Han er professor ved University of Southern California og University of California, Berkeley. I 2000 modtog han Nobelprisen i økonomi sammen med en anden amerikansk økonometriker, James Heckman. McFadden fik sin Nobelpris for "sin udvikling af teori og metoder til analyse af diskrete valg".[1]
Baggrund[redigér | rediger kildetekst]
McFadden blev uddannet ved University of Minnesota, hvor han fik en bachelor-grad i fysik og en Ph.D.-grad i økonomi 5 år senere (i 1962). Hans vejleder ved University of Minnesota var Leonid Hurwicz, som selv modtog Nobelprisen i 2007.[2]
I 1964 blev McFadden ansat ved UC Berkeley. Her forskede han bl.a. i problemerne med at forbinde økonomisk teori og den empiriske måling heraf. Han udviklede Random Utility-modellen, som han i en berømt analyse brugte til at forudsige, hvor mange mennesker der ville udnytte det nye Bay Area Rapid Transit-tog i San Francisco-området. Mens myndighederne på forhånd havde vurderet, at 15 % af pendlerne i området ville benytte toget, pegede McFaddens analyse på 6,3 %. Det faktiske antal viste sig at blive 6,2 %.[3]
I 1974 offentliggjorde McFadden "conditional logit"-modellen, en meget anvendt økonometrisk model til at estimere visse former for diskrete valg.[4]
I 1975 modtog McFadden den prestigefulde John Bates Clark-medalje, der gives til den amerikanske økonom under 40 år, som vurderes at have ydet det vigtigste bidrag til økonomisk tankegang og videnskab. I 1977 blev han ansat ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), men vendte tilbage til Berkeley i 1991, hvor han grundlagde Econometrics Laboratory. I 2005 var han formand for den amerikanske sammenslutning af økonomer American Economic Association.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "The Sveriges Riksbank Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel 2000". Nobelstiftelsen. Hentet 24. oktober 2015.
- ^ "All Laureates in Economics". Nobelprize.org. 2007. Hentet 24. oktober 2015.
- ^ A grand unified theory of behavioral economics? Blogindlæg af den amerikanske økonom Noah Smith. Dateret 22. marts 2014. Hentet 25. oktober 2015.
- ^ Conditional Logic Analysis of Qualitative Choice Behavior
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Materiale om Daniel McFadden på Nobelstiftelsens hjemmeside
- Daniel McFadden's hjemmeside
- Daniel L. McFadden (1937– ). The Concise Encyclopedia of Economics. Library of Economics and Liberty (2. udgave). Liberty Fund. 2008.
- Note om diskrete valg-modeller (Webside ikke længere tilgængelig) fra Økonomisk Institut, Københavns Universitet
| ||||||||||||||||||||||||||
|