Logoterapi
Logoterapi er en spirituel[1] form for eksistentiel terapi, der har fokus på mening, og som blev udviklet af den jødiske psykiater Viktor Frankl.[2] I dag er logoterapien en moderne evidensbaseret psykoterapi, og tilgangen findes både i Europa, Sydamerika, Nordamerika, Mellemøsten og Afrika.
Grundtanken i logoterapi er, at hvis man kan finde mening med det, der sker for en, så kan man overvinde det. Fx hvis man tror på, der er en mening med livet, på trods af at man er arbejdsløs, bliver syg eller kommer i koncentrationslejr, så kan man bedre komme igennem.
Nyere logoterapi i det 21. århundrede[redigér | rediger kildetekst]
Logoterapien er i dag især udbredt i Sydeuropa og Sydamerika. Den findes dog også i Centraleuropa, og de senere år er den også blevet udbredt i Storbritannien, Canada[3] og USA. Desuden findes der institutter for logoterapi i blandt andet Sydafrika,[4] Irland, Finland[5] og Israel.[6]
Logoterapi er i dag en moderne evidensbaseret psykoterapi.[7] I dag bruges gerne betegnelsen ‘meningsterapi’. Blandt nutidens mest kendte navne er Alfried Laengle,[8] Alexander Batthyany og Paul Wong[9] samt Elisabeth Lukas.[10] Tilgangen er fyldigt omtalt i The Wiley World Handbook of Existential Therapy.[11]
Logoterapi bruges i dag som psykoterapi til behandling af diverse psykiske lidelser. Blandt andet til behandling af livskriser, depression og alkoholmisbrug. Logoterapi bruges også i palliativ behandling af kræftpatienter.[12] Desuden bruges tilgangen i coaching.[13] Den moderne logoterapi er blandt andet blevet integreret med kognitiv terapi og positiv psykologi
Viktor Frankls logoterapi[redigér | rediger kildetekst]
Frankls oprindelige logoterapi og eksistentielle terapi tager udgangspunkt i en videreudvikling af nogle af principperne i Freuds psykoanalyse og Adlers individualpsykologi, og er baseret på den antagelse, at menneskets indre drivkraft og motivationsfaktorer er en spirituel søgen efter mening med tilværelsen.[14] Der er tydelig påvirkning fra Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche.
Oplevelserne i koncentrationslejrene bekræftede Viktor Frankl i, at selv i den mest absurde, smertefulde og umenneskelige situation har livet en mening – og derfor har lidelsen også en mening.[15] Denne indsigt var den grundlæggende tanke bag logoterapien, som Frankl allerede havde udviklet før sit ophold i koncentrationslejren.
Logoterapi har taget navn efter det græske ord logos, der kan betyde ord og mening. I logoterapien skal det forstås med vægten på mening.
Frankl beskriver tre kerneområder:
Viljens frihed[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Fri viljeMennesket har friheden til at søge og finde mening med det, vi gør. Vi har alle muligheden for at forme vor egen skæbne ud fra nogle givne rammer og betingelser. Som åndelige væsener reagerer vi ikke bare på indtryk udefra, men vi kan selv påvirke vores fremtid. Vi kan vælge at ville.
Viljen til mening[redigér | rediger kildetekst]
Frankl anser at den drivkraft, der gør, at mennesket vælger livet, er viljen til at finde en åndelig mening med det og sætte sig mål for det. Fratages vi denne mulighed, eller føler, at vi er frataget den, oplever vi modløshed og tomhed, og kan reagere med voldsomme personlighedsforandringer.
Mening med livet[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Meningen med livetLivet har mening – uanset hvor elendigt, det måtte se ud, kan man finde en mening med det. Hvis man ved, hvorfor man lever, kan man med Nietzsches ord også udholde lidelserne ved at leve. Finder vi derimod ikke mening, risikerer vi at blive frustrerede og reagerer på forskellig vis. Det enkelte menneske skal være aktiv deltager i, og ikke passiv tilskuer til, sit eget liv.
I Danmark[redigér | rediger kildetekst]
I Danmark var tilgangen mest repræsenteret af eksistentiel terapeut Anders Dræby[16], der så logoterapi som en blandt flere beslægtede tilgange.[2]Flere af Viktor Frankls bøger er oversat til dansk, og hans ideer har været udbredte som teoretisk litteratur.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Barnes, Robert C. (2000). "Viktor Frankl's Logotherapy: Spirituality and Meaning in the New Millennium". TCA Journal. Informa UK Limited. 28 (1): 24-31. doi:10.1080/15564223.2000.12034561. ISSN 1556-4223.
- ^ a b “At finde mening i den nøgne eksistens”. Anders Dræby Sørensen, Baggrund 6. februar 2016: https://baggrund.com/2016/02/05/finde-mening-den-nogne-eksistens/
- ^ "Logotherapy". Arkiveret fra originalen 27. juli 2019. Hentet 27. juli 2019.
- ^ https://vfisa.co.za/
- ^ "Logotherapy Institute of Finland Ltd - Suomen Logoterapiainsituutti Oy - Logoterapia". Arkiveret fra originalen 12. marts 2018. Hentet 27. juli 2019.
- ^ https://themeaningseeker.org/
- ^ P. Wong (2015): Meaning Therapy. Journal of Existential Analysis, 26.1
- ^ Laengle, 2011
- ^ Wong, P. T. P. (1997). Meaning-centered counselling: A cognitive-behavioral approach to logotherapy. The International Forum for Logotherapy, 20(2), 85-94.
- ^ Lukas, 2010
- ^ Emmy Van Deurzen et al, 2019
- ^ Breitbart, W. S. & Poppet, S. R. (2014). Individual meaning-centered psychotherapy for patients with advanced cancer: A treatment manual. New York, NY: Oxford.
- ^ Migge 2016
- ^ At finde mening i den nøgne eksistens — Baggrund
- ^ “Psykologi og eksistens”, Viktor Frankl 1967
- ^ Filosofisk helbredelse. Statsbiblioteket, 2016
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
Litteratur på dansk[redigér | rediger kildetekst]
- Frankl, Viktor (2015). Psykologi og eksistens. Gyldendal
- Sørensen, Anders Dræby (2016): “At finde mening i den nøgne eksistens”, Baggrund 6.2
- Sørensen, Anders Dræby (2016). Filosofisk helbredelse. Statsbiblioteket
Litteratur på engelsk og tysk[redigér | rediger kildetekst]
- Deurzen, Emmy van et al (2019). The Wiley World Handbook for Existential Therapy. Wiley
- Laengle, Alfried (2011). Sinnvoll leben. Residenz
- Lukas, Elisabeth (2010). Alles fügt sich und erfüllt sich: Logotherapie in der späten Lebensphase. Profil Mchn.
- Migge, Bjorn (2016). Sinnorientiertes coaching. Beltz
|
Kilder