Luftskib L 30

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
L 30
L 30's højre gondol

Luftskib L 30 (fabriksnr. LZ 62) var den første såkaldte super-zeppeliner i R-klassen, som blev bygget af Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen til den tyske Kaiserliche Marine. Det foretog 28. maj 1916 sin første flyvning og kunne med sine 6 motorer flyve over 100 km/t og var da verdens hidtil største og hurtigste zeppeliner. L 30 overlevede 1. verdenskrig og dens gondoler kan i dag ses på det kongelige militærhistoriske museum i Bruxelles. [1] [2]

Der findes et berømt foto af grev Ferdinand von Zeppelin ombord på L 30 sammen med hauptmann Macher, vistnok taget i april 1916 i Friedrichshafen, inden færdiggørelsen. [3] [4]

Stationeret i Nordholz, Ahlhorn, Tønder og Seerappen[redigér | redigér wikikode]

L 30 over Strassers hovedkvarter i Ahlhorn
L 30 front.jpg

L 30 var fra 30. maj 1916 stationeret i Nordholz ved Cuxhaven, fra 21. august 1916 i Ahlhorn sydvest for Bremen, fra 5. april 1917 i Tønder og fra 2. maj 1917 i Seerappen ved Königsberg i Østpreussen (nu Kaliningrad i Rusland).

Den 17. november 1917 blev L 30 taget ud af tjeneste og hengemt i hallen i Seerappen, hvor luftskibet i 1920 demonteredes og visse stumper, herunder gondoler og radioudstyr udleveredes udleveredes til Belgien som som krigsskadeerstatning.

Kommandanter og 1. officerer[redigér | redigér wikikode]

  • Premierløjtnant von Buttlar-Brandenfels var kommandant og premierløjtnant Hans von Schiller var 1. officer fra 30. maj til 28. december 1916 i Nordholz og Ahlhorn. (57 ture)
  • Fra 11. januar 1917 var premierløjtnant Kurt Friemel kommandant. Han flyttede 5. april luftskibet til Tønder. Friemel blev senere kommandant på L 24, som 28. december 1916 udbrændte i Tønder. [1]
  • Fra 20. april 1917 var premierløjtnant Karl von Bödecker kommandant. Han flyttede 2. maj luftskibet til Seerappen og blev igen 20. november 1917 formelt kommandant, men da var L 30 taget ud af tjeneste.
  • Fra 16. september til 17. november 1917 var søløjtnant Werner Vermehren kommandant. Han blev efterfølgende kommandant på L 35.[5]

L 30 deltog i alt i 31 rekognosceringer og 10 bombetogter, hvoraf de første foregik mod England og de 4 sidste mod Livland og Øsel.

Bombetogter fra Ahlhorn mod England[redigér | redigér wikikode]

L 30 deltog 2./3. september 1916 med von Buttlar-Brandenfels og von Schiller i det store bombetogt over England med i alt 16 luftskibe. Den tyske hærs luftskib SL 11 blev skudt ned. [6]

Under bombetogtet 23./24. september 1916 skulle 8 ældre zeppelinere bombe Midlands og 4 ny zeppelin R-klasse (L 30, L 31, L 32 og L 33) bombe London, men Buttlar-Brandenfels fik navigationsproblemer og nåede ikke at krydse den engelske kyst før han kastede bombelasten og vendte om. L 33 nødlandede i England.

1. oktober 1916 rapporterede von Buttlar-Brandenfels at have smidt bomber over England, men fra engelsk side benægtes luftskibet at være set. L 31 blev skudt ned. [7]

Bombetogter fra Serappen mod Livland og Øsel (Operation Albion)[redigér | redigér wikikode]

Fra 2. maj 1917 var L 30 stationeret i Seerappen 15 km vest for Kaliningrad (tysk: Königsberg), hvorfra det med rekognosceringer og mindst 4 bombetogter deltog i Operation Albion på den baltiske front, kulminerende 17. oktober 1917 i søslaget i Moon Sund, som førte til tysk erobring og besættelse af de dengang russiske øer Øsel, Dagø og Muhu (nu Estland). [8] [9]

Operationen var for de tyske luftskibes vedkommende ledet af korvetkaptajn Hans Wendt og i de 4 kendte bombetogter deltog også L 37, som fra 20. september og en måned frem også var stationeret i Seerappen. De 3 af togterne gik mod russiske områder i Livland (grænseområdet mellem Letland og Estland) og det 4. mod øen Øsel. [10]

Moderne inddeling af Litauen, Letland og Estland, som tidligere var inddelt i bl.a. Kurland og Livland

Valmiera og Valka 7. september 1917[redigér | redigér wikikode]

Stationsbyerne Valmiera (tysk: Wolmar) og Valka (tysk: Walk) i det nordlige Letland på jernbaneforbindelsen mellem Riga og den russiske by Pskov blev 7. eller 8. september 1917 bombarderet af L 30 kommanderet af premierløjtnant Karl von Bödecker fra Serappen, foruden L 37 (Paul Gärtner) fra Seddin ved Stolp (polsk: Słupsk) i Bagpommern, samt LZ 113 og LZ 120 fra Wainoden i det tyskbesatte Kurland (sydvestligste Letland).

Zerel på Øsel 24. september 1917[redigér | redigér wikikode]

Med søløjtnant Vermehren som ny kommandant på L 30 angreb de samme 4 luftskibe (fra samme udgangspunkt bortset fra L 37, som var flyttet til Seerappen) den 24. september Zerel (estisk: Sääre) på sydspidsen af Øsel, som var stærkt befæstet.

Salacgrīva 1. oktober 1917[redigér | redigér wikikode]

De 4 luftskibe angreb 1. oktober 1917 om aftenen havnebyen Salacgrīva (tysk: Salismünde) ved Salaca-floden (tysk: Salis) og omkringliggende områder i det nordlige Letland. Området var dårligt forsvaret og L 30 bombarderede fra kun 4.000 fods højde. Resultatet er ukendt. [11]

Pärnu 16. oktober 1917[redigér | redigér wikikode]

Den 16. oktober 1917 tidligt om morgenen indledte L 30 et angreb mod Pärnu (tysk:Pernau) ved Pärnu-flodens munding i Rigabugten i det sydvestlige Estland, hvor bomberne ifølge kommandant Vermehren faldt over byens centrum. Efterfølgende bombarderede LZ 113 og LZ 120 veje og bygninger på havnen. Ud på aftenen genoptog L 37 angrebet og kastede 2 ton bomber, men måtte returnere til Seerappen med alvorlig brand i den bagerste midtskibs motorgondol. [12]

Desuden deltog et Schütte-Lanz-luftskib fra Seddin, formentlig SL 20 eller måske SL 8. Tysk wikipedia er uklar på dette punkt, men et af luftskibene skal i oktober 1917 have haft udfald på 3 ud af 5 motorer og måtte opgive og vende om.

Dagen efter fulgte søslaget i Moon Sund og 25. oktober udbrød Oktoberrevolutionen i Petrograd.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]