Mølleåen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Mølleå)
Gå til: navigation, søg
Mølleåen
Moelleaa ved Frederiksdal.jpg
Mølleåen ved Furesøens udløb ved Frederiksdal.
Overblik
Land(e) Danmark
Løber igennem Allerød Kommune, Furesø Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune
Geografi
Udspring Hettings Mose nord for Ganløse Eged
55°49′10″N 12°14′56″E / 55.81944°N 12.24889°Ø / 55.81944; 12.24889 (udspring)
Udmunding nord for Jægersborg Strand i Øresund
55°48′28.4″N 12°34′56.4″E / 55.807889°N 12.582333°Ø / 55.807889; 12.582333 (udmunding)
Fysiske kendetegn
Længde ca. 30 km km
Vandstandspæl i Mølleåen ved Brede Værk.

Mølleåen har sit udspring i Hettings Mose nord for Ganløse Eged mellem Buresø og Bastrup sø. Den løber ud i Øresund og har en længde på ca. 30 km.

På sin vej videre fra Bastrup Sø løber Mølleåen gennem 3 store søer: Farum sø, Furesøen og Lyngby sø.

Et ældre navn for åen er "Lughn", som betyder "den roligt flydende".[1]

Faldet er på 29 – 30 meter, hvilket har givet mulighed for vandmøller samt industriel produktion langs åen, blandt andet Brede klædefabrik og knivfabrikken i Raadvad.

Blandt de møller der ligger langs åen er:

Møllernes placering betyder at den ældste danske industri er opstået omkring Mølleåen. Nogle af møllerne, såsom den øvre Hestetangsmølle har eksisteret siden Middelalderen, men de fleste blev anlagt eller kraftigt udvidet i forbindelse med manufakturers oprettelser i 1600- og 1700-tallet.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Hvor langt tilbage i tiden Mølleåen har været anvendt til møllebrug, kan ikke siges. Den første af møllerne, som kendes, er vistnok Nymølle; dens navn træffes allerede i begyndelsen af det 13. århundrede, men navnet tyder på, at det ikke er den ældste. I det 14. århundrede nævnes andre af møllerne, således Fuglevads mølle (Folevad) Brede (Brydæ) og Ørholm (Ørewaz, Ørevad), 1417 afhændede Vor Frue Kirke Nymølle til Roskildebispen Jens Andersen; i Christian III’s tid var der en krudtmølle ved Fuglevadsmølle; 1628 gav Christian IV Brede Mølle til Joh. v. Dehlen og Laurentz Møllengracht til krudtmølle; men disse krudtmøller nedlagdes snart og kom i andres hænder, således 1668 til den bekendte kobbersmed Henr. Ehm, som indrettede et hammer- eller kobberværk på Brede. I det 17. århundrede var der ligeledes krudtmølle ved Lyngby (en tid indrettet til valkemølle af guldsmed og alkymist Casper Herbach, død 1664) og Ørholm, lige som der også ved åen lå flere "Slibe- og Poleremøller", således ved Raadvad ("Rodevalds Værk"), hvilken mølle Frederik III overlod til overtøjmester Peter Kalthoff, som der indrettede en slibe- og krudtmølle. Efter hans død i 1672 kom Raadvad atter til Staten; senere overlod Frederik V krudtmøllen her til sin kammertjener, senere justitsråd Nicolai Jac. Jessen for at indrette et filehuggeri der, og da han gik fallit 1765, gik det over til isenkræmmerlavet i København, hvilket besad det i henved et århundrede, således at alle, der ville optages i lavet, måtte have andel i fabrikken; da lavsvæsenet ophævedes, overtoges den af et interessentskab, som 1894 omdannede den til aktieselskab.[2]

Størst betydning havde dog en tid anlæggene ved Frederiksdals eller, som den tidligere hed Hjortholm Mølle, der 1649 købtes af rentemester Henrik Müller, som 1668 solgte den til Frederik III, hvorefter navnet Frederiksdals Mølle blev det almindelige. Få år efter begyndte her og i omegnen ved dronning Charlotte Amalies påvirkning en række fabriksanlæg, således kobbermøllen ved Nymølle og Frederiksdals papirmølle. Nymølle bortforpagtedes 1672 til Henrik Ehm, senere til Lor. Badstuber, og Poul Badstuber erhvervede den 1738 som ejendom og der, ligesom på Brede og Ørholm, drev en stor virksomhed i messing, kobber, knive og ståltråd, indtil han gik fallit 1746 og fabrikkerne atter splittedes; Brede kom således senere i grev Schimmelmanns besiddelse, og i det 19. århundrede var det centrum for en stor klædefabrikation (anlagt 1809 af Modeweg i København, 1831 flyttet til Brede), der en tid også omfattede Nymølle, Ørholm og Stampen. Frederiksdals papirmølle anlagdes af Charlotte Amalie 1673 og dreves en tid af Hans Heuser, der også en halv snes år efter fik Strandmøllen (anlagt først som valkemølle, 1645 indrettet som papirmølle af Joh. Ettersen) og senere bestyrelsen af den, da Charlotte Amalie købte den 1690; 1693 indkaldtes fra Hannover Joh. Drewsen (Drewez?), som forpagtede og 1718 erhvervede Strandmøllen som ejendom, og den forblev i denne families besiddelse, indtil den 1889 overgik til aktieselskabet "De forenede Papirfabrikker" sammen med Ørholm og Nymølle, som den Drewsenske slægt havde tilkøbt 1854. Ved Strandmøllen blev der 1893 rejst et mindesmærke (granitstøtte med buste, udført af Alfr. Thielemann) for Chr. Drewsen (født 1799), der 1865 blev eneejer af Strandmøllen, Ørholm og Nymølle.[2]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Vandløb Stub
Denne artikel om et vandløb eller en er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Koordinater: 55°48′15.53″N 12°31′22.33″E / 55.8043139°N 12.5228694°Ø / 55.8043139; 12.5228694