Massakren ved Osted

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Koordinater: 55°34.977′N 11°59.768′E / 55.582950°N 11.996133°Ø / 55.582950; 11.996133

Massakren ved Osted skete på rute 14 ved landsbyen Rorup ved Osted mellem Roskilde og Ringsted natten til 9. august 1944, hvor 11 modstandsfolk var med på en transport vestpå, til Frøslevlejren. Bilerne standsede nord for Rorup, og fangerne, der var iført håndjern, blev taget udenfor for at træde af "på naturens vegne", hvorpå de alle blev myrdet – angiveligt ”skudt under flugtforsøg”.

De myrdede var:

Lederen af nedskydningen var den tyske kriminalrat Erich Bunke. Ved forhørene efter krigen kom det frem, at Erich Bunke ikke alene styrede begivenheden. Han deltog selv i nedskydningen. Derimod var idéen kommet fra Ib Birkedal Hansen, der arbejdede for Gestapo i Danmark. I raseri over modstandsbevægelsens likvidering i en sporvogn, linie 16, på Nørrebro den 7. august 1944 af en dansker, Robert Sustmann Ment, som var gået i tysk tjeneste, havde Birkedal foreslået Bunke at gøre gengæld ved at likvidere nogle modstandsfolk.

I Gestapos hovedkvarter i København, Shellhuset, blev planen udviklet og opgaverne fordelt. Modstandsfolkene blev udvalgt fra Gestapos lister. Fem fra gruppen Holger Danske og seks fra BOPA. De skulle hentes i Vestre Fængsel og have at vide, at de skulle overføres til Frøslevlejren ved den dansk-tyske grænse. 20-30 kilometer uden for København skulle transporten gøre holdt, og modstandsfolkene have lov til at træde af på naturens vegne. Planen var så, at Ib Birkedal Hansen på dansk skulle opfordre frihedskæmperne til at flygte. Så snart de begyndte at løbe, skulle modstandsfolkene mejes ned med maskinpistoler.

Drejebogen blev ikke fulgt slavisk. For eksempel var køreturen på 40 km. Den presenningsdækkede lastbil - prærievogn, som den type vogne blev kaldt - nåede næsten til Rorup, før Erich Bunke kommanderede holdt. Dagen efter forbrydelsen fandt det danske politi en masse maskingeværpatroner - samt et armbåndsur - på marken ved siden af vejen. Modstandsfolkene var blevet skudt, så snart de fra lastbilen satte fødderne ned på jorden.

Efter nedskydningen blev ligene læsset på lastvognen, som returnerede til København. De dræbte modstandsfolk blev lagt i en dynge i Shellhusets kælder, hvor ligene lå i nogle dage, inden de blev begravet på et område ved Svanemøllens Kaserne, hvor Mindelunden blev etableret efter befrielsen.

Da nedskydningen blev kendt, reagerede befolkningen med protester og strejker. Forhørene efter krigen afdækkede også, hvem der udførte nedskydningen. Ud over kriminalrat Erich Bunke og Ib Birkedal Hansen deltog fra dansk side Arvid Waltenstrøm og Walther Rasmussen. Desuden medvirkede de tyske Gestapo-folk Falkenberg, Käsemodel, Buck, Thomer og Lauterburn.

Da ligene efter krigen blev obduceret, viste det sig, at syv af de elleve var dræbt med nakkeskud. De fire andre havde voldsomme skudlæsioner i brystkassen. Alle var dræbt af skud på ganske nært hold. De 11 modstandsfolk var således ikke skudt under flugtforsøg, som Gestapo påstod.

Hvor nedskydningen fandt sted blev der i 1947 anbragt en mindesten. Den står i landevejens højre side ved 39,8 km mærket, når man kommer fra Roskilde.


Kilde[redigér | redigér wikikode]

  • ”Frit Danmarks Hvidbog”