Messehagel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Kopi af messehagel fra 1500-tallet, Lunder kirke, Sokna

Messehagel (latin: casula) er en liturgisk overbeklædning som bruges af præster under nadveren og ved højtider. Messehagelen er formet som en kort, farverig kappe uden ærmer og åben i siderne som en heroldkappe eller poncho. Under messehagelen bærer præsten en hvid kjortellignende dragt som når til anklerne og ikke må forveksles med en præstekjole, selv om mange kalder den det.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Skikken med brug af messehagel i den lutherske kirke stammer fra den katolske kirke, har sin oprindelse i antikkens dagligdragt[1]. I de første tusind år af kirkens historie var hvid den væsentligste farve i tekstilerne. I Norge er det bevaret messehagler fra 1500-tallet, blandt andet en som dateres til ca. 1500 fra Lunder kirkeSokna i Ringerike kommune som opbevares ved Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design i Oslo og en sort messehagel givet som gave til Holt kirke 1753.

Brug af forskellige farver[redigér | redigér wikikode]

Messehagel, Odden Kirke

Farven på messehagelen kan skifte efter årstiderne i kirkeåret, men det er ikke usædvanligt at en kirke kun har en messehagel. Da bruges denne. De almindeligste farver er grøn, rød, gul (hvid) og violet. Nogle kirker har også en femte farve, sort. I katolske kirker findes desuden farven rosa.

Grøn bruges i Treenighedstiden (perioden mellem pinse og advent) og på Hellig tre konger (tiden mellem 1. nyttårsdag og Septuagesima). Farven symboliserer håb, liv og vækst.

Rød bruges 2. juledag og 1. og 2. pinsedag. Den bruges også på aposteldagen som er 6. søndag efter pinse og i Norge Olsok (Olav den helliges dødsdag 29. juli). Fargen symboliserer blodet og ilden.

Gul (hvid) juleaften, 1. juledag, julesøndagen, nyttårsaften, Maria bebudelsesdag, Skærtorsdag, 1. og 2. påskedag, 1.–6. søndag efter påske, samt på Kristi Himmelfart (2. torsdag før pinse) og Allehelgensdag. Farven symboliserer fest og glæde.

Violet bruges i advent- og fastetiden, samt på palmesøndag og bods- og bededag (4. fredag efter påske eller 26 dage efter påske). Farven symboliserer forberedelsen.

Sort bruges kun på langfredag (og under begravelser). Farven symboliserer sorgen.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Knud Ottosen: messehagel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. december 2017
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
ArtikelstumpStub
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.