Palmesøndag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jesu indtog i Jerusalem. Malet af Pietro Lorenzetti.
Ikon fra Ukraina som viser Jesu indtog i Jerusalem.
Fra en kirke på Filippinene. Presten velsigner palmegrenene. Vanligvis sker dette udendørs, mmen når en alternativ version af dagens liturgi vælges kan man udelade processionen.

Palmesøndag er søndagen før påske, og dermed begyndelsen på den sidste uge i fasten, som også bliver kaldt den stille uge. Fejres til minde om Jesu indtog i Jerusalem. Den fejres sidste søndag før påske. Navnet kommer af evangeliernes beretning om, at folk strøede palmegrene foran Jesus, da han red ind i byen.[1][2][3][4]

Den tidligste dato for Palmesøndag er 15. marts og den seneste er 18. april.

Historie[redigér | redigér wikikode]

500-tallet samlede kristne i Jerusalem sig på Oliebjerget på palmesøndag. Efter læsning af evangeliet gik de i procession ind til byen. Traditionen spredte sig ret hurtigt til hele den østlige kirke.

I 7. og 8. århundrede begyndte man i vest med skikken at bringe palmegrene til kirken, og i det 9. århundrede blev dette indført som en fast del af liturgien, og festen kan regnes som fuldt indført også i vest fra denne tid. Omfattende optog var fra 800-tallet særlig almindelige i det nordlige Frankrig. Kirkens portaler og i nogen tilfælde også byportene blev brugt som symboler på Jesus ankomst gennem Jerusalems porte.[5]

Slaget ved Nesjar fandt sted på palmesøndag og Sigvat Tordssons digt om slaget er den første omtale af en ugedag i norsk historie.[5]

Liturgi[redigér | redigér wikikode]

Den liturgiske farve er rød i den katolske kirke, fordi Palmesøndag er den første markering af Kristi lidelse. Men i den lutherske kirke i Norge er farven violet, på samme måde som for skærtorsdag og langfredag.

Udendørs procession[redigér | redigér wikikode]

W. G. Schwarz: Palmsonntag in Moskau zur Zeit des Zaren Alexej Michajlowitsch (1865)
Kirkeårets
liturgiske farver
  Advent
  Jul
  Stefan
  Nytårsdag
  Helligtrekonger
  Fasten
  Mar. Beb.
  Palmesøndag
  Skærtorsdag
  Langfredag
  Påske
  Store bededag
  Kr. Him.
  Pinse
  Trinitatis
  Trinitatis-tiden
  Allehelgen

I øst begyndte man tidlig med store processioner under fejringen af Palmesøndag. Festen kaldes der ofte Indgangen i Jerusalem.

I vest tog det længere tid, og helt frem til pave Pius XIIs reform i 1955 var festen ret afdæmpet i den katolske kirke. Dette har også præget liturgien i de protestantiske kirker, som er inspirerede af katolsk tradition. Palmesøndagsprocessionen begynder med en læsning af den relevante evangelietekst og følges op med, at de troende vandrer med palmekviste i hænderne, og ind i kirken, et optog som skal symbolisere indtoget i Jerusalem. Inden processionen udtaler præsten en velsignelse og stænker vievann på grenene og de forsamlede med en aspergil.

Efterhånden har også mange protestantiske menigheder og kirker indført processioner, og nogen steder mødes flere menigheder for fælles evangelielæsning, efterfulgt af procession tilbage til de enkelte kirker.

I den katolske kirke er det forventet, at de troende opbevarer palmegrenene, som bruges denne dag. De bliver så bragt tilbage til kirken og brændt lige før Askeonsdag året efter, og asken bruges til uddeling af askekors denne dag.

I lande, hvor palmegrene ikke er let tilgængelige, bruges oftest grene fra stedsegrønne træer; i Norge er tujagrene almindeligt brugte.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Religion Stub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.