Midfaste
| Kirkeårets liturgiske farver | ||
|---|---|---|
| 1. søndag i advent | ||
| 2. s. i advent | ||
| 3. s. i advent | ||
| 4. s. i advent | ||
| Juleaften | ||
| Juledag | ||
| Sankt Stefan | ||
| Julesøndag | ||
| Nytårsdag | ||
| Helligtrekonger | ||
| 1. s. efter helligtrekonger | ||
| 2. s. efter helligtrekonger | ||
| 3. s. efter helligtrekonger | ||
| 4. s. efter helligtrekonger | ||
| 5. s. efter helligtrekonger | ||
| Sidste s. efter helligtrekonger | ||
| Septuagesima | ||
| Seksagesima | ||
| Fastelavn | ||
| 1. s. i fasten | ||
| 2. s. i fasten | ||
| 3. s. i fasten | ||
| Midfaste | ||
| Mariæ bebudelsesdag | ||
| Palmesøndag | ||
| Skærtorsdag | ||
| Langfredag | ||
| Påskedag | ||
| 2. påskedag | ||
| 1. s. efter påske | ||
| 2. s. efter påske | ||
| 3. s. efter påske | ||
| Store bededag | ||
| 4. s. efter påske | ||
| 5. s. efter påske | ||
| Kristi himmelfartsdag | ||
| 6. s. efter påske | ||
| Pinsedag | ||
| 2. pinsedag | ||
| Trinitatis | ||
| 1. s. efter trinitatis | ||
| 2. s. efter trinitatis | ||
| 3. s. efter trinitatis | ||
| 4. s. efter trinitatis | ||
| 5. s. efter trinitatis | ||
| 6. s. efter trinitatis | ||
| 7. s. efter trinitatis | ||
| 8. s. efter trinitatis | ||
| 9. s. efter trinitatis | ||
| 10. s. efter trinitatis | ||
| 11. s. efter trinitatis | ||
| 12. s. efter trinitatis | ||
| 13. s. efter trinitatis | ||
| 14. s. efter trinitatis | ||
| 15. s. efter trinitatis | ||
| 16. s. efter trinitatis | ||
| 17. s. efter trinitatis | ||
| 18. s. efter trinitatis | ||
| 19. s. efter trinitatis | ||
| 20. s. efter trinitatis | ||
| 21. s. efter trinitatis | ||
| Allehelgen | ||
| 22. s. efter trinitatis | ||
| 23. s. efter trinitatis | ||
| 24. s. efter trinitatis | ||
| 25. s. efter trinitatis | ||
| 26. s. efter trinitatis | ||
| Sidste s. i kirkeåret | ||
Midfaste, også kaldet Lætare eller Rosen-søndag[1], er den 4. søndag i fasten og en mærkedag i den kristne kalender. Lætare kommer af det latinske ord for "glæde"[2] eller "fryd dig" og tager sit navn fra den forbundne messe, der indledes med :
I+II: Glæd jer med Jerusalem,
fryd jer med hende,
alle I, der elsker hende;
tag del i hendes glæde,
alle I, der sørgede over hende.
Så skal I drikke og mættes
og finde ro ved hendes bryst, (Es 60,10-11)
I: Jeg blev glad, da de sagde til mig:
Lad os drage til Herrens hus! (Sl 122,1)
II: Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid, og i al evighed. Amen.
I+II: Glæd jer med Jerusalem,
fryd jer med hende,
alle I, der elsker hende;
tag del i hendes glæde,
alle I, der sørgede over hende.
Så skal I drikke og mættes
og finde ro ved hendes bryst, (Es 60,10-11)
Dato[redigér | rediger kildetekst]
Midfasten falder præcis 21 dage før Påske Søndag og er således afhængig af månens cyklus. Dagen kan falde mellem den 1. marts og 4. april.
I 2022 falder dagen på den 27. marts; året efter, 2023 d. 19. marts og i 2024 falder dagen på den 10. marts.
Traditioner[redigér | rediger kildetekst]
Dagen er forbundet med blomster, og præster kan vælge en rosafarvet messehagel.[kilde mangler]
Denne søndag ses som en afslapningsdag, hvor det er tilladt at slække lidt på kravene fra den lange fasteperiode. Bryllupper var tilladt på denne dag, hvor det ellers var forbudt gennem Fasten.[hvornår?][hvor?] Tjenestefolk fik fri til at besøge deres dåbskirke, og dagen er på engelsk derfor også kendt som "Mothering Sunday".
Dagen er også forbundet med 3.søndag i advent, der også kaldes Rosen-Søndag eller Gaudate-Søndag, der faldt i en tid på året traditionelt forbundet med faste. Gaudate og Laetare deler også betydning.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |