Midfaste

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kirkeårets liturgiske farver
    1. søndag i advent
  2. s. i advent
  3. s. i advent
  4. s. i advent
  Juleaften
  Juledag
  Sankt Stefan
  Julesøndag
  Nytårsdag
    Helligtrekonger
  1. s. efter helligtrekonger
  2. s. efter helligtrekonger
  3. s. efter helligtrekonger
  4. s. efter helligtrekonger
  5. s. efter helligtrekonger
  Sidste s. efter helligtrekonger
  Septuagesima
  Seksagesima
  Fastelavn
  1. s. i fasten
  2. s. i fasten
  3. s. i fasten
  Midfaste
  Mariæ bebudelsesdag
  Palmesøndag
  Skærtorsdag
  Langfredag
  Påskedag
  2. påskedag
  1. s. efter påske
  2. s. efter påske
  3. s. efter påske
  Store bededag
  4. s. efter påske
  5. s. efter påske
  Kristi himmelfartsdag
  6. s. efter påske
  Pinsedag
  2. pinsedag
    Trinitatis
  1. s. efter trinitatis
  2. s. efter trinitatis
  3. s. efter trinitatis
  4. s. efter trinitatis
  5. s. efter trinitatis
  6. s. efter trinitatis
  7. s. efter trinitatis
  8. s. efter trinitatis
  9. s. efter trinitatis
  10. s. efter trinitatis
  11. s. efter trinitatis
  12. s. efter trinitatis
  13. s. efter trinitatis
  14. s. efter trinitatis
  15. s. efter trinitatis
  16. s. efter trinitatis
  17. s. efter trinitatis
  18. s. efter trinitatis
  19. s. efter trinitatis
  20. s. efter trinitatis
  21. s. efter trinitatis
  Allehelgen
  22. s. efter trinitatis
  23. s. efter trinitatis
  24. s. efter trinitatis
  25. s. efter trinitatis
  26. s. efter trinitatis
  Sidste s. i kirkeåret

Midfaste, også kaldet Lætare eller Rosen-søndag[1], er den 4. søndag i fasten og en mærkedag i den kristne kalender. Lætare kommer af det latinske ord for "glæde"[2] eller "fryd dig" og tager sit navn fra den forbundne messe, der indledes med :

I+II: Glæd jer med Jerusalem,

fryd jer med hende,

alle I, der elsker hende;

tag del i hendes glæde,

alle I, der sørgede over hende.

Så skal I drikke og mættes

og finde ro ved hendes bryst, (Es 60,10-11)

I: Jeg blev glad, da de sagde til mig:

Lad os drage til Herrens hus! (Sl 122,1)

II: Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,

som i begyndelsen, så nu og altid, og i al evighed. Amen.

I+II: Glæd jer med Jerusalem,

fryd jer med hende,

alle I, der elsker hende;

tag del i hendes glæde,

alle I, der sørgede over hende.

Så skal I drikke og mættes

og finde ro ved hendes bryst, (Es 60,10-11)

Dato[redigér | rediger kildetekst]

Midfasten falder præcis 21 dage før Påske Søndag og er således afhængig af månens cyklus. Dagen kan falde mellem den 1. marts og 4. april.

I 2022 falder dagen på den 27. marts; året efter, 2023 d. 19. marts og i 2024 falder dagen på den 10. marts.

Traditioner[redigér | rediger kildetekst]

Dagen er forbundet med blomster, og præster kan vælge en rosafarvet messehagel.[kilde mangler]

Denne søndag ses som en afslapningsdag, hvor det er tilladt at slække lidt på kravene fra den lange fasteperiode. Bryllupper var tilladt på denne dag, hvor det ellers var forbudt gennem Fasten.[hvornår?][hvor?] Tjenestefolk fik fri til at besøge deres dåbskirke, og dagen er på engelsk derfor også kendt som "Mothering Sunday".

Dagen er også forbundet med 3.søndag i advent, der også kaldes Rosen-Søndag eller Gaudate-Søndag, der faldt i en tid på året traditionelt forbundet med faste. Gaudate og Laetare deler også betydning.


ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
  1. ^ Opslag “Rosen-søndag” i Ordbog over det danske sprog
  2. ^ https://www.wordsense.eu/laetare/