Minkavl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Amerikansk mink.

Minkavl er en form for pelsdyravl, hvor man i fangenskab opdrætter det lille rovdyr i mårfamilien amerikansk mink (Neovison vison) med henblik på fremstilling af pelsværk til brug i beklædningsindustrien. Danmark har siden 2005 været verdens største producent af minkskind,[1] og pelsauktionen Kopenhagen Fur er verdens største af sin slags, med en omsætning i 2013 på 12,3 mia kr.[2] Danske minkavlere producerer årligt omkring 17,8 millioner minkskind.[3] Desuden bliver der produceret et mindre antal ræveskind, chinchillaskind og kaninskind i Danmark.[4] Efter Danmark følger mht produktion af minkskind Kina, Nederlandene, Polen og USA.

Minkavl er kontroversielt mht. dyrevelfærd, og i flere lande, bl.a. Storbritannien, er pelsdyravl forbudt. Minkfarme udsættes jævnligt for hærværk fra dyrerettighedsaktivister, som bl.a. protesterer ved at lukke minkene ud af deres bure. Undslupne mink trives godt i naturen, hvor de udgør en trussel mod den naturlige dyrebestand. I Danmark må mink jages hele året, og jægere nedlægger årligt ca. 5.000 dyr.[5]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Klassifikation af minkskind efter størrelse (Saga Furs).

De første minkfarme byggedes i USA i slutningen af 1800-tallet, og i 1928 startedes en dansk produktion, og året efter også produktion i Norge og Sverige. I 1969 oprettede de skandinaviske lande en fælles pelsauktion.[6][7] I dag står dansk minkavlere for 28 % af verdensproduktionen af minkskind.[8]

Mink kan formere sig når de er 1,3 år gamle,[3] og de korte generationer har gjort det muligt vha avlsarbejde at fremelske store dyr med et bredt spektrum af pelsfarver, samt ikke mindst et roligt temperament, så agression og bidskader kan begrænses.[6]

Danske minkfarme[redigér | redigér wikikode]

Der er i Danmark ca. 1.400 minkfarme, som giver beskæftigelse til ca. 6.000 mennesker.[2] På danske minkfarme går dyrene, kaldet gårdmink, udendørs i trådbure, og i tilknytning til buret har minken en redekasse med halm. Minkburene er typisk opstillet i haller, der er fire meter brede og op til 40-50 meter lange. Redekasserne er placeret ind mod midtergangen, hvorfra fodring, pasning, strøning med halm og tilsyn foregår. Til hvert bur er der en drikkeventil, så minkene altid har adgang til frisk vand.[4] Foderet består hovedsageligt af fisk, afskær fra slagterier og planteproteiner.[2]

Minkene parres i marts, og tæven får i maj 3-9 hvalpe. De bedste dyr udvælges til avl, mens resten slagtes.[8] Minkene aflives ved at blive nedsænket i en kasse fyldt med kuldioxid, hvorved de kvæles hurtigt og smertefrit.[9] De afpelsede kroppe forarbejdes til biodiesel og kød- og benmel.[2]

Dyrevelfærd[redigér | redigér wikikode]

Pelsdyrbekendtgørelsen fra 2007 fastsætter minimumarealet for et minkbur til 2.550 cm2.[6] Voksne mink lever i naturen alene, og gårdmink udviser ofte aggressiv adfærd, når de er flere i samme bur. Undersøgelser har vist, at skadelig adfærd hos mink ikke så meget er relateret til burstørrelsen, men mere til om minken kan blive adspredt og stimuleret, vha. adgang til halm (til redebygning), hylder og rør (til at stimulere jagtinstinktet) og noget, de kan bide og flå i.[6] Mink er glimrende svømmere, og minkfarme var ofte tidligere udstyret med bassiner til dyrene. Dette gav dog anledning til øget sygdom, og på moderne danske minkfarme har dyrene ikke adgang til bassiner. Der er ikke enighed om, hvor skadeligt dette er for dyrenes velfærd.[10][6]

Pelsdyrbekendtgørelsen fastslår at mink skal holdes (indhuses) sådan at de:

  • er indhuset under naturlige lysforhold og variation i daglængde gennem året,
  • parres under udøvelse af naturlig parringsadfærd i marts, hvor de fra naturens side er parringsvillige som følge af tiltagende daglængde,
  • er indhuset i bure med en redekasse med strøelse (halm), hvori de kan udføre redebygningsadfærd,
  • som hovedregel er i stand til at føde og die deres hvalpe uden human intervention,
  • fravænnes når diegivningen ophører, og hvalpene er i stand til at æde, drikke og klare sig selv uden tæven; produktionssystemet giver ikke implicit restriktioner i den fravænningsalder, der bedst tilgodeser såvel tæven som hvalpene,
  • ikke udsættes for nogen form for fysiske lemlæstelser såsom trimning, kupering, eller kastration,
  • som oftest er indhuset i overensstemmelse med deres sociale behov, hvilket vil sige hvalpe sammen med tæven i maj – juni, en han og en tæve sammen i vækstperioden og avlsdyr alene fra december; ved ekstra burareal er gruppeindhusning dog tilladt, hvilket øger risikoen for bid fra september til pelsning,
  • aflives på farmen umiddelbart efter, de er fjernet fra opvækstburet, uden forudgående transport,
  • pelses med få kliniske problemer eller fysiske skader på krop, tænder eller organer,
  • som oftest er indhuset på en måde, der muliggør inspektion af hvert individs sundhed og adfærd; ved ekstra burareal er gruppeindhusning dog tilladt, hvor inspektion af det enkelte individ kan besværliggøres.[6]

Sygdomme[redigér | redigér wikikode]

Plasmacytose (på engelsk Aleutian disease eller ADV) er en meget smitsom og dødelig virusinfektion, som angriber minkens nyrer og knogler. Den konstatereres første gang i 1956 og er i dag på verdensplan den største sundhedsmæssige trussel mod minkavl.[11] Sygdommen har i Danmark hovedsagelig hærget i Nordjylland, men i slutningen af 2015 var der et større udbrud i Vestjylland.[12]

Aht pelsstørrelse ønsker man en god tilvækst, og i dyrenes vækstperiode om efteråret har minkene adgang til rigeligt med mad, hvilket af og til medfører, at de udvikler fedtlever.[3]

Pelstyper[redigér | redigér wikikode]

Amerikansk mink har i naturen brunlig pels, men gennem avlsarbejde er det lykkedes at frembringe racer med hvidlig, gullig, sort og blålig pels, foruden de såkaldte cross-racer, som har en mørk stribe i pelsen. Jaguar-racen er hvid med sorte pletter. I alt findes der knap 200 forskellige farvevarianter.[13] Det er både minkens race og køn, foruden skindets kvalitet og størrelse som er afgørende for prisen.[14]

Forskellige farver af skandinaviske minkskind, fra venstre: white - cinnamon - pearl beige - platinum blonde - palomino - red glow - pastel - dawn - glow - brown - mahogany - black - stardust - jaguar - aleuten - silverblue - blue iris - sapphire - violet - winterblue - silverblue cross - blue iris cross - red glow cross - palomino cross - pearl cross.

Modstand[redigér | redigér wikikode]

I visse lande, bl.a. Østrig og Storbritannien, har pres fra dyreværnsorganisationer og lovgivning ført til, at man har indstillet pelsdyravl, mens man i lande som Irland og Nederlandene har meget restriktiv lovgivning på området.[15] Der har verseret rygter, bl.a. i form af en video fra en schweizisk dyreværnsgruppe optaget i 2005, om at pelsdyr i Kina, verdens næststørste producent af minkskind, ofte flås levende.[16] Dette kan dog ikke bekræftes, og alt tyder på, at disse rygter stammer fra et enkelt tilfælde.[17] I 2009 fremsatte kineserne forslag til en dyreværnslovgivning på området.[15]

I Danmark blev minkavlerne efter vedtagelsen af Pelsdyrbekendtgørelsen fra 2007 udsat for meget intens kontrol fra Fødevarestyrelsen, hvilket har ført til et mærkbart fald i antallet af anmærkninger, fra 66 % i 2009 til 18 % i 2012, hvor niveauet har ligget siden. I 2010 blev samtlige danske minkfarme kontrolleret, mens det i både 2011 og 2012 drejede sig om 50%.[3] Alligevel sker det stadig jævnligt, at minkfarme udsættes for sabotage fra dyrerettighedsaktivister, som lukker dyrene ud.

I 2009 brød aktivister fra dyreretsorganisationen Anima ind på en række jyske minkfarme med henblik på at lave videooptagelser. Den efterfølgende tv-udsendelse Operation XTV2 i efteråret 2009 påstod, i stil med en samtidig kampagne i Ekstra Bladet, at danske mink blev udsat for omfattende vanrøgt. Dette blev dog gentagne gange tilbagevist af Fødevarestyrelsen. Ved en efterfølgende retssag i byretten i Holstebro og senere landsretten i Viborg blev kommunikationschef i Anima Thorbjørn Schiørring og journalist på Ekstra Bladet Miki Mistrati i 2014 idømt bøder for indbruddene.[18]

Bæredygtighed[redigér | redigér wikikode]

Den ret energikrævende og CO2-tunge produktion i beklædningsindustrien har i de senere år ført til kritik vedrørende bæredygtighed.[19] I 2014 begyndte Kopenhagen Fur et samarbejde med Design School Kolding med henblik på at undersøge bæredygtighed ved tøjfremstilling, herunder i den indledende designfase, hvor bl.a. produktionsform og materialer fastlægges.[20] Én af ideerne er, at pelsværk i modsætning til tekstil udmærker sig ved at være et slidstærkt naturmateriale, som ofte har meget lang levetid og går i arv fra generation til generation.

Den europæiske pelsbranche præsenterede i efteråret 2015 sin politik på området ved en konference i Europaparlamentet.[21]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ American mink#Farming
  2. ^ a b c d Fakta om branchen - Danske Minkavlere
  3. ^ a b c d Pels-avisen, annonce fra Danske Pelsavlere og Kopenhagen Fur, Politiken 9. januar 2016, 1. sektion, s. 8-9
  4. ^ a b Kopenhagen Fur - Grundene til at danske mink har ideelle forhold på de danske minkfarme
  5. ^ Naturstyrelsen - Mink i dansk natur
  6. ^ a b c d e f Steen H. Møller, Steffen W. Hansen og Jens Malmkvist (2011): Velfærd hos mink. Intern rapport 104, Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Aarhus Universitet, april 2011, 70 sider
  7. ^ Nerzfell#Welt-Nerzproduktion
  8. ^ a b Fur farming
  9. ^ http://www.efba.eu/video.html EFBA (European Fur Breeders' Association) (video nr. 8 fra oven)
  10. ^ Georgia J. Mason, Jonathan Cooper & Catherine Clarebrough (2001): Frustrations of fur-farmed mink. Nature 410, 35-36
  11. ^ Fødevarestyrelsen - Plasmacytose hos pelsdyr
  12. ^ Frygtet minksygdom breder sig: 17.000 mink skal aflives | Midtvest | DR
  13. ^ Nerzfell#Nerzfarben_und_andere_Differenzierungen
  14. ^ http://www.kopenhagenfur.com/media/19986/vifteplakat.pdf
  15. ^ a b Fur farming#Controversy
  16. ^ http://features.peta.org/ChineseFurFarms/ PETA - A shocking look inside Chinese fur farms
  17. ^ Peta still pushing the idea that animals are ‘skinned alive’ in China
  18. ^ Kopenhagen Fur - Landsretten sætter punktum i Operation X
  19. ^ Politiken netavis 27. dec. 2015: Dansk projekt jagter bæredygtige løsninger til modebranchen
  20. ^ New partnership focuses on sustainable fur | Designskolen Kolding
  21. ^ The European fur sector paves the way for sustainable fashion