Molslinjen

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Mols-Liniens rutekort

Mols-Liniens tidligere katamaranfærge "Mai Mols"

Mols-Liniens tidligere kombifærge "Mette Mols"

Mols-Linien A/S er et dansk rederiselskab, som driver kommerciel færgefart på Kattegat. Rederiet blev oprindeligt stiftet i 1963 som folkeaktieselskab med byrådet i Ebeltoft, samt de lokale sogne på Sjællands Odde som de bærende kræfter.

Sejladsen startede den 18. maj 1966 mellem Ebeltoft og Sjællands Odde; i dag besejler rederiet Sjællands Odde-Aarhus og Sjællands Odde-Ebeltoft. I 2009 omsatte rederiet for 673,9 mio. kr. netto og beskæftigede ca. 500 ansatte.

I 1964 blev Mols-Linien et datterselskab af DFDS, der ejede det frem til 1984, hvor det solgtes til rederiet J. Lauritzen. I 1988 overtog Difko rederiet, der blev udbudt i anparter, som for en stor dels vedkommende blev købt af de ansatte. Efter etableringen af Storebæltsforbindelsen og behovet for konsolidering, omdannedes virksomheden til et aktieselskab i 1994 og blev noteret på Københavns Fondsbørs. I slutningen af 1998 indgik Mols-Linien en "våbenhvile" med konkurrenten Cat-Link, der hidtil havde besejlet Kalundborg-Aarhus med katamaranfærger. Aftalen betød, at Mols-Linien pr. 1.januar 1999 overtog Cat-Links og Scandlines' aktiviteter på Kattegat. Hidtil havde man kun besejlet ruten Sjællands Odde-Ebeltoft.

Tiden før de private færgeruter på Kattegat

Der har i mange år været faste færgeruter mellem Jylland og Sjælland. I 1874 oprettede DFDS en rute mellem Aarhus og Kalundborg med passagerdampskibe, som man overdrog til DSB den 1.september 1914. DSB valgte at besejle ruten mellem Kalundborg og Aarhus med anløb af Samsø, denne linjeføring eksisterede frem til oprettelsen af Hurtigruten.

De private bilfærgers indtog på Kattegat

Privatbilismen fik i 1930'erne deres egen private færgefart på Kattegat, da en gruppe arbejdsløse busvognmænd med Jens Peder Pedersen i spidsen satte sig for at starte en privat bilfærgerute, da de havde mistede deres rutebilforbindelser til DSB. Det nye bilfærgerederi Grenaa-Hundested Færgefart blev indviet den 14.juli 1934 med nybygningen "Djursland".

Færgerederiet var igennem mange år det eneste private færgerederi mellem landsdelene, og først efter de sidste restriktioner fra 2.verdenskrig var ophævet kom der for alvor gang i trafikken mellem landsdelene.

DSB etablerede Hurtigruten i oktober 1960 mellem Aarhus og Kalundborg med "Prinsesse Anne-Marie". Denne færge fik endnu et søsterskib i skikkelse af "Prinsesse Elisabeth", der blev indsat på ruten i 1964.

Både Grenaa-Hundested Færgefart og DSB fik yderligere konkurrence i maj 1962 af Juelsminde-Kalundborg Linien, der indsatte de nybyggede færger "Julle" og "Kalle". JKL var ejet af Det Dansk-Franske Dampskibsselskab og allerede fire år senere i 1966 begyndte Mols-Linien, at sejle mellem Ebeltoft og Sjællands Odde med nybygningerne "Mette Mols" og "Maren Mols".

Med oliekriserne i midten og slutningen af 1970'erne var der dog ikke trafik nok til alle færgeruterne på Kattegat. Grenaa-Hundested Linien og Juelsminde-Kalundborg Linien, der i 1970 havde samlet sig i selskabet Jydsk Færgefart, begyndte i 1979 at samarbejde med Mols-Linien, hvilket indebar at der kun skulle sejle et skib mellem Grenaa og Hundested. Fra 1983 var der ikke længere adgang for passagerer mellem Juelsminde og Kalundborg, og i 1996 stoppede ruten mellem Grenaa og Hundested som følge af en konkurs i Driftselskabet Grenaa-Hundested, der var drevet af blandt andet Grenaa og Hundested kommuner. Denne rute var blevet afhændet af DIFKO i foråret 1994.

Bl.a. sejlede kombifærgerne "Mette Mols" og "Maren Mols" på ruten Aarhus-Kalundborg. Denne rute blev dog stoppet i 2011, hvor "Maren Mols" sejlede den sidste tur mellem Kalundborg og Aarhus den 14. september 2011.

Mols-Liniens hurtigfærge, KatExpress 1

De eneste nuværende faste færgeruter er således Mols-Liniens hurtigruter fra Ebeltoft og Aarhus til Odden.

I efteråret 2015 overtog kapitalfonden Polaris Mols-Linien.

Færgerne

Selskabets nuværende flåde af består i dag af 3 katamaranfærger, fra maj 2017 og i 2018/2019 udvides flåden med to nybygninger:

HSC Max Mols (1998) InCat91 (4 dieselmotorer, 38 knob-70 km/t) 780 pass. 220 biler

HSC KatExpress 1 (2009) InCat112 (4 dieselmotorer, 36 knob-67 km/t) 1200 pass. 417 biler.

HSC KatExpress 2 (2013) InCat112 (4 dieselmotorer, 36 knob-67 km/t) 1000 pass. 417 biler.

HSC KatExpress 3 (2017) InCat112 (4 dieselmotorer, 36 knob-67 km/t) 1000 pass. 417 biler

HSC KatExpress 4 (2018/2019) Austal109 (4 dieselmotorer, 36 knob-67 km/t) 1006 pass. 425 biler

Den tidligere flåde af færger hos Mols-Linien har bestået af almindelig konventionelle færger bygget i stål, samt de to aluminiumsbyggede katamaranfærger "Mai Mols" og "Mie Mols". Alle tidligere færger har haft et navn, der er startet med M og sluttet med Mols.

M/F Mette Mols (1966)

M/F Maren Mols (1966)

M/F Mikkel Mols (1969)

M/F Morten Mols (1969)

M/F Mette Mols (1975)

M/F Maren Mols (1975)

M/F Mads Mols (1972)

M/F Mie Mols (1971)

M/F Maren Mols (1996)

M/F Mette Mols (1996)

HSC Mai Mols (1996)

HSC Mie Mols (1996)

HSC Mads Mols (1998)

Overførselstal

I 2010 overførte Mols-Linien 757.823 personbiler og 251.714 lastbilenheder (125.857 lastbiler, idet én lastbil tælles som to enheder).

I 2013 overførte Mols-Linien 938.465 personbiler og 2.463.081 passagerer på ruterne mellem Ebeltoft-Odden og Aarhus-Odden.

Eksterne henvisninger

• Mols-Liniens hjemmeside
• Postkort med linjens færger (på engelsk)
• "Med færgen over Kattegat I+II", Mogens Nørgaard Olesen, Forlaget Nautilus v. Polyteknisk Boghandel, 2014, ISBN 978-87-90924-44-7