Molslinjen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Molslinjen
Molslinjen HSC Express 3 (2018-06-22).jpg
Express 3 i juni 2018.
Virksomhedsinformation
Selskabsform Offentlig handlet virksomhedRediger på Wikidata
Branche Rederi
Grundlagt 1963; 55 år siden (1963)
Etableringssted Ebeltoft
Hovedsæde Aarhus, DanmarkRediger på Wikidata
Organisation
Datterselskaber Danske Færger A/S
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmesideRediger på Wikidata
CVR-nummer 17881248Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Molslinjen rutekort
Molslinjens tidligere katamaranfærge "Mai Mols"
Molslinjens tidligere kombifærge "Mette Mols"

Koordinater: 56°9′42.77″N 10°13′3.147″Ø / 56.1618806°N 10.21754083°Ø / 56.1618806; 10.21754083 Molslinjen (tidligere Mols-Linien)[1] er et dansk rederiselskab, som driver kommerciel færgefartKattegat mellem Sjælland og Jylland med Ebeltoft-Odden ruten og Aarhus-Odden ruten, samt i Østersøen mellem Ystad og Rønne, Rønne og Sassnitz, samt Køge og Rønne (fra 1. september, 2018) under navnet Bornholmslinjen.

Molslinjen overførte 1.256.278 personbiler i 2017 mod 1.178.613 i 2016. Det en stigning på 6,5% og samtidig det højeste antal siden rederiets start i 1966. Justeret for busser og lastbiler blev der overført 1.360.991 personbilsenheder i 2017, hvilket var 3,9% flere end i 2016. 2017-omsætningen udgjorde 761,4 mio. kroner, en stigning på 5,6%, og selskabets driftsresultat blev 192,4 mio. kroner, en stigning på 14,3%.[2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Rederiet blev oprindeligt stiftet i 1963 som folkeaktieselskab med byrådet i Ebeltoft samt de lokale sogne på Sjællands Odde som de bærende kræfter. Sejladsen startede den 18. maj 1966 mellem Ebeltoft og Sjællands Odde; i dag besejler rederiet Sjællands Odde-Aarhus og Sjællands Odde-Ebeltoft. I 2009 omsatte rederiet for 673,9 mio. kr. netto og beskæftigede ca. 500 ansatte.

I 1964 blev Mols-Linien et datterselskab af DFDS, der ejede det frem til 1984, hvor det solgtes til rederiet J. Lauritzen. I 1988 overtog Difko rederiet, der blev udbudt i anparter, som for en stor dels vedkommende blev købt af de ansatte. Efter etableringen af Storebæltsforbindelsen og behovet for konsolidering omdannedes virksomheden til et aktieselskab i 1994 og blev noteret på Københavns Fondsbørs. I slutningen af 1998 indgik Mols-Linien en "våbenhvile" med konkurrenten Cat-Link, der hidtil havde besejlet Kalundborg-Aarhus med katamaranfærger. Aftalen betød, at Mols-Linien pr. 1.januar 1999 overtog Cat-Links og Scandlines' aktiviteter på Kattegat. Hidtil havde man kun besejlet ruten Sjællands Odde-Ebeltoft.

Kapitalfonden Polaris købte i 2015 knap 30% af aktierne af rederiet Clipper Group, og fik tilsagn om køb af yderligere omkring 46% kommer fra Nykredit Bank (tdl. Forstædernes Bank), Finansiel Stabilitet A/S og FS Finans III (tdl. Amagerbanken), samtidigt fremsattes et offentligt købstilbud til den resterende del af aktionærerne. Målet for Polaris var at blive eneejer af Mols-Linien for en samlet pris i omegnen af 500 mio. kroner.[3] Med en ejerandel på ca. 80% efter opkøbene, lod Polaris rederiselskabet afnotere på Københavns Fondsbørsen i 2016, trods mindretalsaktionærernes protest.[4] Sammen med Lind Invest sad Polaris på lige over 90% af aktierne, og de kunne ved at fusionere tvangsindløse de tilbageværende aktionærer.[5] Mols-Linien skiftede efterfølgende navn til Molslinjen. Selskabet havde tillige vundet et udbud på færgefart til Bornholm fra september, 2018, mellem Køge og Rønne, og den aktivitet blev navngivet Bornholmslinjen[6]

I juni, 2018, købte Molslinjen A/S både Clipper Groups og statens andel af selskabet Danske Færger A/S, der driver færgeruterne Fanø-Esbjerg, Ballen-Kalundborg, Spodsbjerg-Tårs, Bøjden-Fynshav, Rønne-Ystad og Rønne-Sassnitz, samt Rønne-Køge (indtil september, 2018). Købet skal godkendes som fusion af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.[7][8]

Tiden før de private færgeruter på Kattegat[redigér | redigér wikikode]

Der har i mange år været faste færgeruter mellem Jylland og Sjælland. I 1874 oprettede DFDS en rute mellem Aarhus og Kalundborg med passagerdampskibe, som man overdrog til DSB den 1.september 1914. DSB valgte at besejle ruten mellem Kalundborg og Aarhus med anløb af Samsø; denne linjeføring eksisterede frem til oprettelsen af Hurtigruten.

De private bilfærgers indtog på Kattegat[redigér | redigér wikikode]

Privatbilismen fik i 1930'erne deres egen private færgefart på Kattegat, da en gruppe arbejdsløse busvognmænd med Jens Peder Pedersen i spidsen satte sig for at starte en privat bilfærgerute, da de havde mistede deres rutebilforbindelser til DSB. Det nye bilfærgerederi Grenaa-Hundested Færgefart blev indviet den 14.juli 1934 med nybygningen "Djursland".

Færgerederiet var igennem mange år det eneste private færgerederi mellem landsdelene, og først efter de sidste restriktioner fra 2.verdenskrig var ophævet, kom der for alvor gang i trafikken mellem landsdelene.

DSB etablerede Hurtigruten i oktober 1960 mellem Aarhus og Kalundborg med "Prinsesse Anne-Marie". Denne færge fik endnu et søsterskib i skikkelse af "Prinsesse Elisabeth", der blev indsat på ruten i 1964.

Både Grenaa-Hundested Færgefart og DSB fik yderligere konkurrence i maj 1962 af Juelsminde-Kalundborg Linien, der indsatte de nybyggede færger "Julle" og "Kalle". JKL var ejet af Det Dansk-Franske Dampskibsselskab, og allerede fire år senere i 1966 begyndte Mols-Linien at sejle mellem Ebeltoft og Sjællands Odde med nybygningerne "Mette Mols" og "Maren Mols".

Med oliekriserne i midten og slutningen af 1970'erne var der dog ikke trafik nok til alle færgeruterne på Kattegat. Grenaa-Hundested Linien og Juelsminde-Kalundborg Linien, der i 1970 havde samlet sig i selskabet Jydsk Færgefart, begyndte i 1979 at samarbejde med Mols-Linien, hvilket indebar, at der kun skulle sejle ét skib mellem Grenaa og Hundested. Fra 1983 var der ikke længere adgang for passagerer mellem Juelsminde og Kalundborg, og i 1996 stoppede ruten mellem Grenaa og Hundested som følge af en konkurs i Driftselskabet Grenaa-Hundested, der var drevet af blandt andet Grenaa og Hundested kommuner. Denne rute var blevet afhændet af DIFKO i foråret 1994.

Bl.a. sejlede kombifærgerne "Mette Mols" og "Maren Mols" på ruten Aarhus-Kalundborg. Denne rute blev dog stoppet i 2011, hvor "Maren Mols" sejlede den sidste tur mellem Kalundborg og Aarhus den 14. september 2011.

Molslinjens hurtigfærge, Express 1

De eneste nuværende faste færgeruter er således Mols-Liniens hurtigruter fra Ebeltoft og Aarhus til Odden.

I efteråret 2015 overtog kapitalfonden Polaris Mols-Linien[9].

Bornholmslinjen[redigér | redigér wikikode]

Molslinjens ruter fra Bornholm siden 1. september 2018.

Molslinjen overtog 1. september 2018 færgetrafikken fra Ystad og Køge til RønneBornholm under rutenavnet Bornholmslinjen. Det var første gang i 150 år at andre end BornholmerFærgen (Danske Færger A/S) ikke skulle stå for færgebetjeningen af Bornholm.

Efter to politiske aftaler af 11. december 2014 og 26. maj 2015 blev en kontrakt sendt i offentligt udbud. Molslinjen vandt udbuddet med en lovet billetprisreduktion på 51,15%, og kunne 21. juni 2016 underskrive en 10-årig kontrakt med Transportministeriet gældende fra 1. september 2018. Ministeriet har mulighed for at forlænge kontrakten i op til to år, og betaler Molslinjen ca. 306 mio. kr. årligt for besejlingen af ruten Rønne–Ystad med hurtigfærger, og Rønne–Køge med et RoRo-skib. Efterfølgende klagede Danske Færger til Klagenævnet for Udbud over kontraktens indgåelse, da det bornholmske rederi mente at “Transportministeriet ikke var berettiget til at tildele kontrakten om færgebetjening af Bornholm til Molslinjen.”[10] På et møde 23. juni 2017 afgjorde nævnets to formænd og to sagkyndige at Danske Færgers klage ikke tages til følge.[11]

Efter en indre ombygning og ydre “Bornholmslinjen” bemaling af rederiets to ældste katamaranfærger, Express 1 og Max Mols, Blev disse flyttet fra Kattegat-ruterne til Rønne, så de nu betjener ruten til Ystad. I kontrakten er der krav om at der kan sejles 9.000 passagerer og 2.200 personbiler i hver retning på de travleste rejsedage. Express 1 blev den faste færge på ruten, mens Max Mols kun vil sejle på ruten fra sommersæsonens start i april 2019.[12]

Til ruten til Køge Havn fik Molslinjen for 68 mio. euro nybygget M/F Hammershus, der havde den forpligtigede kapacitet på 1.500 vognbanemeter i døgnet i hver retning.[13] Hammershus skal også sejle på ruten fra Rønne til Sassnitz, men dette er ikke en del af kontrakten med Transportministeriet.[14] Som reserve- og suppleringfærge skal M/F Povl Anker fra 1978 benyttes, og det fortsætter dermed i tjeneste fra Bornholm, efter at Molslinjen købte skibet af Danske Færger i 2016, og udchartrede det til 31. august 2018.[15]

Skibsflåde[redigér | redigér wikikode]

Nuværende flåde[redigér | redigér wikikode]

Rederiets nuværende flåde består i dag af fire katamaranfærger, hvor Max Mols og Express 1 betjener ruten mellem Rønne og Ystad. Express 4 ankommer fra værftet i foråret 2019. Færgerne Hammershus og Povl Anker har ligeledes hjemhavn i Rønne.

Navn Type Bygget I tjeneste Tonnage Motor Fart Kapacitet
Express 4 Austal109 katamaran 2019 2019 4 diesel 36 knob
67 km/t
1006 passagerer
425 personbiler
M/F Hammershus RoRo-skib 2018 2018 18.554 2 diesel 20 knob
40 km/t
720 passagerer
M/F Povl Anker Bilfærge 1978 2018 4 diesel 20 knob
40 km/t
1500 passagerer
300 personbiler
Express 3 InCat112 katamaran 2017 2017 4 diesel 36 knob
67 km/t
1000 passagerer
417 personbiler
Express 2 InCat112 katamaran 2013 2013 10.503 4 diesel 36 knob
67 km/t
1000 passagerer
417 personbiler
Express 1 InCat112 katamaran 2009 2012 10.503 4 diesel 36 knob
67 km/t
1200 passagerer
417 personbiler
HSC Max Mols InCat91 katamaran 1998 1999 5.617 4 diesel 38 knob
70 km/t
780 passagerer
220 personbiler

Tidligere flåde[redigér | redigér wikikode]

Den tidligere flåde af færger hos Mols-Linien har bestået af almindelig konventionelle færger bygget i stål, samt de to aluminiumsbyggede katamaranfærger "Mai Mols" og "Mie Mols". Alle tidligere færger har haft et navn, der er startet med M og sluttet med Mols.

  • M/F Mette Mols (1966)
  • M/F Maren Mols (1966)
  • M/F Mikkel Mols (1969)
  • M/F Morten Mols (1969)
  • M/F Mette Mols (1975)
  • M/F Maren Mols (1975)
  • M/F Mads Mols (1972)
  • M/F Mie Mols (1971)
  • M/F Maren Mols (1996)
  • M/F Mette Mols (1996)
  • HSC Mai Mols (1996)
  • HSC Mie Mols (1996)
  • HSC Mads Mols (1998)

Overførselstal[redigér | redigér wikikode]

I 2010 overførte Mols-Linien 757.823 personbiler og 251.714 lastbilenheder (125.857 lastbiler, idet én lastbil tælles som to enheder).

I 2013 overførte Mols-Linien 938.465 personbiler og 2.463.081 passagerer på ruterne mellem Ebeltoft-Odden og Aarhus-Odden.

I 2017 overførte Mols-Linien 1.360.991 personbilsenheder på ruterne mellem Ebeltoft-Odden og Aarhus-Odden..

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Nystrup, Morten (6. marts 2017). "Mols-Linien skifter navn". Jyllands-Posten. Hentet 6. marts 2017. 
  2. ^ Molslinjen A/S Årsrapport 2017. Molslinjen, hentet 25-06-2018.
  3. ^ Kapitalfond vil købe Mols-Linien. Berlinske Business, 03-07-2015, hentet 25-06-2018.
  4. ^ Mols-Linien bliver afnoteret fra børsen. Dagbladet Børsen, 15-08-2016, hentet 25-06-2018.
  5. ^ Mols-Linien får nye ejere. TV 2/Bornholm, 04-09-2016, hentet 25-06-2018.
  6. ^ Mols-Linien changes name to Molslinjen. Polaris Equity, hentet 25-06-2018
  7. ^ Molslinjen vil overtage Danske Færger. Shipping Watch, 25-06-2018, hentet 25-06-2018.
  8. ^ Molslinjen sætter sig på stor andel af danske færgeruter. JP Finans, 25-06-2018, hentet 25-06-2018.
  9. ^ Polaris ejer 78,9 procent af Mols-Linien 22. september 2015 maritimedanmark.dk
  10. ^ Andersen, Martin (10. maj 2017). 1 år siden nederlag: Færgen klager stadig. TV 2/Bornholm. Hentet 23. august 2018. 
  11. ^ Kendelse. Klagenævnet for Udbud. 7. august 2017. Hentet 23. august 2018. 
  12. ^ Kaas, Tommy (8. august 2018). "Max skal tilbage til Kattegat: Det er ikke en reservefærge for Bornholm". Bornholms Tidende. Hentet 26. august 2018. 
  13. ^ Færgebetjeningen af Bornholm fra den 1. september 2018. Transportministeriet. 31. marts 2017. Hentet 23. august 2018. 
  14. ^ Langemark, Dorte Holden (10. juli 2017). "Molslinjen åbner helårs-rute til Tyskland". DR Bornholm. Hentet 23. august 2018. 
  15. ^ Kaas, Tommy (6. juli 2016). "Mols-Linien har købt Povl Anker". Bornholms Tidende. Hentet 23. august 2018. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.