Mytteriet på M 612

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lederen af mytteriet Heinrich Glasmacher
Søsterskib til M 612

Mytteriet på M 612 var et mytteri, der fandt sted den 5. maj 1945 under 2. verdenskrig. Efter at mytteriet var ophørt blev 11 besætningsmedlemmer dømt til døden og samme dag om aftenen henrettetM 612 og kastet i Alssund nord for Sønderborg.

M 612 (de) var en tysk minestryger af klassen "Minensuchboot 1943". Først få uger før krigens slutning den 11. april 1945 blev M 612 afleveret fra skibsværftet "Neptun Werft" i Rostock til den "12. Minensuchflottille" i Kriegsmarine.

Danmark i maj 1945[redigér | rediger kildetekst]

Efter at Lübeck den 2. maj 1945 var indtaget af britiske tropper, undertegnede den øverstbefalende for den tyske "Kriegsmarine", Generaladmiral Hans-Georg von Friedeburg, kapitulationen for alle de værnemagtsenheder, som i det nordvestlige Tyskland stod overfor den britiske feltmarskal Bernard Montgomery. Denne delkapitulation trådte i kraft den 5. maj kl. 8 og omfattede alle væbnede styrker i Holland, Nordvesttyskland, Slesvig-Holsten og Danmark, herunder alle skibe i området. På dette tidspunkt var Danmark endnu ikke befriet af De Allierede styrker.

Delkapitulationen blev bekendtgjort over radio den 5. maj 1945 klokken 5 til alle de tyske tropper.

På trods af betingelserne i delkapitulationen fik M 612 ordre til at sejle til Kurland, for at evakuere tyske tropper og civile derfra før de sovjetiske troppers ankomst.

Mytteriet[redigér | rediger kildetekst]

Efter at M 612 den 5. maj klokken 8 var afsejlet fra Fredericia, for at tilslutte sig en konvoj til Kurland, erfarede mandskabet sejladsens mål. Omkring klokken 8.30 begyndte mytteriet, som blev anført af den 21-årige maskinmatros Heinrich Glasmacher. Glasmacher indespærrede kaptajnenM 612 i en kahyt. Ligeledes blev alle de øvrige officerer med våbenmagt fastholdt. Glasmacher overtog kommandoen og satte kurs mod Flensborg.

På vej til Flensborg bliver en tysk torpedobåd opmærksom på M 612, da de med blinklampe kontaktede M 612 og kaptajnen ikke viste sig på broen hvorefter andre torpedobåde tilkaldtes og besætningen på M 612 blev tvunget til at overgive sig. En kommando med torpedobådens officerer gik om bord, og M 612 blev tvunget med våbenmagt til at ankre op i Alssund ved Sønderborg.

Proces og henrettelserne[redigér | rediger kildetekst]

Allerede den samme dag efter en anordning fra minestrygerens chef, kommandør Hugo Pahl, trådte en standret om bord på M 612 i kraft. Som anklager fungerede militærjuristen Adolf Holzwig. Forsvareren var en konstabel. 20 besætningsmedlemmer blev anklaget. Standretten begyndte kl. 18.00 på M 612 og varede i ca. en time. Standretten støttede sig overvejende til udsagn fra løjtnant Süß, der angav hvem der var med til mytteriet. 11 besætningsmedlemmer blev idømt dødsstraf og fire besætningsmedlemmer til 3 års fængsel. Fem blev frifundet. Kommandør Hugo Pahl godkendte dommen og gjorde ikke brug af muligheden for en benådning.

Efter at officererne med dombekræftelsen kom om bord på M 612, begyndte skydningen af de dødsdømte kl. 23.35 den 5. maj 1945. Den samlede besætning på M 612 blev kommanderet til at overvære henrettelserne. De dødsdømte stod to og to, bagbundet og uden bind for øjnene foran skydekommandoen. Efter skydningen fik de til fængsel dømte besætningsmedlemmer ordre til at smide de døde kammerater, som var pakket ind i lærredssække, med tunge jernblokke bundet til, i havet. Det tog omkring halvanden time inden henrettelserne var overstået, og ”M 612” sejlede tilbage til Sønderborg.

De dødsdømte[redigér | rediger kildetekst]

Wilhelm Bretzke, Matros * 20. oktober 1922 i Dortmund
Heinrich Glasmacher, matros * 21. februar 1924 i Neuss
Reinhold Kolenda, konstabel * 20. november 1924 i Beuthen O.S.
Gustav Kölle, overkonstabel * 14. juli 1923 i Eimke
Helmut Nuckelt, overkonstabel
Rolf Peters, overkonstabel * 6. februar 1924
Gerhard Prenzler, overkonstabel
Gustav Ritz, overkonstabel * 5. august 1922
Anton Roth, overkonstabel
Bruno Rust, matros * 1. marts 1923 i Berlin
Heinz Wilkowski, overkonstabel


Efter hændelsen[redigér | rediger kildetekst]

Efter udførelsen af dødsdommene sejlede M 612 til Sønderborg. Der gik løjtnant Süß om bord. Selvom M 612 fik ordre til at anløbe Kurland, sejlede minestrygeren til Flensborg, hvor resten af besætningen blev fængslet.

Senere i 1945 bjærgede fiskeren Henry West 7 af ligene. En nærmere undersøgelse viste, at de pågældende var blevet skudt, men hvad der egentlig skete i Møllebugten i løbet af befrielsesnatten, stod hen i det uvisse. De fundne lig blev først anonymt bisat, men efter at hændelsen i oktober 1945 blev offentligt kendt, blev de fundne soldater fra M 612 bisat. Reinhold Kolenda og Wilhelm Bretzke er bisat på Christianskirkens kirkegård i Sønderborg.

Først senere dukkede der oplysninger frem om tragedien: En hastigt nedsat standret havde dømt de 11 matroser til døden for faneflugt. Selv om krigen var slut i Nordvesteuropa, blev der stadig kæmpet på Østfronten. Blandt andet i et desperat forsøg på at sikre den tyske civilbefolkning i Danzig-området.

Forklaringen på den triste hændelse kan være, at den tyske, militærlovgivning stadig gjorde sig gældende. Krigen sluttede officielt først den 8. maj. Senere blev de 11 henrettede rehabiliteret og deres pårørende fik ret til krigsofre-erstatning.

DDRs Volksmarine kaldte tre af deres landgangsfartøjer: "Gerhard Prenzler", "Rolf Peters" og "Heinz Wilkowski".

Novellen Ein Kriegsende fra 1984 skrevet af den tyske forfatter Siegfried Lenz er inspireret af mytteriet på M 612

Den 09-09 2020 blev en mindesten påmonteret en bronzetavle med tekst på dansk og tysk indviet. Stenen er placeret på den grønne plads ved Hotel Alsik i Sønderborg.

Mindetavlens tekst:

"Efter kapitulationen i Nordtyskland og Danmark blev om natten mellem den 5. og 6. mai 1945 11 tyske marinesoldater dømt for mytteri ombord på minestrygeren M 612. De blev henrettet, og deres lig sænket i Alssund. Syv af de henrettede drev senere i land her langs kysten og blev stedt til hvile på kirkegården ved Christianskirken. De var blandt de sidste meningsløse ofre i den krig, der fra 1939 - 1945 hærgede verden. I taknemmelighed over krigens afslutning og i erindring om dens mange ofre blev denne tavle sat. 1945 Sønderborg 2020"


Selv efter Tyskland havde kapituleret den 8. maj 1945, henrettede den tyske værnemagt soldater for faneflugt. I Gelting Bugt, ikke langt fra Mürwik, hvor Dönitz havde sit hovedkvarter, blev tre tyske marinesoldater dømt for faneflugt og henrettet på støtteskibet Buea (de) den 10. maj 1945. Den sidste henrettelse efter dom fandt sted i Flensborg næsten tre dage efter kapitulationen, om morgenen den 11. maj, hvor marinesoldaten Johann Christian Süß (de) blev henrettet.

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | rediger kildetekst]