Orientering (sportsgren)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Orienteringsløb)
Spring til navigation Spring til søgning
To orienteringsløbere klipper en post i skoven.
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler Orientering som løb eller terrænsport. Opslagsordet har også en anden betydning, se Bilorientering.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Orientering. (Se også artikler, som begynder med Orientering)

Orientering er en familie af sportsgrene, hvor det gælder om at navigere gennem et ukendt terræn ved hjælp af et kort og et kompas. Sporten udøves i organiseret form både til fods, på mountainbike, i kørestol, på ski, i kajak og i bil. Denne artikel beskriver primært orientering ud fra et fod-orienterings-perspektiv.

Deltageren i orientering får i startøjeblikket udleveret et kort, hvor der er indtegnet en bane med et antal poster, der skal opsøges hurtigst muligt i rækkefølge. Posterne er ude i terrænet markeret med en trefløjet hvid/orange skærm. Til registreringen af om deltageren har været ved posterne, bruges der i dag en elektronisk brik, alternativ "klippes" der med en tang.

Udfordringen i orienteringssporten er at vælge den hurtigste rute mellem posterne. Det kræver at deltagerne kan balancere mellem et højt tempo, mens de stadig bevarer mental ro og overblik, så de undgår fejl, når de skal aflæse kortet, foretage hurtige vejvalg og ikke mindst aflæse terrænet. For at udfordre deltagerne vil banelæggeren lave baner med flere mulige vejvalg og variation i, hvilke tekniske færdigheder deltageren skal bruge.

Orientering var oprindeligt en militær disciplin i det svenske militær, der blev dyrket i slutningen af det 19. århundrede. Det første civile orientering fandt sted i 1897 nær Oslo. Sporten dyrkes i dag i mere end 70 lande, men står stadig stærkest i Norden samt en række europæiske lande.[1]

Historisk baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Det internationale symbol for orientering. Symbolet viser en stiliseret postskærm.

Orienteringssporten har sit udgangspunkt som en militær disciplin i 1890'erne. I Sverige blev der den 28. maj 1893 afholdt orientering som en del af Stockholmgarnisonens årlige idrætsarrangement.

Det første civile orientering blev afholdt den 31. oktober 1897 fra Grøttum gård i Sørkedalen nær Oslo. Herefter blev sporten gradvist mere udbredt i Norge og Sverige. Det første natorientering fandt sted i Danmark i 1915. I 1919 står svenskeren Ernst Killander for et større arrangement med 155 deltagere. Ernst Killander fortsatte med at udvikle sporten og anses i dag for at være sportens oprindelig "fader". Men allerede inden da gennemførtes det første natorientering i Danmark.

Sporten voksede i popularitet efter 1. verdenskrig og spredte sig uden for det skandinaviske område i 1960'erne. Det Internationale Orienterings Forbund (IOF) blev stiftet i 1961. I Danmark nærmest eksploderede sportens popularitet efter 1974, hvor verdensmesterskabet (VM) blev holdt ved Silkeborg, og orienteringsløberen Mona Nørgaard fra orienteringsklubben OK Pan Aarhus vandt kvindernes VM-titel. Danmark var atter vært for VM i 2006, der afholdtes ved Silkeborg og Aarhus

Det første VM i orientering blev afholdt den 1. oktober 1966 ved landsbyen Fiskars i Pojo Kommune, i det vestlige Nyland i Finland. Alle medaljer gik til nordiske løbere. Der deltog løbere fra i hvert fald Bulgarien, Danmark, DDR, Finland, Norge, Schweiz, Sverige, Tjekkoslovakiet, Ungarn og Østrig. Herrernes bane var på 14,1 km og damernes på 6,6 km. Målestokken på kortet var 1:25.000. Selve konkurrencedagen var en solrig, bidsk efterårsdag med temperaturer på ca. 10-12 °C.

Sporten er stadig mest populær i de nordiske lande (Norge, Danmark, Sverige, Finland), men den nyder også en pæn popularitet i Schweiz, Frankrig og en række østeuropæiske lande. Mere end 70 nationale forbund er medlem af Det Internationale Orienterings Forbund (i 2022).[1]

Typer af orientering[redigér | rediger kildetekst]

Orientering var oprindeligt en sport, der blev udøvet til fods. Der er herudover fast organiseret konkurrencer og evt. mesterskaber i følgende tre discipliner:

  • Mountainbike-orientering (også kaldet MTB-O).
  • Trail-orientering (også kaldet Præcisions-orientering eller PRÆ-O). Deltageren bevæger sig kun på større stier, men skal i stedet angive hvor på kortet posterne er. Sporten blev oprindelig udviklet for at give bl.a. kørestolsbrugere mulighed for at deltage, men benyttes nu også som en variant til almindelig fod-orientering.
  • Ski-orientering

Det er selvfølgelig muligt at lave orientering med andre transportmidler; f.eks. i bil, til hest eller med dykkerudstyr.

Orienteringskort[redigér | rediger kildetekst]

Orienteringskort over Bygholm Skov ved Horsens. Klik på kortet to gange for at se kortet (med signaturforklaringen) i fuld størrelse. Rekognosceret af Gunnar Poulsen og tegnet af Tage Baun og Preben Jørgensen fra Horsens Orienterings Klub.

Det Internationale Orienterings Forbund har både udstukket retningslinjer for de signaturer, der skal bruges til at tegne o-kort, for indtegning af baner, standarder for (sprogløse) postbeskrivelser og for udformning af posterne. Det gør det muligt at deltage i o-løb overalt i verden uden at skulle vænne sig til andet end terrænet.

Orienteringskort: Det første kort specifikt beregnet til orienteringsformål blev fremstillet i Norge i 1950. Her kombinerede man for første gang et kort i skala 1:20.000 – en meget præcis opmåling af terrænet – og indtegning af detaljer, der normalt ikke findes på andre typer af kort.

Disse kort gjorde det muligt at placere posterne ved mindre terrængenstande (grøfteknæk, små lavninger, sten, vækstgrænser), og øgede kravene til løbernes tekniske kunnen, samtidig med at tilfældighederne blev minimeret. Denne type af kort blev op gennem 1960'erne udbredt til andre lande, og der blev i 1961 nedsat et udvalg til at koordinere standarder for o-kort. I dag tegnes orienteringskort over hele verden efter den samme standard, der er fastlagt af det Internationale Orienterings Forbund.[2]

O-kort er i dag som regel i størrelsesforhold 1:4.000, 1:10.000 eller 1:15.000. Ved kort, hvor størrelsesforholdet fx er 1:10.000, er det ensbetydende med, at 1 cm på kortet er lig med 100 meter i terrænet. Størrelsesforholdet på kortet afhænger af disciplinen. I den efterfølgende tabel fremgår det hvilke kort, der skal bruges til de forskellige discipliner.[3]

Disciplin Størrelsesforhold
Lang 1:15.000
Mellem 1:10.000
Stafet 1:10.000*
Sprint 1:4.000
Sprint-stafet 1:4.000
Knock-out-sprint 1:4.000
* Evt. kan kort med størrelsesforholdet 1:15.000 benyttes.

Kort, hvor størrelsesforholdet er 1:4.000, bruges undertiden også til begynderbaner.

På o-kort finder man ikke blot veje og stier, men også grøfter, moser, bevoksningsgrænser, større sten, diger og enkeltbygninger. Samtidig er kortene forsynet med detaljerede højdekurver og angivelse af tæthed i vegetationen.

Denne præcision gør det muligt for den øvede orienteringer at foretage meget detaljerede vejvalg, hvor der kan tages hensyn til, hvor kuperet og hvor fremkommeligt et givet vejvalg er.

Postbeskrivelser i det internationale format - her fra et fiktivt Jysk/Fynsk-mesterskab. Oversættelses-eksempel: Start (trekant): Sti - kryds. Post 1: Skærmnummer 40, sydøstlige slugt, oppe i slugten.

Signaturerne, der benyttes, er koordineret inden for nogle farvegrupper:

  • Hvid: Skov (åbent terræn)
  • Grøn: Tættere skov (desto mørkere farve – desto tættere)
  • Gul: Åbne/dyrkede arealer (enge, marker, dyrkede områder, plantager, klit)
  • Blå: Vand (søer, moser, grøfter)
  • Brun: Højdeangivelse (højdekurver, jorddiger)
  • Sort: Fysiske genstande (veje, stendiger, huse, indhegninger, sten, tårne, etc)

Tidligere blev orienteringskort tegnet i hånden med tusch. Hver farve havde sit eget lag i kortet, og standard-markeringer blev påført med klæbende "letraset"-ark. I dag benyttes computerprogrammer til af udføre de samme opgaver.

Baneindtegning: På kortet er startstedet altid indtegnet med en trekant, posterne er indtegnet med en cirkel, og målet er indtegnet med en dobbelt-cirkel. De enkelte poster på banen er nummereret og forbundet med streger for at tydeliggøre den rækkefølge, de skal opsøges i. Arealer, der ekstraordinært ikke må betrædes, skal være skraveret. Tvungne overgange, forbudte passager og forbudte ruter er endvidere markeret.

Postbeskrivelser: Postens placering beskrives altid yderligere, f.eks. "Lavning, sydlige ende" eller "Lysning, nordøstlige kant". Formålet er at give et så præcist billede som muligt af, hvor posten befinder sig. Dermed mindskes usikkerheden, og evnen til hurtigt at navigere i terrænet kommer i fokus. Ved næsten alle stævner laves postbeskrivelser med symboler, der viser hvilken terrængenstand posten, findes ved. Det Internationale Orienterings Forbund har udstukket en international standard for postbeskrivelserne, hvilket betyder, at orienteringsløbere uden problemer kan læse postbeskrivelserne på tværs af sproggrænser.[4] Der findes også en dansk oversættelse.[4]

Orienteringsteknik[redigér | rediger kildetekst]

Orientering er en sport, hvor løberne kan opøve stor teknik i at navigere hurtigt og samtidigt minimere risikoen for at løbe forkert – eller som det hedder med en af sportens få specialudtryk: at bomme.

Vejvalg: De fleste stræk på en bane – fra en post til den næste post – vil have flere vejvalgsmuligheder, hvor det er op til deltagerne at foretage det bedste valg. I den mest basale form skal deltageren vurdere, om det kan betale sig at følge en længere rute ad stier, eller om det kan betale sig at løbe på tværs af terrænet. Deltageren skal også vurdere, hvor svært gennemløbeligt terrænet er, og hvor store stigninger der er på de enkelte strækninger. Det er tillige afgørende, at løberen ikke bruger for mange sekunder på at aflæse kort og træffe valg.

Grovorientering / finorientering: Et udfordrende stræk indeholder så mange elementer, at deltageren ikke kan huske alle detaljer undervejs. For at mindske tidstabet ved kortlæsning vil deltageren ofte forsøge at finde det vejvalg, der gør det muligt at komme meget tæt på posten uden at stoppe op undervejs (grovorientering). Deltageren kan f.eks. vælge at løbe på tværs af skoven og sigte på at fange en markant terrængenstand (opfang) – f.eks. en tydelig høj, en vej, et dige, etc. – tæt ved posten. Herefter kan pågældende deltager finorientere sig det sidste, korte stykke frem til posten.

Typiske årsager til bom: For deltagerne i orientering er det ganske svært at holde en meget præcis kurs igennem terrænet. Typisk vil deltageren nemt komme til at trække skævt ned ad en skræntside, eller have svært ved at holde en ret kurs gennem kuperet terræn. Deltageren vil også have tendens til at trække ud mod åbne arealer og ikke mindst trække skævt i svært gennemløbeligt eller svært overskueligt terræn. Alt dette kan banelæggeren benytte til at lave den sværest mulige bane.

Banelægning[redigér | rediger kildetekst]

Orientering dyrkes af både begyndere og eliteløbere, samt af børn, voksne og ældre. Derfor er der til både træningsløb og konkurrencer mange forskellige baner, der har stor variation i længde og sværhedsgrad. Banelægning er derfor en disciplin for rutinerede orienteringsløbere. Her drejer det sig om at lave en bane, der er afstemt efter de respektive løberes fysiske formåen og tekniske færdigheder i at orientere.

Banernes sværhedsgrad udtrykkes ved en farvekode. Grøn, hvid, gul og blå/sort, hvor sort er den sværeste. Blå baner er lige så svære som sorte, men de er afpasset, så ældre løbere ikke skal passere meget fysisk krævende elementer som dybe grøfter eller meget stejle skrænter. På alle baner undtagen sort er det tilladt at medbringe en skygge. En skygge er en erfaren deltager, der passivt følger med, og som kun griber ind, hvis der bliver begået alvorlige orienteringsmæssige fejl.

Nemme baner vil ofte have en overkommelig længde (ofte 2–5 km), og posterne vil typisk ligge ved tydelige genstande som veje/stier, diger, søer, større grøfter, etc.

Svære baner (farvekode sort) vil både være længere (ofte 4–15 km), og posterne vil typisk ligge ved terrængenstande, der er mere diffuse, f.eks. lysninger, grøfter, slugter/udløbere, små høje eller lavninger, huller, etc. Endelig vil de svære baner indeholder langt flere udfordringer.

Mange vejvalg: Kernen i god banelægning er at lave stræk, hvor der er mindst 2-3 oplagte vejvalgsmuligheder. På den måde skilles de gode kortlæsere og erfarne orienteringsløbere fra de deltagere, der blot er gode løbere.

Fokus på finorientering: Banelæggeren vil selvfølgelig også forsøge at lægge posterne i stor afstand fra meget markante terrængenstande. Dermed undgås det, at deltagerne kan grov-orientere sig helt frem til posten.

Variation i stræklængder: En god bane har typisk også stor variation imellem de enkelte delstræk. Et langt stræk, der ofte vil blive løbet i højt tempo, efterfølges af en stribe poster med kort afstand, hvor deltageren tvinges ned i tempo for at kunne læse alle detaljer på kortet. Glemmer deltageren at skifte tempo og fokus, vil det ofte resultere i fejl.

Retningsændring: For deltageren kan det næsten virke naturstridigt at løbe tilbage i den retning, hvor vedkommende kom fra. En bane, hvor der ofte skal ændres retning, kan derfor øge sværhedsgraden. Samtidig skal banelæggeren dog undgå, at løbere, der er på vej væk fra posten, kommer til at hjælpe løbere, der ikke har fundet den endnu.

Uanset banens sværhedsgrad sættes posterne altid ved terrængenstande, som kan findes ved hjælp af god orienteringsteknik. Poster sættes dermed ikke midt i et diffust areal, ligesom man normalt undgår, at deltagerne skal mase sig igennem store mængder meget tæt skov, da det øger chance-elementet for løberne.

Miljøspørgsmål[redigér | rediger kildetekst]

Med sportens voksende udbredelse i den sidste del af 1970'erne, kom der også et større pres på dyrelivet i de relativt små danske skove. Der blev lavet flere undersøgelser af, hvordan råvildt reagerede på belastningen.

Især ved større arrangementer er det derfor blevet udbredt at indføre såkaldte "vildtlommer" eller "naturzoner" – især områder med tæt vegetation – der friholdes for løbere, så specielt råvildt kan gemme sig her.

Derudover arbejder klubberne med at sprede arrangementerne, så de enkelte skove kun belastes et vist antal gange om året.

Udstyr[redigér | rediger kildetekst]

Orientering kan dyrkes i almindeligt fritidstøj, men som i de fleste andre sportsgrene, findes der en del specialudstyr:

  • Kompas: Bruges til hurtigt at nord-vende kortet, så der er overensstemmelse mellem kort og terræn. Når der skal navigeres gennem terræn uden særlige kendemærker, og når der er brug for større præcision, udstikkes en mere præcis kurs. Kompasser findes både som almindelige håndkompasser, tommelfingerkompas og som håndledskompas.
  • Stemplingsbrik: Ved en del løb - især konkurrencer - "stempler" løberne posten med en elektronisk stemplingsbrik, som registrerer, at løberen har været ved posten samt tidspunktet for stemplingen. Når løberen kommer i mål, stemples målposten, og der kan umiddelbart printes en oversigt over stræk-tiderne til løberen. Samtidigt har løbsarrangørerne automatisk overblik over løberens placering. I Danmark benyttes to forskellige systemer: SportIdent (SI) og EMIT.
  • Orienteringssko: Her benyttes som regel lette løbesko med knopper/pigge, der giver et godt greb i en fedtet skovbund. Skoene er som regel lavet af et materiale, der ikke suger vand og som ikke går i stykker ved mødet med torne, brombær, etc.
  • Løbetøj: Åndbart løbetøj, der ikke bliver tungt, selv om løberen bliver våd af at løbe gennem tæt vegetation. Bukserne kan evt. være forstærket på forsiden og være brændenælde-afvisende. Nogle løbere benytter tillige benbeskyttere for at beskytte skinnebenene mod rifter fra vegetationen i underskoven – f.eks. brombær.
  • Definitionsholder: Til de fleste løb er posternes placering beskrevet med særlige postdefinitioner, som enten udleveres sammen med kortet eller trykkes på kortet. Nogle løbere foretrækker at have definitionerne adskilt fra kortet, for ikke at skulle bruge tid på at folde kortet frem og tilbage under løbet. Definitionsholdere sættes som regel rundt om armen.
  • Natlampe: Til natorientering anvendes en pandelampe med remme rundt om tindingen. Idet orienteringsløbere skal kunne overskue terrænet, kræves der en forholdsvis kraftig natlampe.

Inden for orienteringssporten er det ikke tilladt at benytte elektronisk navigationsudstyr.

Konkurrencer[redigér | rediger kildetekst]

Verdensmesterskaber[redigér | rediger kildetekst]

Der har været afholdt VM i almindelig (fod)orientering siden 1966. Det er først senere, at der er blevet afholdt verdensmesterskaber i de øvrige orienterings-discipliner; (Ski-orientering: 1975; Mountainbike-orientering: 2002; Trail-orientering: 2004).

Danmark har været vært for VM to gange: I henholdsvis 1974 og 2006. Begge gange fandt løbene sted i skovområder ved Silkeborg og Århus.[5] Ved begge mesterskaber lykkedes det for danske løbere at hente medaljer. I 1974 vandt Mona Nørgaard individuelt guld hos damerne,[6] mens Claus Hallingdal Bloch vandt bronze på herrernes sprint-distance i 2006.[7]

Seniorverdensmesterskaberne har det officielle navn "World Orienteering Championships (WOC)", mens juniorverdensmesterskaberne betegnes "Junior World Orienteering Championships (JWOC)".

Der afholdes VM i seks discipliner:[3]

I den efterfølgende tabel ses de seks discipliner med forventede vindertider (i minutter) for elite-kvinder og -mænd, der deltager i seniorernes konkurrence, samt de forventede samlede vindertider for stafet henholdsvis sprint-stafet. Herudover ses banernes længde, for kvinder og mænd, som de er angivet ved verdensmesterskaberne samt de beregnede gennemsnitlige længder baseret på årene 2016-2021 (dog ikke for for 2020, som blev aflyst pga. Corona, og for sprint i 2019). Det skal bemærkes, at i henhold til IOFs reglement for afvikling af orienteringsløb skal løbene primært tilrettelægges på basis af de forventede vindertider. Der er således ikke krav om, hvor langt et orienteringsløb skal være i antal km.[3] Banernes længde varierer afhæng af eksempelvis antal højdemeter, antal poster og hvor gennemløbeligt terrænet er.

Disciplin Den forventede vindertid (minutter)* Stafetternes forventede samlede vindertid for begge køn (minutter) De individuelle baners længde (km)
Kvinder Mænd Kvinder Mænd Referencer
Lang 70-80 90-100 9,5-11,7
(gnm.: 11,1)
13,6-17,1
(gnm.: 16,5)
[8][9][10][11][12][13]
Mellem 30-35 30-35 4,5-5,5
(gnm.: 5,0)
5,4-6,1
(gnm.: 6,0)
[14][15][16][17][18][13]
Sprint 12-15 12-15 3,5-3,8
(gnm.: 3,5)
3,9-4,3
(gnm.: 3,9)
[19][20][21][22][13]
Stafet 30-40 30-40 90-105
Sprint-stafet 12-15 12-15 55-60
Knock-out-sprint 6-8 6-8
* Ved kvalifikationsløbene til mellemdistancen er løbene af kortere varighed; mens de indledende runder i Knock-out-sprint er af længere varighed.

Ved afvikling af sprint og sprint-stafet er der krav til antallet af løbere på et hold. Ved stafet skal der enten være tre kvinder eller tre mænd på et hold. Ved sprint-stafet skal der være fire på et hold, hvor mindst to er kvinder - første og sidste tur skal endvidere løbes af kvinder.[3]

Danske verdensmestre[redigér | rediger kildetekst]

Danmark har historisk ligget et niveau under løbere fra Norge, Sverige og Finland. I perioden 2014-2018 har Danmark klaret sig langt bedre internationalt, og de danske løbere har vundet en stribe titler. Særligt ved VM 2015 i Skotland, hvor danskerne hentede fire ud af ni guldmedaljer. Nedenfor ses først en tabel med de danske seniorverdensmestre og derefter en med de danske juniorverdensmestre. Begge tabeller er fordelt på årstal, sted (by og land), disciplin, køn (mænd og kvinder), navn(e) og referencer.

Danske seniorverdensmestre

År Sted Disciplin Køn Navn(e) Reference
2018 Riga, Letland Sprint Kvinder Maja Alm [21]
2017 Tartu, Estland Sprint Kvinder Maja Alm [20]
2016 Strömstad, Sverige Sprint Kvinder Maja Alm [19]
2016 Strömstad, Sverige Sprint-stafet Mixed:
Kvinder og mænd
Maja Alm
Søren Bobach
Tue Lassen
Cecilie Friberg Klysner
[23]
2015 Glen Affric, Skotland Lang Kvinder Ida Bobach [24]
2015 Inverness, Skotland Stafet Kvinder Maja Alm
Ida Bobach
Emma Klingenberg
[25]*
2015 Inverness, Skotland Sprint-stafet Mixed:
Kvinder og mænd
Emma Klingenberg
Tue Lassen
Søren Bobach
Maja Alm
[26]*
2015 Inverness, Skotland Sprint Kvinder Maja Alm [27]
2014 Venedig, Italien Sprint Mænd Søren Bobach [28]
1997 Grimstad, Norge Stafet Mænd Torben Skovlyst
Carsten Jørgensen
Chris Terkelsen
Allan Mogensen
[29]
1993 West Point, USA Lang Mænd Allan Mogensen [30]
1974 Viborg, Danmark Klassisk Kvinder Mona Nørgaard [6]
*De primære resultater er ikke længere tilgængelige, hvorfor omtalen af resultaterne på den internationale nyhedsside ’World of O’ er brugt som reference.


Danske juniorverdensmestre

År Sted Disciplin Køn Navn(e) Reference
2013 Hradec Králové, Tjekkiet Mellem Kvinder Miri Thrane Ødum [31]
2012 Kosice, Slovakiet Stafet Kvinder Stine Bagger Hagner
Ita Klingenberg
Emma Klingenberg
[32]
2011 Wejherowo, Polen Lang Kvinder Ida Bobach [33]
2011 Wejherowo, Polen Mellem Kvinder Ida Bobach [33]
2011 Wejherowo, Polen Sprint Kvinder Ida Bobach [33]
2010 Aalborg, Danmark Lang Kvinder Ida Bobach [34]
2010 Aalborg, Danmark Sprint Kvinder Ida Bobach [34]
2010 Aalborg, Danmark Sprint Mænd Rasmus Thrane Hansen [34]
2010 Aalborg, Danmark Stafet Kvinder Emma Klingenberg
Ida Bobach
Signe Klinting
[34]
2009 Trentino, Italien Lang Kvinder Ida Bobach [35]
2008 Göteborg, Sverige Sprint Kvinder Emma Klingenberg [36]
2006 Druskininkai, Litauen Mellem Mænd Søren Bobach [37]


I dag er den tidligere nordiske dominans i sporten reduceret, selvom det fortsat er her, at sporten som breddesport er stærkest forankret. Specielt Schweiz og østeuropæiske nationer er i dag de ikke-nordiske lande, der er med til at sætte dagsordenen.

Danmarksmesterskaber[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark afholdes der DM i fem af de seks discipliner ved VM. Nedenfor ses de seks discipliner sammen med faktuelle længder og vindertider (angivet som intervaller) ved de afholdte Danmarksmesterskaber i perioden 2016-2021:

  • Lang:
For mænd: 17,0-18,8 km – er løbet på 91-112 minutter
For kvinder: 11,0-12,7 km – er løbet på 68-89 minutter.[38][39][40][41][42][43][44]
  • Mellem:
For mænd: 4,5-6,9 km – er løbet på 30-38 minutter
For kvinder: 4,0-5,9 km – er løbet på 31-39 minutter.[45][46][47][48][49][50][51][52]
  • Sprint:
For mænd: 3,8-4,3 km – er løbet på 14-16 minutter
For kvinder: 3,5-3,6 km – er løbet på 14-16 minutter.[53][54][55][56][57][58][59]
  • Stafet:
For mænd: 6,1-7,9 km pr. løber – er løbet på 36-45 minutter i gennemsnit
For kvinder: 5,0-7,1 km pr. løber – er løbet på 34-46 minutter i gennemsnit.[60][61][62][63][64][65]
  • Sprint-stafet: Er løbet på 15-18 minutter i gennemsnit (længden af banerne er typisk lidt forskellig afhængig af hvilken tur, der løbes).[66][67][68][69]

Herudover afholdes der i Danmark også DM i følgende tre discipliner (for Ultralang er længder og vindertider angivet):

  • Ultralang
For mænd: 22,3-26,8 km – er løbet på 132-150 minutter i gennemsnit
For kvinder: 14,9-17,6 km – er løbet på 93-148 minutter i gennemsnit.[70][71][72][73][74][75]
  • Nat
  • Hold

Mesterskaberne udskrives kønsopdelt, og de er opdelt i følgende alderskategorier, som det fremgår af den efterfølgende tabel:

Herreklasser Dameklasser
H-12 D-12
H-14 D-14
H-16 D-16
H-18 D-18
H-20 Junior D-20 Junior
H21- Elite D21- Elite
H35- D35-
H40- D40-
H45- D45-
H50- D50-
H55- D55-
H60- D60-
H70- D70-
H80- D80-
H85- D85-
H90- D90-

Divisionsturneringen - COWI-ligaen[redigér | rediger kildetekst]

Orienteringsklubberne i Danmark deltager i en division-turnering (også kaldet DM Hold), hvor hver klub stiller med et bredt hold af deltagere fordelt på alle de gængse aldersklasser. Løberne kæmper direkte mod konkurrenter i samme aldersgrupper fra de øvrige klubber – i nogle klasser under hensyntagen til banernes sværhedsgrad. Pointene fordeles i 17 hovedgrupper, der er inddelt efter alder, køn og erfaring. Inden for hver gruppe fordeles et antal point, som til sidst lægges sammen til et samlet resultat.

Ligaen er opdelt i lokale divisioner, en for det nordlige Jylland (Nordkredsen), en for det sydlige Jylland og Fyn (Sydkredsen) og en for Sjælland og Bornholm (Østkredsen).[76] På Jylland og Fyn er der klubber nok til tre divisioner á (normalt) 4 hold, mens der på Sjælland er klubber nok til seks divisioner.

Hvert år løber holdene mod hinanden ved to opgør i hver division. I efteråret afsluttes der med en afgørende 3. runde, hvor DM-titlen afgøres i 1. division, og hvor man i de øvrige divisioner kæmper om op- eller nedrykning.[77]

I perioden 2011-2021 har OK Pan Aarhus vundet guld og dermed titlen seks gange. FIF Hillerød Orientering har vundet tre gange og Tisvilde Hegn OK har vundet én gang. *Stillingen i Divisionsturneringen - COWI-ligaen Arkiveret 25. september 2017 hos Wayback Machine.

Resultater fra DM Hold

Her følger en tabel med resultaterne for DM Hold fordelt på årstal (fra 2011 og frem), medaljer (guld, sølv og bronze), klubber og referencer. Det skal bemærkes, at der ikke blev afholdt DM Hold i 2020 pga. Corona-epidemien.

År Guld Sølv Bronze Reference
2021 FIF Hillerød Orientering Søllerød OK Horsens Orienteringsklub [78]
2019 OK Pan Aarhus Horsens Orienteringsklub Søllerød OK [79]
2018 FIF Hillerød Orientering OK Pan Aarhus Tisvilde Hegn OK [80]*
2017 OK Pan Aarhus Horsens Orienteringsklub Søllerød OK [81]
2016 OK Pan Aarhus FIF Hillerød Orientering Tisvilde Hegn OK [82]
2015 FIF Hillerød Orientering Tisvilde Hegn OK OK Pan Aarhus [83]
2014 OK Pan Aarhus FIF Hillerød Orientering Silkeborg Orienteringsklub [84]
2013 OK Pan Aarhus Tisvilde Hegn OK FIF Hillerød Orientering [85]*
2012 Tisvilde Hegn OK FIF Hillerød Orientering OK Pan Aarhus [86]
2011 OK Pan Aarhus FIF Hillerød Orientering Silkeborg Orienteringsklub [87] *
*De primære resultater er ikke længere tilgængelige, hvorfor Dansk Orienterings-Forbunds omtale af resultaterne er brugt som reference.

Andre store konkurrencer[redigér | rediger kildetekst]

Der er stort set hver weekend konkurrencer i orienteringsløb over hele landet. Heraf er en del blevet en fast tradition, som findes i løbskalenderen hvert år. Det gælder f.eks. Påskeløb (3-dages), Midgårdsormen (10-personers-stafet) og Danish Spring (3-dages). Der konkurreres altid ved de store stævner i køns- og aldersinddelte klasser, mens der ved mindre konkurrencer blot er opdeling i længde og sværhedsgrader.

Internationalt er det svenske løb O-Ringen (tidligere kendt som Svensk 5-dages) et af de absolut mest populære med 10.000-20.000 deltagere.

Varianter[redigér | rediger kildetekst]

Konkurrenceløb foregår normalt under betingelser, hvor evnen til at orientere sig med kortet får størst muligt vægt, og hvor chance-elementer minimeres. Der lægges derfor vægt på at give løberne det bedst mulige kort, en teknisk varieret bane og mindst mulig indflydelse fra andre løbere i skoven.

Der er dog udviklet en række løbsvarianter for at træne eller konkurrere i særlige discipliner inden for sporten. Det kan være ændrede distancer, natløb – eller løb, hvor udøveren får et kort, der mangler nogle informationer.

Sprintorientering[redigér | rediger kildetekst]

For at gøre sporten mere tilskuervenlig har man de senere år indført korte sprintløb, hvor løbere gennemfører løb i byer og parker. Her er der ofte tale om kortere distancer med relativt mange poster. Det er lykkedes at skabe noget, som er både publikumsvenligt og udfordrende for deltagerne.

Natløb[redigér | rediger kildetekst]

Natløb gennemføres som normal orientering, blot om natten. Deltagerne har pandelamper med halogenpære, og posterne er markeret med reflekser.

Trail-orientering[redigér | rediger kildetekst]

Ved Trail-O eller præcisions-orientering følges en rute på veje og større stier rundt i skoven. Ved afmærkede kontrolposter standser deltageren; herfra er et antal poster synlige, og deltageren skal afgøre, hvilken af disse, der er afmærket på kortet. Disciplinen dyrkes især af personer med fysisk handicap, herunder kørestolsbrugere.

Stafet[redigér | rediger kildetekst]

Stafetløb løbes i mesterskabs-sammenhæng som 3-personers-stafetter, hvor klassernes inddeling følger de individuelle discipliner og er opdelt efter køn. Der findes dog også traditionsrige 4-, 5- og 10-personers-stafetter. Stafet-banerne er ofte "gaflet", det vil sige, at selvom alle løbere i samme klasse har et nogenlunde ensartet baneforløb, så kan de enkelte løbere have forskellige poster. Gafling af banerne sker for at sikre, at alle løbere selv skal orientere, og ikke blot "hænge", dvs. overlade orienteringen til andre løbere og blot følge efter. Med en korrekt gafling sikres det, at alle hold løber lige langt, og at alle hold samlet set kommer til alle poster.

Stafetorienteringen er for specielt de bedste klubber samlingspunktet for elitesatsning med deltagelse i internationale orienteringsstafetter. Denne satsning baner også vejen for, at mange af de bedste danske orienteringsløbere tilbydes attraktive vilkår for at løbe for de bedste udenlandske klubber.

De største og mest prestigefyldte stafetter i verden samler 10-20.000 deltagere. Det er stafetterne Jukola og Venla (Finland), 10-mila (Sverige). Andre kendte stafetter er O-Festivalen (Norge), Smålandskavlen (Sverige) og Danish Spring (Danmark).

Pointløb[redigér | rediger kildetekst]

Hver post tildeles en pointværdi. Deltagerne skal indenfor en tidsbegrænsning samle så mange point som muligt ved at besøge selvvalgte poster. Denne form anvendes kun sjældent til konkurrencer, men ofte som en træningsvariant.

Punktorientering[redigér | rediger kildetekst]

I denne disciplin vendes opgaven så at sige på hovedet: Deltagerne drager af sted med et kort uden indtegnede poster og følger en markeret rute gennem terrænet. Ved poster skal deltagerne markere disses placering på eget kort med en knappenål. Der tillægges straftid efter antal fejl-millimeter. Denne form anvendes oftest som en træningsvariant.

Kort-huske[redigér | rediger kildetekst]

Løberne gennemfører løbet uden kort; ved hver post er der et kort (eller kortudsnit), som viser placeringen af næste post. Deltagerne skal så huske nødvendige detaljer frem til næste post. Denne form anvendes oftest som en træningsvariant.

Kurveløb[redigér | rediger kildetekst]

Kurveløb gennemføres med specialkort, som kun indeholder højdekurver, men ellers gennemføres de som normale løb. Denne – teknisk svære – form anvendes oftest som en træningsvariant.

Løb på historiske kort[redigér | rediger kildetekst]

Som underholdende element arrangeres der af og til løb på meget gamle kort. Desto ældre kortene er, desto mere tvinges løberne til at distrahere fra nyere ændringer i landskabet, såsom stier og beplantninger. I stedet må de nøjes med at støtte sig til varige elementer som højdekurver, større veje, gamle diger, åer og ældre bebyggelser.

Orientering som pc-spil[redigér | rediger kildetekst]

I stil med mange andre computerspil er der også udviklet 3-D-computerspil, hvor man simulerer et orientering gennem et skovterræn. Her kan man enten konkurrere med sig selv på indlagte baner, eller man kan deltage i online-turneringer mod andre løbere, der er på nettet samtidigt med en selv.

Skove og baner kan være bygget over både virkelige og fiktive terræner, der via kort er omsat til 3-D-grafik. På den måde kan man f.eks. få lov til at udfordre sig selv på de baner som eliteløberne har brugt til tidligere verdensmesterskaber.

Spillet hedder Catching Features og kan hentes fra hjemmesiden www.catchingfeatures.com.

Organisation[redigér | rediger kildetekst]

Internationalt[redigér | rediger kildetekst]

International Orienteering Federation (IOF) blev stiftet i 1961 i Danmark. I dag har organisationen tilknyttet mere end 70 nationale orienteringsforbund.[1]

IOF har nedsat en række kommissioner, der udstikker retningslinjer for de forskellige typer af orientering (orientering til fods, mountainbike-orientering, trail-orientering og ski-orientering). Herunder styrer IOF også verdensranglisten, udstikker retningslinjer for afholdelse af Verdensmesterskaber og World Cup i de forskellige discipliner.[88]

Endeligt udstikker IOF også retningslinjer for f.eks. kort-signaturer for o-kort.

Orientering er anerkendt som en olympisk idrætsgren men har endnu ikke været på det officielle program.

Nationalt[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark er orienteringssporten hovedsageligt organiseret i Dansk Orienterings-Forbund, der har ca. 6.500 medlemmer. Der er ca. 80 registrerede orienteringsklubber i Danmark, der typisk har 50-200 medlemmer.

Dansk Orienterings-Forbund blev stiftet 3. december 1950. Forbundet står for afvikling af DM i (fod-)orientering, mountainbike-orientering og trail-orientering (præcisions-orientering), mens DM i ski-orientering afvikles af Danmarks Skiforbund. Der arrangeres dog også en del orientering i spejderbevægelsen og militæret.

Dansk Orienterings-Forbund giver et samlet overblik over klubbernes ca. 1.500 årlige træningsløb på www.orienteringsløb.dk. Derudover udbyder forbundet 300 gratis orienteringsmuligheder rundt om i landet på www.findveji.dk.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c International Orienteering Federation, The IOF currently has 75 member federations, orienteering.sport, hentet 6. juni 2022
  2. ^ International Orienteering Federation, Mapping International Specifications, orienteering.sport, hentet 6. juni 2022
  3. ^ a b c d International Orienteering Federation, Competion Rules for International Orienteering Federation (IOF) Foot Orienteering Events, orienteering.sport, hentet 2. juni 2022
  4. ^ a b International Orienteering Federation, Control Descriptions, orienteering.sport, hentet 6. juni 2022
  5. ^ IOF Eventor, World Orienteering Championships, eventor.orienteering.org, hentet 6. juni 2022
  6. ^ a b IOF Eventor, World Orienteering Championships 1974, eventor.orienteering.org, hentet 26. maj 2022
  7. ^ IOF Eventor, World Orienteering Championships 2006, eventor.orienteering.org, hentet 26. maj 2022
  8. ^ IOF Eventor, Official results for Nokian Tyres World Orienteering Championships 2016 and World Cup 2016 Round 3 - Long, eventor.orienteering.org, hentet 8. juni 2022
  9. ^ IOF Eventor, Official results for Nokian Tyres World Orienteering Championships 2017 and World Cup Round 2 - Long, eventor.orienteering.org, hentet 8. juni 2022
  10. ^ IOF Eventor, Official results for Nokian Tyres World Orienteering Championships 2018 - Long, eventor.orienteering.org, hentet 8. juni 2022
  11. ^ IOF Eventor, Official results for Nokian Tyres World Orienteering Championships 2019 - Long, eventor.orienteering.org, hentet 8. juni 2022
  12. ^ IOF Eventor, Official results for Nokian Tyres World Orienteering Championships 2021 - Long, eventor.orienteering.org, hentet 8. juni 2022
  13. ^ a b c IOF Eventor, Nokian Tyres World Orienteering Championships 2021 Bulletin 3, eventor.orienteering.org, hentet 8. juni 2022
  14. ^ IOF Eventor, Official results for Nokian Tyres World Orienteering Championships 2016 and World Cup 2016 Round 3 - Middle, eventor.orienteering.org, hentet 8. juni 2022
  15. ^ IOF Eventor, Official results for Nokian Tyres World Orienteering Championships 2017 and World Cup Round 2 - Middle, eventor.orienteering.org, hentet 8. juni 2022
  16. ^ IOF Eventor, Official results for Nokian Tyres World Orienteering Championships 2018 - Middle, eventor.orienteering.org, hentet 8. juni 2022
  17. ^ IOF Eventor, Official results for Nokian Tyres World Orienteering Championships 2019 - Middle final, eventor.orienteering.org, hentet 8. juni 2022
  18. ^ IOF Eventor, Official results for Nokian Tyres World Orienteering Championships 2021 - Middle final, eventor.orienteering.org, hentet 8. juni 2022
  19. ^ a b IOF Eventor, Official results for Nokian Tyres World Orienteering Championships 2016 and World Cup 2016 Round 3 – Sprint final, eventor.orienteering.org, hentet 26. maj 2022
  20. ^ a b IOF Eventor, Official results for Nokian Tyres World Orienteering Championships 2017 and World Cup 2017 Round 2 – Sprint Final, eventor.orienteering.org, hentet 26. maj 2022
  21. ^ a b IOF Eventor, Official results for Nokian Tyres World Orienteering Championships 2018 – Sprint Final, eventor.orienteering.org, hentet 26. maj 2022
  22. ^ IOF Eventor, Official results for Nokian Tyres World Orienteering Championships 2021 – Sprint final, eventor.orienteering.org, hentet 8. juni 2022
  23. ^ IOF Eventor, Official results for Nokian Tyres World Orienteering Championships 2016 and World Cup 2016 Round 3 – Sprint Stafet, eventor.orienteering.org, hentet 26. maj 2022
  24. ^ IOF Eventor, Official results for World Orienteering Championships 2015 and World Cup 2015 Round 3 – WOC Long, eventor.orienteering.org, hentet 26. maj 2022
  25. ^ World of O, WOC Relay 2015: Gold for Denmark and Switzerland, news.worldofo.com, hentet 27. maj 2022
  26. ^ World of O, WOC sprint relay: What a win by Denmark!, news.worldofo.com, hentet 27. maj 2022
  27. ^ IOF Eventor, Official results for World Orienteering Championships 2015 and World Cup 2012 Round 3 – WOC Sprint, eventor.orienteering.org, hentet 26. maj 2022
  28. ^ IOF Eventor, World Orienteering Championships 2014, eventor.orienteering.org, hentet 26. maj 2022
  29. ^ IOF Eventor, World Orienteering Championships 1997, eventor.orienteering.org, hentet 26. maj 2022
  30. ^ IOF Eventor, World Orienteering Championships 1993, eventor.orienteering.org, hentet 26. maj 2022
  31. ^ IOF Eventor, Junior World Orienteering Championships 2013, eventor.orienteering.org, hentet 27. maj 2022
  32. ^ IOF Eventor, Junior World Orienteering Championships 2012, eventor.orienteering.org, hentet 27. maj 2022
  33. ^ a b c IOF Eventor, Junior World Orienteering Championships 2011, eventor.orienteering.org, hentet 27. maj 2022
  34. ^ a b c d IOF Eventor, Junior World Orienteering Championships 2010, eventor.orienteering.org, hentet 27. maj 2022
  35. ^ IOF Eventor, Junior World Orienteering Championships 2009, eventor.orienteering.org, hentet 27. maj 2022
  36. ^ IOF Eventor, Junior World Orienteering Championships 2008, eventor.orienteering.org, hentet 27. maj 2022
  37. ^ IOF Eventor, Junior World Orienteering Championships 2006, eventor.orienteering.org, hentet 27. maj 2022
  38. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2016 Lang Gribskov Nord og Harager Hegn, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  39. ^ Dansk Orienterings-Forbund, To gange DM-guld til Faaborg, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  40. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2017 Lang Krengerup, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  41. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2018 Lang Ulbjerg, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  42. ^ IOF Eventor, Official results for DM Lang, eventor.orienteering.org, hentet 7. juni 2022
  43. ^ IOF Eventor, Official results for DM Lang, eventor.orienteering.org, hentet 7. juni 2022
  44. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2021 Lang Straasoe, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  45. ^ IOF Eventor, Official results for DM Mellem, eventor.orienteering.org, hentet 7. juni 2022
  46. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2017 Mellem Hoejgaard Skov, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  47. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2018 Mellem Nykobel, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  48. ^ Dansk Orienterings-Forbund, DM Mellem 2018, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  49. ^ IOF Eventor, Official results for DM Mellem, eventor.orienteering.org, hentet 7. juni 2022
  50. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2020 Mellem Aggebo Graested Hegn, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  51. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2021 Mellem Grejsdalen, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  52. ^ Dansk Orienterings-Forbund, Instruktion DM Mellem 2021 (PDF), do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  53. ^ IOF Eventor, Official results for DM Sprint, eventor.orienteering.org, hentet 7. juni 2022
  54. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2017 Sprint Stoevring By, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  55. ^ IOF Eventor, Official results for Danish Championships Sprint, eventor.orienteering.org, hentet 7. juni 2022
  56. ^ IOF Eventor, Official results for DM Sprint, eventor.orienteering.org, hentet 7. juni 2022
  57. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2020 Sprint Hillerød Oest Groennevang, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  58. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2017 Sprint DTU, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  59. ^ Dansk Orienterings-Forbund, Instruktion DM Sprint 5. juni 2021 på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (PDF), do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  60. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2016 Stafet Gribskov Nord og Harager Hegn, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  61. ^ Dansk Orienterings-Forbund, OK Pan og Faaborg vandt stafetguld i Gribskov, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  62. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2017 Stafet Langsoe, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  63. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2018 Stafet Harrild Hede, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  64. ^ Dansk Orienterings-Forbund, [ps://do-f.dk/dansk-orienterings-forbund/resultater/dm-resultater/stafet-grib-skov-pdf/download 2019 Stafet Grib Skov], do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  65. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2017 Stafet Blaabjerg, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  66. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2017 Mix-stafet Horsens Midtby, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  67. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2018 Mix-stafet Hilleroed, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  68. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2019 Mix-stafet Grindsted By, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  69. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2021 Mix-stafet DTU, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  70. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2016 Ultralang Roemoe, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  71. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2017 Ultralang Rold Vaelderskov og Rebild Bakker, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  72. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2018 Ultralang Jaegerspris, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  73. ^ Allerød Orienteringsklub, DM Ultralang 2018, alleok.dk, hentet 7. juni 2022
  74. ^ Kolding Orinterings Klub, Instruktion til DM Ultralang søndag d. 7. april 2019, do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  75. ^ Dansk Orienterings-Forbund, 2019 Frederikshaab (PDF), do-f.dk, hentet 7. juni 2022
  76. ^ Dansk Orienterings-Forbund, Kredse, do-f.dk, hentet 26. juli 2022
  77. ^ Dansk Orienterings-Forbund, Værd at kende Orientering Reglement 2021, do-f.dk, hentet 25. maj 2022
  78. ^ Herlufsholm OK, Stilling, Holdfinale, finale DM hold (PDF), herlufsholm-orientering.dk, hentet 25. maj 2022
  79. ^ OK Syd, Stilling, Holdfinale, oksyd.dk, hentet 25. maj 2022
  80. ^ Dansk Orienterings-Forbund, FIF Hillerød vandt tæt DM Hold-finale, dof-f.dk, hentet 25. maj 2022
  81. ^ Viborg OK, Resultater af divisionsturnering, viborgok.dk, hentet 25. maj 2022
  82. ^ Faaborg OK, DMhold 2016 (PDF), faaborgok.dk, hentet 25. maj 2022
  83. ^ Allerød OrienteringsKlub, Matcher, alleok.dk, hentet 25. maj 2022
  84. ^ Viborg OK, Resultater af COWI-ligaen, viborgok.dk, hentet 25. maj 2022
  85. ^ Dansk Orienterings-Forbund, DM for hold er afgjort, do-f.dk, hentet 25. maj 2022
  86. ^ Søllerød Orienteringsklub, DM Hold 2012 Resultater – matcher Division 1 (DOF), sollerod-ok.dk, hentet 25. maj 2022
  87. ^ Dansk Orienterings-Forbund, OK Pan Århus vinder DM for klubhold, do-f.dk, hentet 25. maj 2022
  88. ^ International Orienteering Federation, IOF, orienteering.sport, hentet 25. maj 2022

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]