Otto Frello
| Otto Frello | |
|---|---|
| Født |
6. april 1924  Varde, Danmark |
| Død |
24. marts 2015 (90 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, tegneserietegner, grafiker, illustrator, tegneserieskaber |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Otto William Frello (født 6. april 1924 i Outrup ved Varde, død 24. marts 2015 København[1]) var en dansk kunstmaler og illustrator.
Biografi[redigér | rediger kildetekst]
.jpg)
Født og opvokset i landsbyen Outrup nordvest for Varde, var Frello søn af landmanden Jens Christensen. Kunstnernavnet Frello stammer fra hans mors slægtsnavn Frellsen. Han var kendt i sognet som drengen, der altid tegnede; og hans far var god til at udsmykke gården ved at male ornamenter på gavlene. Christensen var også kirkesanger med en klangfuld tenor, og på et vis blev deres fars interesser fordelt mellem hans fire sønner, der henholdsvis blev landmand, præst, organist og tegner. Præsten døde som 36-årig i en trafikulykke i Pakistan, hvor han var missionær.[2]
Efter skolegangen kom Otto Frello til Billum og stod i lære som håndværksmaler. Han blev så malersvend i Esbjerg, hvor han kom med i modstandsbevægelsen under krigen: "Som så mange andre unge mænd, var jeg klar til at kæmpe for glæden ved at arve mit lands traditioner og historie." Han nøjedes dog med at indsamle våben, ikke bruge dem. I 1948 flyttede han til København, hvor han blev elev ved den private tegneskole Akademiet for fri og merkantil Kunst, hvor han raskt avancerede til underviser, senere forstander og ejer af skolen. Da han forlod den, var den vokset til at have 500 elever.[3] Han beherskede maleteknikken til fuldkommenhed, med dagligdagens virkelighed og overnaturlig fantasi. Fortid og nutid blandes i genren trompe-l'æil.
I 1966 var Frello begyndt at lave foldefigurer i pap, og da han tilfældigt mødte en englænder, bad Frello ham om at præsentere figurerne på Kelloggs cornflakes' hovedkontor i London. Der fulgte et kortfattet telegram: "Kellogg's was interested" - efterfulgt af en ordre, der indbragte 40.000 kroner. Dermed havde Frello råd til at købe den 640 m2 store, fredede[4] hjørneejendom Brolæggerstræde 2 i København, hvor han bosatte sig efter sit bryllup i 1966. Hans atelier lå i stuen, hvor gulvet var det oprindelige fra 1797 med en fordybning i gulvbrædderne, af Frello kaldt "generationskløften", fordi kvinderne sled fordybningen ned ved at gå frem og tilbage og servere maden for mændene, der sad ned og spiste. Køkkenet stod, som da det blev bygget i 1797, med åbent ildsted. Køkkendøren var flyttet på, efterhånden som den blev slidt; i Frellos tid var der aftryk efter fire. På femte sal fandtes det stjerneobservatorium, som amatørastronomen Torvald Køhl fik bygget i 1800-tallet, og Nationalmuseet hentede flere gange historisk gods i bygningen.[5]
Otto Frello beskrev sin ungkarletid som lang og ensom, men så kom keramikeren Stence Petersen ind i hans liv. De giftede sig, da Frello var 42, og fik to sønner: Thomas, der blev videnskabsmand, og Simon, der blev fuldmægtig i økonomiministeriet, hvor han var med til at skrive ministerens taler. Simon døde brat under en fodboldkamp, kun 28 år gammel. Lægerne fandt intet forkert ved obduktionen, og Frello kaldte sin yngste søns død "mit livs største sorg".[3]
Efter 16 år ved tegneskolen besluttede Frello at prøve noget andet. På opdrag af Politikens forlag illustrerede han håndbøger som Stilarternes historie, Klædedragter fra hele verden og Alverdens ædelsten.[6] For at klare en rimelig timeløn, måtte han tegne rasende hurtigt, og dog med fotografisk nøjagtighed. Han gik så i gang med sit første alvorlige maleri, som hans kone opmuntrede ham til at sende ind til efterårsudstillingen, selv om næsten ingen i 1975 malede andet end abstrakt. Frello blev alligevel antaget. Han gjorde altid meget ud af, at tilskueren skulle føle, at man kunne gå ind i billedet. Ved et abstrakt maleri bliver publikum distanceret fra værket. "Men når man kommer hen til et af mine billeder, bliver man narret til at gå ind i det."[3]
Kunsten[redigér | rediger kildetekst]
Mange af hans finurlige billeder kan ses permanent på Museum Frello i Varde, der hører under Vardemuseerne. På det tidligere Ravmuseet i Oksbøl fandtes billedet Ravskoven.
Frellos samlede maleriproduktion var den 22. marts til 27. april 2014 udstillet i Rundetaarn, København den 22. marts til 27. april 2014 og den 2. maj til 31. august 2014 på Varde Museum.
Otto Frello har modtaget The Eurocon 2004 Award. Den 2. juni 2014 blev Otto Frello udnævnt til æresborger i Varde. I Varde er der en ny plads, kaldet Otto Frellos Plads. Den ligger på det område, hvor Sct. Jacobi Skole tidligere lå. Her kan ses gavlmalerier malet af ham.
Blandt hans elever er kunstmaleren og bueskytten Lars Andersen.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Maleren Otto Frello er død". Lokalavisen Varde. 25. marts 2015. Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 26. marts 2015.
- ^ Daniel Øhrstrøm: "Den sidste illusionsmaler", Weekendavisen 15. april 2004
- ^ a b c Daniel Øhrstrøm: "Den sidste illusionsmaler", Weekendavisen 15. april 2004
- ^ Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon
- ^ Frellos fantasiverden - Kristeligt Dagblad
- ^ Stengalleriet: Gæsteudstillere - Otto Frello
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Otto Frello på gravsted.dk
- Otto Frello
- Otto Frello på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
- Museum Frelllo Varde Museum Permanent udstilling af Frellos værker]
- Otto Frello - en dansk maler (bog på nordiske sprog)
- På besøg hos Otto Frello
- Otto Frello - I fantasiens landskab
 | Artiklen om Otto Frello kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |