Peter Lawætz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Peter Lawætz
Født 15. november 1940Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse FysikerRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Danmarks Tekniske UniversitetRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Peter Lawætz (født 15. november 1940 i København) er en dansk civilingeniør, dr.scient. og docent, som har været rektor for Danmarks Tekniske Universitet i årene 1977 til 1986.[1]

Han er søn af professor, dr.med. Børge Lawætz. Lawætz er uddannet cand.polyt. i elektrofysik fra Danmarks Tekniske Højskole 1964 og lic.tech. 1967 fra Fysisk Laboratorium 3. Herefter blev han ansat som amanuensis og lektor og docent (fra 1989) ved Fysisk Laboratorium 3 og arbejdede som sådan; dog afbrudt af et ophold i USA i perioden fra 1970 til 1971, hvor han forskede ved Bell Telephone Laboratories. I 1978 blev han dr.scient. ved Odense Universitetdisputatsen The Influence of Holes on the Phonon Spectrum of Semiconductors. Han har tillige skrevet lærebogen Moderne fysik: En introduktion til elektron-, atom- og kernefysik (1991).

Fra 1974 til 1976 var han formand for Det Centrale Studienævn på Danmarks Tekniske Højskole, og i 1977 blev han valgt til rektor for læreanstalten, hvilket Lawætz var indtil 1986.

Derefter var Lawætz leder af Fysisk Institut, som opstod ved sammenlægning af syv mindre fysiklaboratorier, og kom i 1996 til Forsvarets Forskningstjeneste, hvor han var direktør frem til 2005.

Siden 18. april 2000 har Lawætz været Ridder af Dannebrog.

Kilder[redigér | redigér wikikode]