Rudolf Bultmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Rudolf Bultmann

Rudolf Bultmann Portrait.jpg

Personlig information
Født 20. august 1884Rediger på Wikidata
WiefelstedeRediger på Wikidata
Død 30. juli 1976 (91 år)Rediger på Wikidata
MarburgRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Eberhard Karls Universität Tübingen,
Philipps-Universität MarburgRediger på Wikidata
Medlem af Accademia Nazionale dei Lincei,
Heidelbergs Videnskabelige Akademi (fra 1958)Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Teolog, universitetslærerRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Philipps-Universität Marburg, Justus-Liebig-Universität GießenRediger på Wikidata
Arbejdssted Wrocław, MarburgRediger på Wikidata
Kendte værker Neues Testament und MythologieRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden,
Pour le Mérite for videnskab og kunst,
Reuchlin-prisen (1957)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Rudolf Karl Bultmann (20. august 188430. juli 1976) var en tysk protestantisk teolog; professor i Ny Testamente i Marburg 1921-1951, en af 20. århundredes mest betydningsfulde teologer.

Bultmann studerede teologi i Marburg hos Wilhelm Herrmann, Johannes Weiss og Wilhelm Heitmüller, en repræsentant for den religionshistoriske skole der interesserede sig stærkt for den bibelske omverden. Han var professor i Breslau (1916–1920), Gießen (1920–1921) og Marburg (1921–1951).

Bultmann hørte fra 1922 til de "dialektiske teologer" der siden 1918 havde vendt sig mod den liberale teologi. I Marburg blev han bekendt med Martin Heidegger og fandt i dennes eksistensfilosofi muligheden for at tænke Gud som noget "helt anderledes" og dog i relation til mennesket for derved at kunne fortolke NT-forkyndelsen eksistentielt.

Han gennemførte den formhistoriske metode for alle tekster i evangelierne i sit standardværk Geschichte der synoptischen Tradition ("Den synoptiske traditions historie") og knyttede de mange forskellige tekstperikoper til bestemte litterære genrer. På denne måde kunne han erklære en stor del af Jesu forkyndelse for menighedsdannelse efter påske.

I sin Theologie des Neuen Testaments ("Teologien i Det Nye Testamente") placerede han Jesus helt inden for jødedommen og erklærede ham for hørende til forudsætningerne for det kristne "kerygma" (kernebudskab), ikke til dens tema. Han lod altså først den egentlige teologi begynde med urmenigheden og Paulus – i modsætning til Joachim Jeremias. Han betonede at Paulus og forfatteren til Johannesevangeliet ikke havde været interesseret i den jordiske Jesus og i dennes udsagn om menneske, Gud og verden – og at kun det formale faktum at Jesus var kommet, var nødvendigt – ikke "hvem" han var og "hvad" han havde sagt og gjort.

1941 skrev Bultmann opsatsen Neues Testament und Mythologie ("Det Nye Testamente og mytologien"). Deri erklærede han at frelseshandlingernes mytologiske form ikke længere sagde det moderne menneske noget og skjulte evangeliets egentlige anliggende, nemlig som kald til afgørelse for en selvforståelse ud fra Gud. Hvis man opfattede budskabet i Det Nye Testamente eksistentielt, så lod teksterne sig "afmytologisere" og forkynde videre som en opfordring til tro som en radikal ny selvforståelse.

Denne opsats blev efter 1945 internationalt kendt. Som del af samlingen Kerygma und Mythos (1948, "Kerygma og myte") udløste Bultmanns program for afmytologisering en heftig og endnu vedvarende debat.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Rendtorff, Knud (2001). Eksistens i tiden : Rudolf Bultmann – en teologisk livshistorie. Odense : Odense Universitetsforlag.
Om den tyske eksistensteolog Rudolf Bultmann (1884-1976) der var epokegørende som nytestamentlig forsker, men som også blev én af de mest omdiskuterede teologer i nyere tid. Biografi. DK5=99.4. ISBN 87-7838-644-6 – (Omtale)