Ryanair

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Ryanairs logo
Boeing 737-800 (reg. EI-DCK) under take-off i Bristol International Airport. (dec. 2006)

Ryanair Ltd. er et irskbaseret lavprisflyselskab, der var Europas første af sin slags. I dag er det med 76,4 millioner passagerer (2011) Europas største flyselskab. Det beflyver i alt 950 destinationer i 26 lande. Selskabet omsatte i 2011 for 4,325 mia. euro og beskæftigede 8.388 ansatte. Selskabet er triple-noteret på Irish Stock Exchange, London Stock Exchange og NASDAQ.

Ryanair blev etableret i 1985 af Christy Ryan, som selskabet også er opkaldt efter. Selskabets første fly var et 15-sæders Bandeirante-fly, hvor stewardesserne ikke måtte være højere end 158 cm, da de ellers ikke kunne stå op i flyet. Efter at være startet med en lille lokal rute fik de i 1986 lov til at flyve på ruten London-LutonDublin, hvor de halverede den pris, turen tidligere havde kostet med BA og Aer Lingus. Siden da har selskabet oplevet kraftig vækst stort set hvert år (der var dog en nedgang i forbindelse med Golfkrigen 1991) og er de seneste år vokset kraftigt, også efter terrorangrebene 11. september 2001, hvor de fleste traditionelle flyselskaber har haft store økonomiske problemer.

Forretningsmodel[redigér | redigér wikikode]

Selskabets strategi er at det primært flyver til mindre lufthavne for at minimere handlingomkostningerne. Dets primære hubs er Stansted Airport, hvorfra der flyves til 109 destinationer, samt Dublin Airport med 79. Derudover benyttes bl.a. Stockholm-Skavsta Flygplats ved Nyköping 100 km syd for Stockholm, i Tyskland Frankfurt Hahn i Pfalz i stedet for Frankfurts internationale lufthavn, mens Flughafen Lübeck Blankensee er alternativet ved Hamburg. I Danmark flyves til Københavns Lufthavn, Aarhus Lufthavn og Billund Lufthavn og tidligere også Esbjerg Lufthavn.

Københavns Lufthavn har i overenstemmelse med dennne strategi ikke været befløjet af Ryanair, hvor Malmö Airport er den geografisk nærmest beliggende lufthavn der beflyves af Ryanair. Ryanair har dog flere gange, senest i sommeren 2012, ansøgt om et antal starttilladelser fra Københavns Lufthavn, men har droppet planerne igen.[1]

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Ryanair er blevet kritiseret af tidligere ansatte, luftfartskonkurrenter, passagerer, politikere, firmaer og aviser/nyhedsudsendelser.

  • Ryanairs prispolitik med talrige gebyrer, der først fremkommer sent i bestillingen af billetter, har været genstand for massiv kritik af såvel konkurrenter som forbrugere. På samme måde har Ryanair også selv kritiseret konkurrenternes prispolitik, eksempelvis SAS' indførelse af et brændstoftillæg (til sammenligning kan læse om Ryanairs "Fuel incidents" (læs den engelske artikel)).

Eksempelvis fremkommer et forsikringsgebyr hvis denr rejsende vælger bl.a. Danmark som bopælsland. Kun hvis man finder et fiktivt land med navnet "No insurance" placeret i landelisten mellem Letland og Litauen kan gebyret undgås.

  • Ryanair er også kritiseret for at presse priserne historisk lavt ned, på bekostning af de ansattes vilkår, erfarer DR Nyheder.
  • Ryanairs markedsføring har talrige gange givet anledning til kritik fra det britiske reklametilsyn Advertising Standards Authority.
  • Mange af Ryanairs flys navngivning er en direkte hån mod konkurrenterne; eksempelvis hedder et af flyene i selskabets flåde, der består af 305 stk. Boeing 737-800, Bye Bye Latehansa (Lufthansa).
  • Ryanairs CEO, Michael O'Leary, har kaldt en passager, der glemte sit boardingpass, for en idiot samt "dumme passagerer".
  • Ryanair flyver konsekvent med fly hvor alle toiletter er ødelagt, så der ikke er mulighed for en "tissepause".
  • I 2010 ville Ryanair indføre møntkast, så et toiletbesøg ville koste €1.
  • Siemens har boykottet Ryanair, så de i alt 380.000 ansatte ikke må flyve med selskabet på forretningsrejser, da man frygter for de ansattes sikkerhed. I Danmark og Norge har politikere boycuttet selskabet med begrundelse af dårlige arbejdsvilkår.
  • Ryanair-piloter slipper for at betale skat i Danmark. I Tyskland har en lignende sag ført til at de tyske myndigheder har ransaget flere af piloternes hjem.
  • Cabin Crew hos Ryanair skal selv betale omtrent 1000 DKK for deres uniform, som hos andre selskaber er en selvfølge, at den er gratis. ID kort er hos Ryanair heller ej gratis.
  • Ansatte er på prøvetid i et år. Hvis de siger op inden for deres prøveperiode, skal de betale 200 Euro for dette (det trækkes i deres -løn).
  • Ansatte modtager ikke løn under sygdom, barsel eller standbyvagter. Heller ingen ret til barsel. Herudover kan ansatte inden for et år fyres med en uges varsel. Ansatte inden for 13 uger kan fyres med én dags varsel.
  • Cabin Crew hos Ryanair er blevet instrueret i metoder til at undgå at give passagererne penge tilbage, når de køber mad og drikkevarer om bord.[2]
  • I Ryanair er der en rangliste, som rangerer efter piloternes brændstofforbrug, og kan muligvis gøre sikkerheden dårligere, da chancen for at piloterne vil bruge mindre brændstof end hvad der er godt, bliver forøget, og piloternes karrierer muligvis kan blive ødelagt, ved dårlige bemærkninger, ved nyt job. [3]

Konflikten mellem det danske flypersonale og Ryanair 2015[redigér | redigér wikikode]

Ryanair-konflikten I begyndelsen af 2015 handlede om at Flyvebranchens Personale Union (FPU) og Serviceforbundet, der er en del af LO, forsøgte at få en overenskomst på plads med Ryanair for medarbejderne i flyselskabets nye base i Københavns Lufthavn. FPU og Serviceforbundet oplevede massiv opbakning fra andre faglige organisationer, og 230 europæiske fagforeningenger i 42 lande støttede op om konflikten.[4] Ryanair ville ikke forhandle med fagbevægelsen, og det irske luftfartsselskab lukkede derfor sine baser i København og Billund for at undgå fagbevægelsens lovlige blokader.[5]

Tidslinje over konflikten:

  • 7. januar: FPU/Serviceforbundet meddeler til Ryanair, at det ønsker en dansk overenskomst for de medarbejdere, der skal arbejde i Ryanairs kommende base i København. Ryanair afviser ønsket. I ugerne efter varsler FPU/Serviceforbundet flere gange konflikt over for Ryanair, som ikke anerkender, at det er lovligt.
  • 18. marts: Første Ryanair-fly fra København forsinkes tre timer, fordi omkring 50 lufthavnsansatte står omkring flyet, der derfor ikke kan komme af sted. Ryanair indbringer efterfølgende flere fagforbund for Arbejdsretten.
  • 26. marts: Ryanair åbner officielt base i København.
  • 1. juli: Arbejdsretten fastslår, at Serviceforbundet lovligt kan varsle og iværksætte en konflikt til støtte for kravet om en overenskomst for piloter og besætningsmedlemmer på Ryanairs baser i København.
  • 2. juli: LO meddeler, at man vil indlede konflikt mod Ryanair i Københavns Lufthavn fra 18. juli.
  • 3. juli: Ryanair meddeler, at man lukker basen i København 14. juli og flytter det tilhørende fly til Litauen.
  • 7. juli: Ryanair meddeler, at man er parat til at beholde basen i København, hvis konfliktvarslet trækkes tilbage.
  • 8. juli: Efter et kort møde mellem Ryanair og Serviceforbundet står det klart, at selskabet ikke vil forhandle overenskomst, og at fagbevægelsen ikke vil droppe sit konfliktvarsel.
  • 14. juli: Ryanair meddeler, at man højst sandsynligt lukker sin base i Billund fredag 17. juli, hvis ikke fagbevægelsen dropper sin blokade inden 15. juli klokken 17.
  • 15. juli: Ryanair oplyser, at basen i Billund Lufthavn lukkes, da fagbevægelsen ikke inden deadline har droppet sin konfliktvarsel. Dermed er der ingen grund til at gennemføre konflikten fra 18. juli, da intet Ryanair-personale har base i Danmark.[6]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Ryanair bræder Københavns Lufthavn af igen Business.dk 28. august 2012
  2. ^ Kabinepersonale bruger snydetricks for at beholde vekselpenge BilligeFlybilletter.dk 13. august 2013
  3. ^ Rudbeck, Thomas; Jensen, Rasmus Walther (20. maj 2015). "Danske piloter: Ryanair går på kompromis med sikkerheden" (på Dansk). BT (BT / Danmark). Hentet 2015-05-21. "Lavprisflyselskabet(Ryanair, red.) ranglister deres piloter efter, hvor meget - eller rettere hvor lidt - brændstof de bruger. Det lægger et pres på piloterne" 
  4. ^ 230 europæiske fagforeninger støtter Ryanair-sag - Fagbladet 3F
  5. ^ Ryanair quits Copenhagen base after union dispute
  6. ^ FAKTA: Krigen mellem Ryanair og fagbevægelsen | Information

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg