Rybinskreservoiret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Rybinskreservoiret
russisk: Ры́бинское водохрани́лище
tr. Rýbinskoje vodokhranílisjtje
Satelitfoto af Rybinskreservoiret fra april 2002
Satelitfoto af Rybinskreservoiret fra april 2002
Overblik
Land Rusland Rusland
OmrådeJaroslavl oblast
Tver oblast
Vologda oblast
Type Vandkraftreservoir
Tilløb Volga, Sjeksna og Mologa
Afløb Volga
Afvandingsareal 150.000 km²
Maks. længde 110 km
Maks. bredde 60 km[1]
Overfladeareal 4.580 km²[1]
Middeldybde 5,6 m[1]
Maks. dybde 30 m
Vandvolumen 25,4 km³[1]
Omkreds1 1724 km
Vandspejlskote 102,4 m
Byer Tjerepovets og Vesegonsk
Oversigtskort
Rybinskreservoiret is located in Rusland
Rybinskreservoiret
Rybinskreservoiret
Rybinskreservoirets beliggenhed i Rusland
58°22′N 38°26′E / 58.367°N 38.433°Ø / 58.367; 38.433Koordinater: 58°22′N 38°26′E / 58.367°N 38.433°Ø / 58.367; 38.433
1 En søs omkreds er ikke en veldefineret størrelse

Rybinskreservoiret (russisk: Ры́бинское водохрани́лище, tr. Rýbinskoje vodokhranílisjtje; uformelt kaldet Rybinske Hav) er et vandkraftsreservoirVolgafloden og dens bifloder Sjeksna og Mologa, dannet af Rybinsk vandkraftværkets dæmning. Reservoiret ligger i Tver, Vologda, og Jaroslavl oblaster. Da reservoiret blev skabt, var det med sine 4.580 km², ~ 1½ gange Fyns areal, den største menneskeskabte vandmasse på Jorden.[2] Reservoiret er det nordligste punkt på Volga. Volga-Østersøkanalen starter derfra. De vigtigste havne er Tjerepovets i Vologda oblast og Vesegonsk i Tver oblast.

Bygningen af dæmningen[redigér | redigér wikikode]

Konstruktionen af dæmningen i Rybinsk, omkring 280 km nordøst for Moskva, påbegyndtes i 1935 og. Opstemningshøjden er 18 m, svarende til en vandspejlskote på 102 moh. Ved fyldning af reservoiret, der indledtes 14. april 1941,[1] oversvømmedes flodalene for floderne Volga, Sjeksna og Mologa. Ved afslutningen af opfyldningen i 1947[1] var der skabt en sø, der var omkring 60 km bred og 110 km lang. Omkring 150.000 mennesker fra den historiske by Mologa i Jaroslavl oblast og 663 mindre landsbyer blev genbosat andetsteds, hovedsageligt i Rybinsk.

Søen er en del af Volga-Østersøkvandvejen, der forbinder Volga med Østersøen. Skibe fra Det Kaspiske Hav kan ikke bare kan nå Østersøen, men via Hvidehavskanalen, helt til Hvidehavet.

Efter indvielsen af det 6.450 km²[3] store Kujbysjevskojereservoire med et volumen på 58 km³[3] i 1957[3] ca. 1000 km længere nede af Volga, er Rybinskreservoiret det næstestørste reservoire i Europa.

Vandkraftværket[redigér | redigér wikikode]

Den 18. november 1941, kun syv måneder efter fyldning af reservoiret var indledt, sattes den første turbine i drift og den 15. januar 1942 lykkedes at sætte den anden turbine i drift.[4]

Vandkraftværket var oprindeligt tænkt som en reserve strømkilde til de strategisk vigtige Moskva-objekter som Kreml, generalstaben og radiostationer. Rybinsk vandkraftværket var derfor, i modsætning til andre kraftværker, tilsluttet til Moskva via armerede underjordiske kabeler, der på trods af de voldsomme bombardementer, aldrig blev afbrudt. Det første transmissionskabel til Moskva blev sat i drift i 1941, det andet i 1943.[4]. Vandkraftværket spillede således en vigtig rolle i elforsyningen til Moskva under Slaget om Moskva

I dag har efekten på 346 MW, gennemsnitlig årlige produktion 935 millioner kWh, fra vandkraftværket ikke længere af afgørende betydning.[5]

Flora[redigér | redigér wikikode]

Rybinskreservoirets bredder er lave med våde enge, skove, sumpe. Kun nogle få steder i de oversvømmededale findes klipper dækket med fyrretræer. Med skabelsen af Rybinskreservoiret er mikroklimaet i de omkringliggende områder ændret. Sommerene er blevet mere fugtige og kølige. Om vinteren, fryser reservoiret til. Reservoirsøen er islagt fra midten af november til begyndelsen af maj. Istykkelsen når op til 60-70 cm. Fra den nordvestlige del af Rybinskreservoirets bred løsriver store tørveøer med vegetation, endda små, træer sig ofte. De flydende øer udgør interessante mikrobiotoper.

Fauna[redigér | redigér wikikode]

Fiskebestanden i Rybinskreservoiret er stør, kaspisk sild, heltling, stor svævhelt, smelt, gedde, ål, malle, knude, kutling, hvidfinnet ferskvandsulk, rødding , pigsmerling, aborre og skalle. De talrigeste fisk tilhører familierne af karusser og dam-karusser. De vigtigste arter af fisk fanget i reservoiret er brasen, skalle, brasenflire, smelt, knude, gedde, sandart og aborre.[6]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f Den store sovjetiske encyklopædi: Rybinskreservoiret, hentet 14. maj 2016 (russisk)
  2. ^ Paul R. Josephson. Industrialized Nature: Brute Force Technology and the Transformation of the Natural World. Island Press, 2002. ISBN 1-55963-777-3. Page 31.
  3. ^ a b c Den store sovjetiske encyklopædi: Kujbysjevskojereservoiret, hentet 14. maj 2016 (russisk)
  4. ^ a b Рапопорт Я. Д. и др. (1967): 25 лет Угличской и Рыбинской ГЭС. Из опыта строительства и эксплуатации. (russisk)
    (dansk: ~ Rapoport, J. D. (1967): 25 år, Uglich og Rybinsk kraftværk. Fra erfaring med anlæg og drift.')
  5. ^ (på russisk)Общие сведения (dansk: Oversigt Øvre Volgas vandkraftværker). RusHydro.ru. Arkiveret fra originalen 2013-04-28. Hentet 14. maj 2016. 
  6. ^ Rybinsk — статья о современном состоянии ихтиофауны Рыбинского водохранилища (russisk)
    (dansk: ~ En artikel om den aktuelle fiskebestand i Rybinskreservoiret), hentet 14. maj 2016

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]