Søgående panserskibe fra 1860'erne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

De søgående panserskibe fra 1860'erne var periodens kraftigste krigsskibe, og 1860'erne var det årti, hvor panserskibene blev enerådende på de store have. Periodens panserskibe kan deles op i tre kategorier:

  • Søgående panserskibe: Skemaet medtager pansrede skibe, der er på over 2.000 tons og søgående i et sådant omfang, at de kan operere på de store have i længere perioder.
  • Kystpanserskibe: Pansrede skibe, der er beregnet til tjeneste i kystnære områder.
  • Små skibe med panser: Restgruppe med letpansrede skibe (panserkanonbåde) og små søgående panserskibe.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Maleri af Gloire fra en bog om den franske flåde

Det første søgående panserskib var det franske Gloire, der satte gang i en intens maritim kappestrid mellem Frankrig og England.[1] Skemaet viser, at Frankrig var hurtigst i gang, men at England derefter indhentede og overhalede rivalerne. Indtil Napoleon 3.'s nederlag til Tyskland i 1870-71 var det Frankrigs politik at opretholde balance, så gennem hele tiåret var der tæt løb mellem England og Frankrig.

En anden sømilitær opbygning fandt sted i Adriaterhavet mellem Italien og Østrig-Ungarn. Den italienske flåde var den største, men takket være godt lederskab kom den østrigske marine bedst ud af den krig, der udbrød i 1866, og som til søs kulminerede i slaget ved Lissa.[2] Det var den første konfrontation mellem flåder af panserskibe, og det faktum, at det ene af de to sænkede italienske skibe blev vædret af modstanderne, fik stor betydning for de følgende års skibsbygningsteknik og de taktikker, der blev indøvet i flåderne.

Skemaet over panserskibene viser også, at der i et stort industriland som USA slet ikke var interesse for søgående panserskibe, idet flåden næsten udelukkende blev brugt langs kysterne – under den amerikanske borgerkrig som kystblokade eller som støtte til hærenes operationer – mens man brugte upansrede skibe til oversøiske opgaver. I et lille land som Danmark var der derimod tradition for en søgående flåde, og her tog man panserskibet til sig, også som udslag af den stigende spænding i forholdet til Preussen.[3]

Ud over at blive omtalt som panserskibe, blev de søgående skibe også omtalt som pansrede fregatter eller pansrede korvetter. Traditionelt var det linjeskibene, der i flere århundreder havde været flådernes stærkeste skibe, men panserskibene overtog deres rolle og kom dermed til at fungere som flådernes slagskibe.

Skibene[redigér | redigér wikikode]

Skemaet omfatter 98 søgående panserskibe fra 1860'erne, hvoraf de 95 overlevede tiårets afslutning. To italienske panserskibe blev sænket i 1866, og det eneste søgående amerikanske panserskib blev ødelagt ved en brand.

År England Frankrig Rusland Italien Østrig-Ungarn Spanien USA Preussen Tyrkiet Holland Peru Danmark TOTAL
1860 +La Gloire
1 1
1861 +Warrior
+Defence
+Terribile
2 1 1 4
1862 +Black Prince
+Resistance
+Invincible
+Normandie
+Couronne
+Magenta
+Solferino
+Formidabile +Drache
+Salamander
+New Ironsides
4 6 2 2 1 15
1863 +Royal Oak +Kaiser Max
+Prinz Eugen
+Juan de Austria
+Tetuán
5 6 2 5 1 1 20
1864 +Hector
+Achilles
+Prince Consort
+Pervenetz +Re d'Italia
+Re di Portogallo
+Regina Maria Pia
+San Martino
+Castelfidardo
+Numancia +Dannebrog
+Danmark
8 6 1 7 5 2 1 2 32
1865 +Caledonia
+Ocean
+Scorpion
+Wivern
+Provence
+Savoie
+Flandre
+Héroine
+Magnanime
+Sevastopol
+Petropavlovsk
+Netron Menya
+Principe di Carignano +Osmaniye
+Mahmudiye
12 11 4 8 5 2 1 2 2 47
1866 +Lord Clyde
+Favorite
+Pallas
+Bellerophon
+Zealous
+Guyenne
+Belliqueuse
+Kreml +Ancona
+Affondatore
+Palestro
+Varese
-Re d'Italia
-Palestro
+Erzherzog Ferdinand Max,
+Habsburg
-New Ironsides +Abdul Aziz
+Orhaniye
+Independencia +Peder Skram
17 13 5 10 7 2 4 1 3 62
1867 +Agincourt
+Royal Alfred
+Lord Warden
+Valeureuse
+Gauloise
+Revanche
+Surveillante
+Rochambeau
+Messina +Vitoria +Friedrich Carl
+Kronprinz
+Prins Hendrik der Nederlanden
20 18 5 11 7 3 2 4 1 1 3 75
1868 +Valiant
+Minotaur
+Northumberland
+Penelope
+Hercules
+Jeanne d'Arc +Zaragoza
+Arapiles
25 19 5 11 7 5 2 4 1 1 3 83
1869 +Monarch +Alma
+Armide
+Atalante
+Montcalm
+Reine Blanche
+Thetis
+Roma +Méndez Nuñez +König Wilhelm +Asar-i Sevket,
+Necm-i Sevket
Ult. 1869 Warrior
Defence
Black Prince
Resistance
Royal Oak
Hector
Achilles
Prince Consort
Caledonia
Ocean
Scorpion
Wivern
Lord Clyde
Favorite
Pallas
Bellerophon
Zealous
Agincourt
Royal Alfred
Lord Warden
Valiant
Minotaur
Northumberland
Penelope
Hercules
Monarch
La Gloire
Invincible
Normandie
Couronne
Magenta
Solferino
Provence
Savoie
Flandre
Héroine
Magnanime
Guyenne
Belliqueuse
Valeureuse
Gauloise
Revanche
Surveillante
Rochambeau
Jeanne d'Arc
Alma
Armide
Atalante
Montcalm
Reine Blanche
Thetis
Pervenetz
Sevastopol
Petropavlovsk
Netron Menya
Kreml
Terribile
Formidabile
Re di Portogallo
Regina Maria Pia
San Martino
Castelfidardo,
Principe di Carignano,
Ancona
Affondatore
Varese
Messina
Roma
Drache
Salamander
Kaiser Max
Prinz Eugen
Juan de Austria,
Erzherzog Ferdinand Max,
Habsburg
Tetuán
Numancia
Vitoria
Zaragoza
Arapiles
Méndez Nuñez
Friedrich Carl
Kronprinz
König Wilhelm
Osmaniye
Mahmudiye
Abdul Aziz
Orhaniye
Asar-i Sevket,
Necm-i Sevket
Prins Hendrik der Nederlanden Independencia Dannebrog
Danmark
Peder Skram
26 25 5 12 7 6 0 3 6 1 1 3 95

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
  • Richard Hill, War At Sea In The Ironclad Age, Casell, London, 2000, ISBN 0-304-35273-X
  • Otto Lybeck, Allmän Sjökrigshistoria, Bind 1: 1853-1914, Stockholm 1919.
  • Oscar Parkes, British Battleships, 4. udgave 1973, ISBN 0-85422-002-X

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Parkes, s. 2
  2. ^ Hill, s. 172-177
  3. ^ Hill, s. 171

Se også[redigér | redigér wikikode]