Søværnets Officersskole

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Søværnets Officersskole
Royal Danish Naval Academy.jpg
Aktiv 26. februar 1701 (317 år)
Land Danmark Danmark
Værn Søværnet
Myndighedsniveau IV
Overordnet myndighed Forsvarsakademiet
Del af Forsvaret
Placering Svanemøllens Kaserne, København Ø
Kaldenavn(e) SOS
Årsdage 26. februar 1701
Hjemmeside Forsvaret.dk/SOS
Ledere
Chef KD Jens Bjørnsteen

Søværnets Officersskole (forkortet SOS) er en officersskole, hvor alle kommende officerer til Søværnet modtager søofficersuddannelsen med henblik på at uddanne officerer der kan føre, lede og udvikle sømilitære enheder indenfor hele konflikspektret. Skolen er over 300 år gammel og er den længst fungerende søofficersskole i verden.[1]

Skolen er i dag organisatorisk underlagt Forsvarsakademiet og har tidligere været benævnt Søe Cadet Compagniet, Søe Cadet Academiet, Søofficersskolen samt Kadetskolen. Skolens engelske navn er Royal Danish Naval Academy.

Uddannelserne[redigér | redigér wikikode]

Søofficersuddannelsen er opdelt i tre linjer:

  • Taktisk officer – ansvar for at sejle og manøvrere skibet i en taktisk og sømilitær sammenhæng.
  • Maskinteknisk officer – ansvar for tekniske opgaver ombord (herunder hoved- og hjælpemaskineri) samt havaritjenesten.
  • Våben- og Elektronikteknisk officer – ansvar for våben-, elektronik- og sensorsystemer ombord.

Uddannelserne er består af to hovedmoduler, funktionsuddannelsen, og diplomuddannelsen. Funktionsuddannelsen er en kombination af teori og praksis herunder sejlads på Søværnets enheder. Uddannelsen varer mellem 4-16 mdr. afhængig af baggrund og retning, og foregår ved Søværnets uddannelsescentre og skibe i både Jylland, på Sjælland og i København. Diplomuddannelsen er en fuldtids militær diplomuddannelse af 1 års varighed i København. Der gives løn under hele uddannelsen. Kadetten - som en studerende ved officerskolerne kaldes - afmærkes løbende under uddannelsen for at afspejle vedkommendes kompetenceniveau til henholdsvis sergent, løjtnant og efter afslutning af uddannelsen udnævnes kadetten til premierløjtnant.

Historie[redigér | redigér wikikode]

  • Januar 1701: General-Admiralløjtnant U.C. Gyldenløve indstiller oprettelse af et Søe Cadet Compagni, hvor unge mænd kan modtage uddannelse i sømandskab, militær træning, taktik og navigation med henblik på at blive søofficerer.
  • 26. februar 1701: Gyldenløves indstilling om oprettelsen af Søe Cadet Compagniet bifaldes af Kong Frederik d. 4.
Inspirationen kom fra Holland og Frankrig, der havde systematiseret officersuddannelserne i løbet af 1600-tallet. Før 1701 fandtes der ingen egentlig officersuddannelse i Danmark. I det hele taget fandtes der ingen andre højere læreanstalter med et praktisk sigte. Efter Københavns Universitet (oprettet 1479) er Søværnets Officersskole Danmarks næstældste højere læreanstalt. Skolen oprettedes på Bremerholm tæt ved Holmens Kirke.
  • 26. april 1701: Kommandør C. T. Sehested bliver indsat som den første chef for Søe Cadet Compagniet.
  • 1709: Søe Cadet Compagniet omdøbes til Søe Cadet Academiet.
  • 1727: Skolen flytter til det i 1704 opførte Operahus (hvor Østre Landsret i dag har til huse), hvor Landkadetakademiet havde til huse.
  • 1788: Skolen flytter til Frederik VIII's Palæ i Amalienborg, hvortil Landkadetakademiet flyttede i 1767.
  • 1827: Skolen flytter til den Søbøtkerske Gård på hjørnet Bredgade/Esplanaden.
  • 1865: Skolen flytter til Søartilleriets tidligere kontorbygning på Christiansholm.
  • 1869: Søe Cadet Academiet omdøbes til Søofficersskolen. Skolen flytter til Gernersgade 20 i Nyboder. Oprindelig opført som Nyboders Pigeskole i 1856.
  • 1903: Søofficersskolen omdøbes til Kadetskolen.
  • 1946: Skolen flytter til de nuværende bygninger på Holmen. Bygningerne var allerede færdige i slutningen af 1930'erne, men på grund af besættelsen blev udflytningen forsinket.
  • 1951: Kadetskolen omdøbes til Søværnets Officersskole
  • 1964: Skolens elever bliver ikke længere indkvarteret på skolen, der tidligere var en kostskole.
  • 1966: Søværnets Kadetforening oprettes.
  • 1969: Søværnets Specialofficersskole slås sammen med Søværnets Officersskole.
  • 1970: Uddannelsen på skolen restruktureres i henhold til en ny uddannelsesplan, og der oprettes 10 faggrupper med hver deres speciale.
  • 2018: 16. april flytter skolen til Svanemøllens Kaserne, som konsekvens af Forsvarsforliget 2018-2023.[1]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Literatur[redigér | redigér wikikode]

  • Alsing, Finn. Søværnets Officersskole 275 år, Schultz Forlag, 1976
  • Steensen, Robert Steen. Søofficersskolen i 250 Aar 1701-1951, Schultz Forlag 1951.

Koordinater: 55°43′04″N 12°34′17″E / 55.71778°N 12.57139°Ø / 55.71778; 12.57139