Seoul

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. sep. 2014, 16:35 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Seouls beliggenhed i Sydkorea
37°35′N 127°0′Ø / 37.583°N 127.000°Ø / 37.583; 127.000

Seoul (koreansk: 서울; hanja: 首爾/首尔) er Sydkoreas hovedstad. Byen har 10,3 millioner indbyggere, men med forstæder er den med ca. 21,9 millioner indbyggere det næststørste byområde i Asien efter Tokyo.

Seoul ligger i landets nordvestlige del – lige syd for Nordkoreas grænse og DMZ-zonen. Byen rummer halvdelen af Sydkoreas befolkning og dominerer landets erhvervsliv, administration og kulturliv. Sydkoreas centralbank, Bank of Korea, har også til huse i byen.

Seoul

Byen har været koreansk hovedstad siden 1394 under varierende kongedømmer og herskere. Byens historie strækker sig imidlertid tilbage til år 18 f.Kr. da byen Wiryeseong blev bygget, som en af de to hovedstæder i kongedømmet Baekje. Man finder i dag resterne af den oprindelige by i udkanten af Seoul. Under Koreakrigen blev Seoul erobret og generobret mange gange og blev lagt fuldstændig i ruiner. Efter krigen blev byen genopbygget og har været igennem en nærmest eksplosiv vækst med en mangedobling af indbyggertallet.

Seoul var værtsby for de olympiske sommerlege i 1988.

Klimaet er tempereret, med varme somre og kølige vintre. Seoul har en fast monsun-tid i den tidlige sommer, hvor 70% af det årlige nedbør falder. I foråret kommer der nogle gange gult støv fra Mongoliet til byen og lægger sig over alt. Byen ligger ved Han-floden og omgivet af bjerge.

Seoul har en undergrundsbane med 9 linjer som transporterer 8 millioner mennesker hver dag.

Administration

Seoul er opdelt i 25 gu (eller bydele) som igen er opdelt i 522 dong som igen er opdelt i 13.787 tong som til slut udgør 102.796 ban. De 25 bydele er:

Seouls administrative inddeling.

Venskabsbyer

Seoul har mange venskabsbyer. Året venskabet blev grundlagt er i parentes.

Wikimedia Commons har medier relateret til: