Serbokroatisk (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Serbokroatisk)
Gå til: navigation, søg
Serbokroatisk
(srpskohrvatski, hrvatskosrpski
српскохрватски, хрватскосрпски
)
Talt i: Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Kosovo, Montenegro, Serbien
I alt talere: 16.3 mio.[1] 
Rang: ?
Sprogstamme: Indoeuropæisk
 Balto-Slavisk
  Slavisk
   Sydslavisk
    Vestlig
     Serbokroatisk 
Skriftsystem: latinske alfabet
kyrilliske alfabet 
Officiel status
Officielt sprog i: Bosnien-Hercegovina Bosnien-Hercegovina (bosnisk, kroatisk, serbisk)
Kroatien Kroatien (kroatisk)
Kosovo Kosovo (serbisk)
Montenegro Montenegro (montenegrinsk)
Serbien Serbien (serbisk)
Reguleret af:
Sprogkoder
ISO 639-1: sh
ISO 639-2: scr, scc
ISO 639-3: flere:
srp – Serbisk
hrv – Kroatisk
bos – Bosnisk
Områder, hvor der pr. 2005 er en overvægt i befolkningen, der taler serbokroatisk
Officielt sprog Kroatisk, Serbisk, Bosnisk, Montenegrinsk (2006)

Serbokroatisk er betegnelsen for en sproggruppe eller et såkaldt diasystem, der tales i Serbien, Kroatien, Bosnien og Hercegovina, Montenegro og Kosovo.

Udtrykket serbokroatisk brugtes især i Jugoslavien 1922-1941,1954-1991, hvor det var det officielle sprog. I dag bruges i højere grad udtrykkene bosnisk, kroatisk, serbisk og montenegrinsk eller BKS-diasistem, hvis de skal betegnes under ét (fx i sprogvidenskab og oversættelse).

Forskellene i sprogene er minimale og man kan uden problemer kommunikere selvom man taler to forskellige sprog/dialekter. Desuden er grænserne mellem sprogene og dialekterne flydende og ofte defineret af, hvilke tilhørsforhold de der taler sproget ønsker at definere sig under. F.eks. kalder bosniske serbere oftest deres sprog for serbisk, selvom de taler den samme dialekt som bosniakker, der i høj grad kalder deres sprog bosnisk. Desuden følger grænserne for de forskellige dialekter (se næste afsnit) hverken de nationale grænser eller de etnisk-religiøse grænser.

Sproget har gennem tiderne været under indflydelse fra de forskellige magtforhold i regionen – således har man i Bosnien fx traditionelt flere tyrkiske ord og i Kroatien tydelig indflydelse fra tysk, men færre latinske ord. Skriftligt har både været anvendt kirkeslavonisk, arabisk, latinsk og kyrillisk alfabet. Latinsk og kyrillisk har været de mest fremherskende i nyere tid og var begge officielle i Jugoslavien. Mens Jugoslavien eksisterede, er der sket en tilnærmelse mellem de forskellige dialekter eller sprog mens man efter opdelingen af landet i kølvandet på krigene i 1990'erne flere steder har forsøgt at søge tilbage til mere traditionel og derfor nationalt differentieret sprogbrug.

Dialekter[redigér | redigér wikikode]

Serbokroatisk er udviklet som et såkaldt diasystem – dvs. et "dobbeltsystem", der inkluderer og accepterer både de oprindeligt kroatiske varianter og de oprindeligt serbiske varianter (inkl. bosnisk og montenegrinsk). Der findes mange dialekter i serbokroatisk og traditionelt deles de op i štokavisk, kajkavisk, čakavisk og torlakisk. Desuden deles štokavisk op i nyštokavisk og gammelštokavisk. Det moderne skriftsprog som almindeligvis bruges bygger på nyštokavisk, hvor de andre dialekter nærmest har status som en slags mindretalssprog (nogle er dog også skrevne).

Det der overvejende opfattes som moderne kroatisk, bosnisk og serbisk (eller tidligere serbokroatisk) er altså nyštokavisk. Denne dialekt har dog også underdialekter der kaldes ekavisk, (i)jekavisk og ikavisk. Disse dialekter er defineret af en række faste ord, der på ekavisk staves med e, på (i)jekavisk med ije eller je og på ikavisk med i. Således er hedder fx ordet for barn henholdsvis dete, dijete og dite.

Eksempel på sproglige forskelle[redigér | redigér wikikode]

Dansk Kroatisk Bosnisk Serbisk
Med hensyn til udstødning og luftforureningen i Jerusalem, ville det være nødvendigt at træffe foranstaltninger til at sikre sikkerhed! Glede ispušnih plinova i zagađivanja zraka u Jeruzalemu, bilo bi potrebito poduzeti mjere sigurnosti! U pogledu izduvnih gasova i zagađivanja vazduha u Jerusalimu, bilo bi potrebno preduzeti mjere bezbjednosti! У погледу издувних гасова и загађивања ваздуха у Јерусалиму, било би потребно предузети мере безбедности!
kroatisk bosnisk serbisk dansk
Bijela sol za kuhanje kemijski je spoj natrija i klora. Bijela so za kuhanje je hemijski spoj natrijuma i hlora. Bela so za kuvanje je hemijsko jedinjenje natrijuma i hlora. Køkkenet er hvidt salt nátriumból og klórból.
Vlak sa željezničkoga kolodvora krenut će točno u deset sati. Voz sa željezničke stanice krenut će tačno u deset sati. Voz sa železničke stanice krenuće tačno u deset sati/časova. Toget afgår stationen på nøjagtig 10.

Kroatisk[redigér | redigér wikikode]

Kroatiske dialekter

Kroatisk er i dag officielt sprog i Kroatien og i Bosnien-Hercegovina. Kroatisk skrives udelukkende med det latinsk skrift. I Kroatien bruges traditionelt flere slaviske og germanske, men færre latinske ord og udtryk. Det skønnes, at ca. 6,2 mio. mennesker taler kroatisk. Kroatisk er såkaldt vest-štokavisk og der tales overvejende jekavisk samt ikavisk i Istrien. Desuden findes i Kroatien de særlige mindretalsdialekter kajkavisk og čakavisk.

  • ( SIL: HRV; ISO 639-1: hr; ISO 639-2: hrv; ISO 639-3: hrv)
  • Det kroatiske alfabet Ljudevit Gaj 1830): A B C Č Ć D Dž Đ E F G H I J K L Lj M N Nj O P R S Š T U V Z Ž
  • Nominativ: TKO ŠTO ?

Bosnisk[redigér | redigér wikikode]

Bosnisk er det officielle sprog i Bosnien-Hercegovina. Desuden tales bosnisk i Serbien og Montenegro af bosniske mindretal. Det skønnes, at ca. 2,1 mio. mennesker taler bosnisk. Bosnisk skrives hovedsageligt med det Latinsk, men kan også skrives med kyrillisk. Kyrillisk bruges dog mest i de serbisk dominere egne af Bosnien-Hercegovina, hvor sproget derfor kaldes serbisk. Sprogvidenskabeligt kaldes sproget central-štokavisk og der tales overvejende jekavisk dog i Hercegovina også ikavisk.

  • (SIL: BOS; ISO 639-1: bs; ISO 639-2: bos; ISO 639-3: bos)
  • Det bosniske alfabet: A B V G D Đ E Ž Z I J K L LJ M N NJ O P R S T Ć U F H C Č DŽ Š
  • Nominativ: KO ŠTO ?

Serbisk[redigér | redigér wikikode]

  • (Serbisk: српски језик)

Serbisk tales i Serbien, Montenegro, (Republika Srpska i Bosnien-Hercegovina), (samt af serbere i Kosovo). Det skønnes, at ca. 8,4 mio. mennesker taler serbisk. Serbisk skrives hovedsageligt med det kyrilliske alfabet, mens det latinske alfabet er dog også vidt udbredt (fx i kraft af internettet) og det mest brugte i Vojvodina i det nordlige Serbien. Sprogvidenskabeligt set kaldes det øst-štokavisk og der tales overvejende ekavisk. Desuden tales den særlige dialekt torlakisk i det sydøstlige Serbien.

  • (SIL: SRP; ISO 639-1: sr; ISO 639-2: srb, ISO 639-3:SRP)
  • Det serbisk-kyrilliske alfabet: А Б В Г Д Ђ Е Ж З И Ј К Л Љ М Н Њ О П Р С Т Ћ У Ф Х Ц Ч Џ Ш
  • Det serbisk-latinske alfabet: A B V G D Đ E Ž Z I J K L LJ M N NJ O P R S T Ć U F H C Č DŽ Š
  • Nominativ: KO ŠTA ?

Montenegrinsk[redigér | redigér wikikode]

Montenegrinsk er en helt særlig dialekt, der kun tales af visse befolkningsgrupper i Montenegro. Der er derfor i øjeblikket meget debat i landet om hvorvidt og i hvor høj grad man skal gøre de små dialektiske forskelle til nationalt sprog. Montenegrisk alfabet:

  • Det montenegrinsk-kyrilliske alfabet: А Б В Г Д Ђ Е Ж З З' И Ј К Л Љ М Н Њ О П Р С Ć Т Ћ У Ф Х Ц Ч Џ Ш
  • Det montenegrinsk-latinske alfabet: A B C Č Ć D Dž Đ E F G H I J K L Lj M N Nj O P R S Š Ś T U V Z Ź Ž

Dialekternes system[redigér | redigér wikikode]

Dialekt Subdialekt Bulgarsk Makedonsk Serbisk Montenegrinsk Bosnisk Kroatisk Slovensk
Torlakisk x x x
Šhtokavisk Kosovo-Resava x
Šumadija-Vojvodina x
Zeta-Sydsandžak x x x
Østherzegovinsk x x x x
Østbosnisk x x
Vestikavisk x x
Slavonsk x
Čakavisk x
Kajkavisk x x

Kilder[redigér | redigér wikikode]