Smørumnedre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Smørumnedre
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Hovedstaden
Kommuner: Ballerup, Egedal og Furesø
Demografi
Smørumnedre by: 19.816[1] (2018)
Andet
Tidszone: UTC +1
Oversigtskort

Koordinater: 55°44′N 12°18′Ø / 55.733°N 12.300°Ø / 55.733; 12.300 Smørumnedre er en by i Nordsjælland med 19.816 indbyggere (2018)[1]. Smørumnedre ligger tre kilometer vest for Ballerup og 20 kilometer nordvest for Københavns centrum. Byen tilhører Region Hovedstaden og er satellitby til Hovedstadsområdet. Byområdet inkluderer i dag den tidligere naboby Måløv og er dermed kommet til at ligge i tre forskellige kommuner.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ved Smørumnedre ligger Bronzealderhøjen Kong Svends Høj, der er en gravhøj fra ca. 1800–1000 f. Kr.

Smørumnedre omtales første gang allerede den 21. maj 1085 i formen Smørhem minore, det vil sige "lille Sømrum".[2] Landsbyen omtales også i Kong Valdemars Jordebog i 1231 som kongelev.[3]

Smørumnedre landsby bestod i 1682 af 14 gårde, 1 hus med jord og 9 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 694,0 tønder land skyldsat til 132,15 tønder hartkorn.[4] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[5]

Smørumnedre lå gennem hele første halvdel af 1900-tallet som en landsby omgivet af sine marker. Først omkring midten af århundredet skete en begyndende udstykning mod nordøst i tilknytning til den opvoksende stationsby og forstad Måløv, og først i 1960-erne skete en begyndende udstykning i tilknytning til selve landsbyen. Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavnsegnen fra 1951 havde forudset udviklingen ved Måløv, der blev lagt i "mellemzone", det vil sige til byudvikling på længere sigt, men ikke ved landsbyen[6] Derimod forudså Partiel Byudviklingsplan nr. 6 for Københavnsegnen fra 1965, at der kunne udlægges en mere omfattende åben og lav boligbebyggelse i tilknytning til bebyggelsen ved Måløv, dog i første omgang kun i mellemzone, indtil der forelå en nærmere udarbejdet plan.[7]

Den endelige bebyggelse er blevet udformet efter et princip, der byggede på differentieret vejplanlægning, hvor der fra en fordelingsvej ledte tre stamveje ind og herfra var sidegrene i form af boligveje. Der blev placeret flere skoler i området, mindre grønne områder fandtes i tilknytning til søer, fx Balsmose, og mod sydøst en indrætshal og idrætsplads. I bebyggelsen indgik en omfattende stinet.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Statistikbanken Tabel BEF44heraf 9719 i Egedal Kommune, 8848 i Ballerup Kommune (Måløv) og 1249 i den del af Måløv som ligger i Furesø Kommune
  2. ^ Weise, s. 26
  3. ^ Nielsen, s. 46, 129
  4. ^ Pedersen, s. 4
  5. ^ Frandsen, bilagskort
  6. ^ Byudviklingsplan nr. 2, s. 17, 31
  7. ^ Byudviklingsplan nr. 6, s. 58, bilagskort

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsområde. Afgivet den 2. maj 1951 af det af boligministeriet den 6. oktober 1949 bedsatte byudviklingsudvalg for Københavns-egnen; København 1951
  • Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 6 for Københavns-egnens byudviklingsområde. Betænkning nr 401, 1965
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Nielsen, O., (red.) (1873), Liber Census Daniæ. Kong Valdemar den Andens Jordebog (PDF), København: G.E.C. Gads forlag. 
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
  • Lis Weise: Efterstillet adjektiv i danske stednavne (Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning Nr. 8); Akademisk Forlag, København 1969
Kong Svends HøjStub
Denne artikel om geografi i Egedal Kommune er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi