Skovlunde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Skovlunde
København
Overblik
Bydel: Skovlunde
Postnr.: 2740 Skovlunde
Kommune: Ballerup Kommune
Indbyggertal kommune: 48.231[1] (2017)
Sogn(e): Skovlunde Sogn
Skovlunde Kirke
Skovlunde Kirke
Oversigtskort

Skovlunde er en bydel til København, beliggende mellem Herlev og Ballerup i Ballerup Kommune. Kommunen har 48.231 indbyggere (2017)[1]. Oprindeligt var den en gammel landsby, hvis kerne i dag ligger i området ved/omkring Gammel Skovlundevej syd for Ballerup Boulevard.

Efter S-togets 'ankomst' umiddelbart nord for landsbyen i 1949, og dermed anlæggelsen af Skovlunde Station, udviklede bydelen sig mest omkring stationen og endda nord for banen. I dag er Skovlunde en station på Frederikssundbanen

Umiddelbar vest for landsbyen lå Skovlunde flyveplads fra 1946 til 1980 [2] , der var en lille flyveplads med nogle få privatfly. Den blev lukket pga for mange klager fra de opvoksende villakvarterer i området.

I Skovlunde Sogn ligger Skovlunde Kirke, som er bygget 1972.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Landsbyen[redigér | redigér wikikode]

Skovlunde landsby havde i 1682 15 gårde og 7 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 642,6 tønder land skyldsat til 169,32 tønder hartkorn.[3] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[4]

Stationsbyen[redigér | redigér wikikode]

I 1879 anlagdes jernbanen fra København til Frederikssund forbi Skovlunde. Med anlæggelsen af jernbanen og en bedre Frederikssundsvej fik man udvidet kontakten til omverdenen. Nu kunne man med tog levere daglige landbrugsvarer og mælkeprodukter til københavnerne, og den daglige postforbindelse og telefonen var medvirkende til begyndende forandringer i Skovlunde fra starten af 1900-tallet.

I første halvdel af 1900-tallet voksede Skovlunde kun langsomt: i 1925 havde Skovlunde Villaby 267 indbyggere, i 1930 389 indbyggere fordelt på 88 husstande[5], i 1935 607 indbyggere fordelt på 149 husstande[6], i 1940 271 indbyggere fordelt på 81 husstande.[7]

I 1930 havde Skovlunde 389 indbyggere, hvoraf 159 levede af landbrug, 110 af håndværk og industri, 34 af handel, 34 af transport, 14 af immaterial virksomhed, 15 af husgerning, 21 var ude af erhverv og 2 havde ikke oplyst næringsvej.[8]

Byudviklingsplanlægning[redigér | redigér wikikode]

Den fremadskridende byudvikling i tilknytning til hovedstaden fik også betydning for byplanlægningen. Da den såkaldte "Fingerplan" - Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn - blev offentliggjort i 1947 med sit forslag om at samle den fremtidige byudvikling i hovedstadsområdet langs banelinjer, blev det også forudsat, at Ballerup på længere sigt ville forblive en satellitby, mens Skovlunde ville vokse til at udgøre et sammenhængende forstadsområde sammen med Herlev.[9] Fingerplanen førte til vedtagelse af byreguleringsloven i 1949, som forudsatte nedsættelse af et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen til planlægning af den fremtidige byudvikling i Hovedstadsområdet i form af en såkaldt byudviklingsplan.[10]

Den 6. oktober 1949 nedsattes et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen, som den 2. maj 1951 offentliggjorde "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsområde". Da Skovlunde havde station på jernbanen, regnedes byen som et af de steder, der trafikmæssigt var hensigtsmæssigt for byudvikling[11], og under indtryk af, at området var byggemodnet i form af kloakering[12], og at byudviklingen forudsattes ikke at være i konflikt med frednings- og friluftsinteresser[13], blev udpeget byudviklingsområder i tilknytning til byen syd og nord for jernbanen lagt i mellemzone, det vil sige skulle kunne inddrages til bebyggelse på længere sigt. Det var forudsat, at Skovlunde fortsat skulle udgøre et særskilt byområde.[14]

Således gik det ikke. I de følgende år skete der en dispensation for byggeri på området beliggende mellem Ballerup og Skovlunde, hvorved de to byområder ville vokse sammen.[15] Den oprindelige byudviklingsplan blev senere opdateret med "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 6 for Københavns-egnens byudviklingsområde" fra 1965, som for Skovlundes vedkommende forudsatte en kraftig udbygning af både nord og syd for jernbane og landevej og sammenvoksning med Ballerup mod vest.[16] Det blev forudset, at der skulle udlægges et aflangt parkareal til rekreationsformål langs bebyggelsens sydside samt mellem Ballerup og Måløv.[17] I planen indgik både områder til boliger og til industri.[18]

Allerede omkring 1960 fremstod Skovlunde som en integreret forstad til København med karakter af soveby. Syd for banen lå den gamle landsby, men mellem denne og jernbanen var udbygget et område med etagehuse, syd for landsbyen lå et stort kolonihaveområde og øst for dette enfamilieboliger. Også nord for jernbanen lå et omfattende villakvarter, og mod nordvest var udlagt et område til industrigrunde. Byen havde fået S-baneforbindelse.[19]

I 1945 havde Skovlunde 306 indbyggere fordelt på 88 husstande[20], i 1950 416 indbyggere fordelt på 126 husstande[21], i 1955 1.006 indbyggere fordelt på 332 husstande (og Skovlunde by 697 indbyggere fordelt på 232 husstande)[22], i 1960 1.816 indbyggere (samt 3.562 i Skovlunde by)[23] mens Skovlunde Sogn i 1965 havde 14.857 indbyggere fordelt på 4.642 husstande.[24]

Skovlundes voksende inddragelse i Hovedstadens udvikling afspejles i udviklingen i pendling fra Ballerup-Måløv Kommune til København: i 1948 1.200 pendlere svarende til 36,1% af de beskæftigede, i 1957 3.567 pendlere svarende til 43,2% af de beskæftigede.[25]

Ballerupplanen[redigér | redigér wikikode]

Byudviklingsplanerne blev fulgt op med et omfattende byggeri.

I årene 1962-1965 gennemførtes "Ballerup-planen". Denne bestod af tre adskilte bebyggelsesområder, hvoraf et i Ballerup og to i Skovlunde, med ialt ca. 1.700 lejligheder fordelt på etagebebyggelser i 3-4 etager opførte som elementbyggeri med bygningerne placerede retvinklet i forhold til hinanden.[26]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ SKOVLUNDE FLYVEPLADS på engelske Wikimapia, (engelsk)
  3. ^ Pedersen, s. 3
  4. ^ Frandsen, bilagskort
  5. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. række, 86. bind 2. hæfte: Folkemængden 5. November 1930 i Kongeriget Danmark; København 1931; s. 172
  6. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. række, 101. bind 1. hæfte: Folkemængden 5. November 1935 i Kongeriget Danmark; København 1936; s. 172
  7. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. række, 113. bind 3. hæfte: Folkemængden 5. November 1940 i Kongeriget Danmark; København 1941; s. 123
  8. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk 5. Række, Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 128
  9. ^ Gaardmand, s. 35-38
  10. ^ Gaardmand, s. 38
  11. ^ Byudviklingsplan 2, s. 17
  12. ^ Byudviklingsplan 2, s. 21
  13. ^ Byudviklingsplan 2, s. 25
  14. ^ Byudviklingsplan 2, bilagskort
  15. ^ Byudviklingsplan nr. 6, s. 22
  16. ^ Byudviklingsplan nr. 6, bilagskort og s. 26
  17. ^ Byudviklingsplan nr. 6, s. 28
  18. ^ Byudviklingsplan nr. 6, s. 30
  19. ^ Aagesen, s. 65
  20. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. række, 128. bind 1. hæfte: Folkemængde og administrativ inddeling 1945; København 1945; s. 72
  21. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. række, 147. bind 1. hæfte: Folkemængde 1950; København 1952; s. 5
  22. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. række, 166. bind 1. hæfte: Folkemængden 1. oktober 1955 og Danmarks administrative inddeling; København 1957; s. 5
  23. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 169
  24. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 163
  25. ^ Månedsskrift 1958
  26. ^ Gaardmand, s. 75, 150

Litteratur[redigér | redigér wikikode]