Ballerup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om bydelen Ballerup. Ordet Ballerup bruges ofte også som en kort betegnelse for Ballerup Kommune.
Ballerup
Storkøbenhavn
Overblik
Bydel: Ballerup
Postnr.: 2750 Ballerup
Kommune: Ballerup Kommune
Indbyggertal kommune: 48.231[1] (2017)
Indbyggertal bydel: 39.019[1] (2017)
Sogn(e): Ballerup Sogn , Pederstrup Sogn
Ballerup Kirke set fra Centrumgaden
Ballerup Kirke set fra Centrumgaden
Oversigtskort

Ballerup er en bydel i Ballerup Kommune i Storkøbenhavn med 39.019 indbyggere (2017)[1], beliggende i Region HovedstadenSjælland. Bydelen ligger 16 kilometer nordvest for København Centrum, øst for Smørumnedre og vest for Herlev. Hele kommunen har 48.211 indbyggere (2013) [2].

I 1911 havde Ballerup 1.161 indbyggere, heraf ernærede 133 sig ved landbrug, 403 ved håndværk og industri, 263 ved handel, 56 ved transport og 106 af egne midler.[3]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Stednavnet Ballerup består af to led: efterleddet -rup viser, at der er tale om en udflytterbebyggelse, en torp. Forleddet menes at være et mandsnavn.[4]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Landsbyen[redigér | redigér wikikode]

I 1682 bestod Ballerup landsby af 13 gårde, 5 huse med jord og 13 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 856,7 tønder land skyldsat til 205,30 tønder hartkorn.[5] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[6]

Stationsbyen[redigér | redigér wikikode]

Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "Ballerup, ved Landevejen og Jærnbanen til Frederikssund, med Kirke, Præstegd., Skole, Asyl (Ballerup-Maalev Asyl, opr. 1880 af Menigheden), Mølle, stor Kro og Hotel (med Forsamlingssal, Teater osv.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation og Postekspedition (ved Stationen Losseplads for Kbh’s Renovationskompagni)".[7]

Fra århundredeskiftet voksede Ballerup stationsby hurtigt: i 1906 935 indbyggere, i 1906 1.044 indbyggere i 1911 1.161 indbyggere[8], i 1916 1.200 indbyggere fordelt på 203 husstande[9], i 1921 1.473 indbyggere fordelt på 256 huse[10], i 1925 1.769 indbyggere, i 1930 2.445 indbyggere, i 1935 2.286 indbyggere fordelt på 658 husstande[11] og i 1940 2.577 indbyggere fordelt på 841 husstande.[12]

I 1911, da Ballerup havde 1.161 indbyggere, var 133 sysselsat ved landbrug, 403 ved håndværk og industri, 263 ved handel, 56 ved transport og 106 levede af egne midler.[13] I 1930, da Ballerup havde 2.445 indbyggere, levede 350 af landbrug, 992 af håndværk og industri, 251 af handel, 193 af transport, 168 af immateriel virksomhed, 181 af husgerning, 293 var ude af erhverv og 17 havde ikke angivet næringsvej.[14]

Frem til 1930 fik Ballerup en lang række offentlige og private virksomheder: af offentlige og andre bygninger m.m. kan nævnes: kommuneskolen opført 1901 og tegnet af arkitekt Mandrup-Poulsen, gymnastiksal opført 1927 og tegnet af Knud Barfoed), gasværk opført 1909 og tegnet af ingeniør V. Nielsen, alderdomshjem opført 1926 og tegnet af H. Nielsen, badeanstalt opført 1926, brandstation opført 1926 og tegnet af arkitekt H. Nielsen og ingeniør Thomassen. Af statslige bygninger kan nævnes posthuset fra 1916 og tegnet af Magdahl-Nielsen. Af private bygninger og anlæg kan nævnes Ballerup Realskole opført 1915 og tegnet af arkitekt O. Falkentorp, Teknisk skole opført 1916 og tegnet af arkitekt O. Falkentorp, Haandværker- og Borgerstiftelse opført 1925 og tegnet af Hjalmar Nielsen, Ballerup Vandværk opført 1925 og tegnet af ingeniørerne K. og E. Degn, transformatorstation for Nordsjællands Elektricitetsværk opført 1918, Den sjællandske Bondestands Sparekasses og De kjøbenhavnske Forstæders Banks kontorer samt Dahls Tapetfabrik.[15]

Byudviklingsplanlægning[redigér | redigér wikikode]

Frem til 2. verdenskrig udviklede Ballerup sig til en satellitby, adskilt fra hovedstaden og med et vist eget næringsliv men med voksende tilknytning til København. Efter krigen indebar Hovedstadens fortsatte vækst, at også Ballerup efterhånden blev inddraget i den fremadskridende byudvikling. Ballerups voksende inddragelse i Hovedstadens udvikling afspejles i udviklingen i pendling fra Ballerup-Måløv Kommune til København: i 1948 1.200 pendlere svarende til 36,1% af de beskæftigede, i 1957 3.567 pendlere svarende til 43,2% af de beskæftigede.[16]

Den fremadskridende byudvikling i tilknytning til hovedstaden fik også betydning for byplanlægningen. Da den såkaldte "Fingerplan" - Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn - blev offentliggjort i 1947 med sit forslag om at samle den fremtidige byudvikling i hovedstadsområdet langs banelinjer, blev det også forudsat, at Ballerup med jernbanestation på længere sigt ville forblive en satellitby, mens Skovlunde ville vokse til at udgøre et sammenhængende forstadsområde sammen med Herlev.[17] Fingerplanen førte til vedtagelse af byreguleringsloven i 1949, som forudsatte nedsættelse af et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen til planlægning af den fremtidige byudvikling i Hovedstadsområdet i form af en såkaldt byudviklingsplan.[18]

Den 6. oktober 1949 nedsattes et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen, som den 2. maj 1951 offentliggjorde "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsområde". Da Ballerup havde station på jernbanen, regnedes byen som et af de steder, der trafikmæssigt var hensigtsmæssigt for byudvikling[19], og under indtryk af, at området var byggemodnet i form af kloakering[20], og at byudviklingen forudsattes ikke at være i konflikt med frednings- og friluftsinteresser[21], blev udpeget byudviklingsområder i tilknytning til byen syd og nord for jernbanen lagt i mellemzone, det vil sige skulle kunne inddrages til bebyggelse på længere sigt. Det var forudsat, at Ballerup fortsat skulle udgøre et særskilt byområde.[22]

Således gik det ikke. I de følgende år skete der en dispensation for byggeri på området beliggende mellem Ballerup og Skovlunde, hvorved Ballerup ville blive en forstad til Storkøbenhavn.[23] Den oprindelige byudviklingsplan blev senere opdateret med "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 6 for Københavns-egnens byudviklingsområde" fra 1965, som for Ballerups vedkommende forudsatte en kraftig udbygning af både områderne mellem jernbane og landevej (Frederikssundsvej/ Ballerup byvej) og tillige nord for landevejen, hvorved Ballerup blev en del af et samlet byområde, som var væsentlig større end oprindeligt forudset.[24] Det blev forudset, at der skulle udlægges et aflangt parkareal til rekreationsformål langs bebyggelsens sydside samt mellem Ballerup og Måløv.[25] I planen indgik både områder til boliger og til industri.[26]

I 1945 havde Ballerup 2.949 indbyggere fordelt på 928 husstande[27], i 1950 3.925 indbyggere fordelt på 1.247 husstande[28], i 1955 6.723 indbyggere fordelt på 2.229 husstande[29], i 1960 9.392 indbyggere[30] mens Ballerup Sogn i 1965 havde 17.981 indbyggere fordelt på 5.700 husstande.[31]

Ballerupplanen[redigér | redigér wikikode]

Byudviklingsplanerne blev fulgt op med et omfattende byggeri.

I årene 1962-1965 gennemførtes "Ballerup-planen". Denne bestod af tre adskilte bebyggelsesområder, hvoraf et i Ballerup og to i Skovlunde, med i alt ca. 1.700 lejligheder fordelt på etagebebyggelser i 3-4 etager opførte som elementbyggeri med bygningerne placerede retvinklet i forhold til hinanden.[32]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Samarbejdspartnere[redigér | redigér wikikode]

Desuden som samarbejdspartner:

Ballerup har en svømmehal, der hedder East Kilbride Badet. Svømmehallen åbnede i 1971 som friluftsbad, den er opkaldt efter Ballerups venskabsby East Kilbride. I 1993 fik den en permanent overbygning. "[33]".

Edge Cities Network[redigér | redigér wikikode]

Endvidere er Ballerup med i et samarbejde kaldet Edge Cities Network [34], hvor Ballerup samt følgende byer er medlemmer:

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Befolkningstallets udvikling i perioden 2006–2017 for Ballerup bydel [35]
2006 2009 2012 2014 2015 2016 2017
38.657 38.729 38.893 39.244 39.163 39.004 39.019

Museer[redigér | redigér wikikode]

Ballerup museum[redigér | redigér wikikode]

Ballerup Museum er en del af landsbymiljøet i Pederstrup. På museet kan man opleve, landboliv, Ballerups historie og storfyrstinde Olgas malerier.[36]

Datamuseum[redigér | redigér wikikode]

I Ballerup ligger Dansk Datahistorisk Forening, som indsamler, registrerer og opbevarer udstyr og dokumenter fra den danske udvikling indenfor IT-branchen. Effekterne er indtil videre placeret i magasiner i Ballerup Kommune, det meste i Tapeten, som er en 1.000 m² lagerkælder. Der forefindes en mængde gammelt dansk edb-udstyr, mange manualer og brochurer fra 1960 til i dag, og der er et omfattende bibliotek af ældre dansk og udenlandsk edb-litteratur, som omfatter både bøger og tidsskrifter. Foreningen arbejder endvidere på at etablere et rigtigt datamuseum, The Niels Ivar Bech Computer Museum, [37], – som en del af projektet BIT House [38], hvor de historiske effekter kan udstilles og sættes i relation til moderne it-udstyr og it-anvendelser. [39].

Kirker[redigér | redigér wikikode]

Ballerup by er inddelt i to sogne med hver to kirker:

Ballerup Sogn:

Pederstrup sogn:

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Udover Ballerup kommunens folkeskoler ligger der i Ballerup følgende uddannelsesinstitutioner:

Gymnasiale uddannelser[redigér | redigér wikikode]

Officersskole[redigér | redigér wikikode]

Videregående uddannelser[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Ballerup i tal
  3. ^ J.P. Trap: Danmark; 4. udgave
  4. ^ Christensen og Sørensen, s. 73f
  5. ^ Pedersen, s. 3
  6. ^ Frandsen, bilagskort
  7. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 300
  8. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. række, 37. bind 1. hæfte: Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark; København 1911; s. 105
  9. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. række, 51. bind 1 hæfte: Folkemængden 1. Februar 1916 i Kongeriget Danmark; København 1916; s. 63
  10. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. række, 63. bind 1. hæfte: Folkemængden 1. Februar 1921 i Kongeriget Danmark; København 1921; s. 69
  11. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. række, 101. bind 1. hæfte: Folkemængden 5. November 1935 i Kongeriget Danmark; København 1936; s. 172
  12. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. række, 113. bind 3. hæfte: Folkemængden 5. November 1940 i Kongeriget Danmark; København 1941; s. 123
  13. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 4. udgave
  14. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk 5. Række, Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 128
  15. ^ Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXVI; københavn 1930; s. 92
  16. ^ Månedsskrift 1958
  17. ^ Gaardmand, s. 35-38
  18. ^ Gaardmand, s. 38
  19. ^ Byudviklingsplan 2, s. 17
  20. ^ Byudviklingsplan 2, s. 21
  21. ^ Byudviklingsplan 2, s. 25
  22. ^ Byudviklingsplan 2, bilagskort
  23. ^ Byudviklingsplan nr. 6, s. 22
  24. ^ Byudviklingsplan nr. 6, bilagskort og s. 26
  25. ^ Byudviklingsplan nr. 6, s. 28
  26. ^ Byudviklingsplan nr. 6, s. 30
  27. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. række, 128. bind 1. hæfte: Folkemængde og administrativ inddeling 1945; København 1945; s. 72
  28. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. række, 147. bind 1. hæfte: Folkemængde 1950; København 1952; s. 5
  29. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. række, 166. bind 1. hæfte: Folkemængden 1. oktober 1955 og Danmarks administrative inddeling; København 1957; s. 5
  30. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 169
  31. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 163
  32. ^ Gaardmand, s. 75, 150
  33. ^ East Kilbride Badet
  34. ^ Edge Cities Network
  35. ^ http://www.statistikbanken.dk/BEF44 Statistikbanken Tabel BEF44 og BY1]
  36. ^ Ballerup Museum — Ballerup Museum
  37. ^ Nyt datamuseum på vej
  38. ^ BIT House
  39. ^ Dansk Datahistorisk Forening
  40. ^ Ballerupbladet 25. august 2016

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]