Snus
Snus er et nydelsesmiddel af findelt, indsovset, gæret tobak blandet med ammoniak og vand, evt. tilsat forskellige smagsstoffer som whisky. Indtages gennem næsen eller munden. Ofte bruges snus mod smerte i næse og hals region, da det har en smertestillende effekt.
I 1700-tallet blev snus indtaget nasalt (i næsen). Ved at kombinere lugtesnus og tyggetobak, opstod ideen om snus til munden. Det var svenskerne der i slutningen af 1700-tallet først fik denne form for snus (munsnus eller läpp-snus). Fra Sverige er skikken udbredt til Amerika og Canada.
Mundsnusen blev for alvor populær i 1810-1840 i Sverige. I begyndelsen blev snus kun brugt af adelen og borgerskabet. Men med mundsnusen blev det populært at snuse, især blandt den almindelige befolkning, som opdagede, at det er muligt at arbejde og snuse samtidigt.
Snusen i Sverige
I 1914 besluttede den svenske Riksdag, at al produktion af tobaksvarer skulle lægges under et statsmonopol. Der var i 1914 103 forskellige snusmærker. Omkring 1919 var forbruget af snus på 7.000 tons om året: den 2 millioner store befolkning havde i gennemsnit et forbrug på 3½ kg hver. I de følgende år faldt forbruget af snus, da cigaretterne kom på markedet.
I 1961 afskaffes monopolet i Sverige. I 1970 blev snus ligestillet med fødevarer og opskrifterne på fremstillingen ændredes. Det blev samtidig et krav, at snusen blev mere holdbar.
Portionssnusen – snus indpakket i teposelignende små pakker – blev første gang indført i Sverige i 1973.
Helbredseffekter ved brug af snus
I 1992 forbød EF salget af snus, fordi det var kræftfremkaldende. Sverige blev dog fritaget fra forbuddet, da landet kom i EU i 1995. Men undersøgelser har vist, at der ikke er grundlag for at mene, at snus fremkalder kræft[1][2][3]. Derfor vedtog EU i 1999 en forordning om, at kræft-advarslerne skulle fjernes fra røgfri tobak, herunder snus. Så nu står der blot på pakkerne, at 'Denna tobaksvara kan skada din hälsa och är beroendeframkallande' (Denne tobaksvare kan skade dit helbred og er vanedannende).
I Danmark er det fortsat tilladt at sælge løs snus på trods af at EU-komissionen i juli 2011 har udtalt at Danmark overtræder EUs tobaksdirektiv [4].
Snus i andre lande
Mange tror fejlagtigt, at brugen af snus udelukkende er en svensk skik. Men der snuses også i Grønland, Danmark, Norge, Østrig, USA og Centralamerika, på Færøerne i Algeriet, Tunis, Libyen, Egypten, Nigeria og Sydafrika.
En pris snus – priseur
At tage sig en portion snus kaldes at tage 'en pris snus'. Og den der snuser hedder en priseur.
Ordet pris stammer fra fransk prendre, der betyder "at tage".
Noter
Eksterne kilder/henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Bramsen, Bo, Nordiske snusdåser på europæisk baggrund, Politikens Forlag, 1965
- Snusens historie på lundskov.dk