Den Spanske Syge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Spansk syge)
Spring til navigation Spring til søgning
Soldater i Fort Riley, Kansas, ramt af den spanske syge, i Camp Funston.
Politifolk i Seattle iført masker lavet af Røde Kors 1918.

Den spanske syge var en pandemi, der rasede i 1918. Over 50 millioner døde, heraf 14.000 danskere.[1] Sygdommen spredtes til store dele af verden og ikke bare til Europa, Nordamerika og Asien, men også til Alaska og øer i Stillehavet, og havde dermed karakter af en pandemi.

Oprindelsen til navnet[redigér | redigér wikikode]

Epidemien fik navnet "den spanske syge", idet Spanien var et af de få lande, der ikke deltog i første verdenskrig, og derfor ikke havde særlig streng pressecensur. Epidemien opstod med stor sandsynlighed i USA [2] 5. marts 1918 blandt rekrutter i øvelseslejren Funston i Kansas. Nogle uger efter blev en halv million amerikanske soldater sendt med skibe over Atlanterhavet til vestfronten, da USA havde erklæret krig mod Tyskland, Østrig-Ungarn og Tyrkiet. De første sygdomsudbrud i Europa opstod således i Bordeaux og Brest, Frankrigs hovedanløb for allierede soldater, i starten af april 1918. Kong Alfons 13. af Spanien (18861941) var blandt de første smittede. Nyheden om kongens sygdom anses som den første offentlige omtale af sygdommen, som dermed fik navn efter Spanien. [3]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den spanske syge brød ud ved afslutning af en verdenskrig, der havde varet i 4 år og taget livet af omkring 20 millioner mennesker. Sygdommen varede i 15 måneder og tog livet af mellem 50 og 100 millioner mennesker. I USA alene døde 675.000, og kistemagerne kunne ikke holde trit med efterspørgselen. I New York blev der rapporteret om folk, der følte sig raske, da de gik ned i undergrundsbanen, men blev båret døde ud. Sygdommen angreb lungerne. Iltmangel gjorde patienterne blå i ansigtet, inden de hostede skummende blod op, og blødte fra næse, ører og øjne. [4] En militærlæge på et sygehus i Massachusetts kaldte det "den værste form for lungebetændelse, der nogensinde er set". To timer efter indlæggelse havde patienten mørke pletter over kindbenene, og et par timer senere den blå farve at sprede sig fra ørerne ud over hele ansigtet. Døden indtrådte få timer senere. [5] I 1918 anede man ikke en gang, at influenza er et virus.

Plakat fra USA: Influenza og tuberkulose spredes ved spytten, nys og hoste.

De tætte troppeopbygninger og massive troppebevægelser under første verdenskrig fik pandemien til at sprede sig hurtigere, og den større udbredelse fremmede mutation og kan have øget dødeligheden af virussen. Nogle forskere mener, at soldaternes immunforsvar var svækket af underernæring og den stress, som fulgte af kampe og kemiske angreb, således at de var mere modtagelige for smitten. [6] Price-Smith er fremkommet med et kontroversielt argument om, at virussen hjalp med at tippe magtbalancen i de sidste dage af krigen i de allieredes favør. Han fremlægger data, som viser at smitten ramte Centralmagterne, før den ramte de allierede, og at både sygdomstilfælde og dødelighed var betydelig højere i Tyskland og Østrig end i Storbritannien og Frankrig.[7]

En stærkt medvirkende faktor for den verdensomspændende influenzaudbredelse var den større grad af rejseaktivitet; moderne transportsystemer gjorde det nemmere for soldater, søfolk og civile rejsende at sprede smitten hurtigt til samfund over hele verden.

På det tidspunkt havde man ingen vaccination eller lægemidler mod sygdommen, så man forsøgte at begrænse smitten ved at lukke offentlige steder som skoler, teatre og biografer. Mange ofre var i alderen 15 til 45 år, hvilket afviger fra det normale mønster ved influenzaepidemier, hvor små børn og gamle har den højeste dødelighed. Her var det modsat.

Vore dages mediciner havde sandsynligvis kunnet bekæmpe sygdommen. På Svalbard blev syv, der døde af den spanske syge, gravet op i sommeren 1998. Permafrosten havde bevaret kropsvævet godt nok til, at viruset lod sig analysere. Også i Alaska er der taget lignende prøver; men det virus adskiller sig fra viruset fundet på Svalbard. Der var altså to beslægtede virus i omløb. [8]

Danmark[redigér | redigér wikikode]

Sygdommen fik et ret mildt forløb i Danmark; alligevel var det svært at skaffe læger og sygeplejersker nok (mens det til sammenligning var nær håbløst i Storbritannien, hvor sygehuspersonalet i stor udstrækning var sendt til fronten; i Tyskland var befolkningen ydermere svækket af hungersnøden udløst af fødevareblokaden). [9] I Danmark døde der 29 sygeplejersker og 7 sygeplejeelever, smittet under arbejdet. Med 3.000 sygeplejersker tilmeldt Dansk Sygeplejeråd, døde omkring 1% af alle danske sygeplejersker. [10] Skagen var så hårdt ramt, at epidemien dér måtte følges ved læsning af Vendsyssel Tidende, da den lokale avis, Skagens Avis, ikke udkom i længere tid, fordi hele personalet var ramt af sygdommen. [11]

Et antal franske og belgiske soldater, der havde været krigsfanger i Tyskland, blev sejlet til Danmark for at komme til hægterne igen. Nogle af disse døde under pandemien og er begravet på Assistens Kirkegård.[12]

Norge[redigér | redigér wikikode]

Dødeligheden efter den spanske syge var fire gange højere for samer end for resten af den norske befolkning. Sandsynligvis havde samer dårligere nedarvet og oparbejdet immunitet mod influenza, fordi de årlige epidemier ikke nåede ind på Finnmarksvidda. Det gjorde den første runde med spansk syge heller ikke. Dermed var der heller ingen på egnen, der blev immune af den ufarlige variant, men desto hårdere ramt i næste omgang. [13]

At folk dengang var mere vant til smitsomme, dødelige sygdomme end i dag, fremgår af, at Bergens Tidende ikke en gang omtalte epidemien i sine årskavalkader for 1918 og 1919. En læge i Bergen fortalte rystet, at han selv i epidemiens sidste måneder ret ofte blev spurgt, om sygdommen virkelig var smitsom. Som sygdomsforebyggelse fik man anbefalet at stikke en glødende strikkepind i en kop tjære, og derefter puste røgen ind. Dette var under forbudstiden i Norge, og nogen fattede mistanke til alkohol som sygdommens virkelige årsag. En læge havde udskrevet 8.895 receptercognac og blev af den grund stillet for retten. (Han blev frikendt.) Det blev foreslået, at giftgas anvendt under verdenskrigen kunne have forgiftet luften også i det fjerntliggende Norge, og angrebet folks lunger. [14]

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

En sporvognskonduktør i Seattle i 1918 nægter passagerer adgang, fordi de ikke har maske på.

Nyere forskning har vist, at den spanske syge skyldtes et influenzavirus (H1N1), der ligner den fugleinfluenza, [15] der spredtes i Asien i begyndelsen af 2000'erne. Opdagelsen er gjort ved undersøgelser af lungevæv konserveret i formalin siden 1918.

En normal menneskeinfluenza afviger på ca. 52 væsentlige genetiske punkter fra en fugleinfluenza. Den spanske syge var kun tilpasset mennesker på 16 af disse punkter; resten var fugleinfluenza-lignende.

Den spanske syge var luftbåren som alle andre influenzatyper. Den smittede gennem dråber, aerosoler, fra nys, hoste etc.

Viruset H1N1 skabte en særlig stærk immunrespons. Hos unge, raske voksne kan et farligt virus aktivere immunsystemet så kraftigt, at kroppen ikke magter at dæmpe det igangsatte forsvar. I praksis er det immunsystemets reaktion, der dræber patienten. [16] Kroppen gik amok i en immunologisk reaktion, hvor inflammationen, fremkaldt af infektionen, blev så voldsom, at lungevævet blev ødelagt.

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]