Tamilsagen: Forskelle mellem versioner
Tsca (diskussion | bidrag) tekniske rettelser |
fjerner citat uden kilde og {{kilder}} Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering Avanceret redigering fra mobil |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{kilder}} |
|||
'''Tamilsagen''' er navnet på en sag om [[familiesammenføring]]er for [[tamil]]ske [[flygtning]]e fra det [[borgerkrig]]shærgede [[Sri Lanka]]. Sagen fik den [[De Konservative|konservativt]] ledede [[regering]] til at gå af efter [[Tamilrapporten]] af [[Mogens Hornslet]] i januar 1993. 11. juni 1993 blev en [[rigsret]]ssag imod daværende [[justitsminister]] [[Erik Ninn-Hansen]] indledt ved en folketingsbeslutning. |
'''Tamilsagen''' er navnet på en sag om [[familiesammenføring]]er for [[tamil]]ske [[flygtning]]e fra det [[borgerkrig]]shærgede [[Sri Lanka]]. Sagen fik den [[De Konservative|konservativt]] ledede [[regering]] til at gå af efter [[Tamilrapporten]] af [[Mogens Hornslet]] i januar 1993. 11. juni 1993 blev en [[rigsret]]ssag imod daværende [[justitsminister]] [[Erik Ninn-Hansen]] indledt ved en folketingsbeslutning. |
||
Hvad der også huskes fra sagen, er den daværende statsminister [[Poul Schlüter]]s såkaldte ''[[gulvtæppetalen|gulvtæppetale]]'', hvor han sagde: |
|||
{{citat2|Der er ikke fejet noget ind under [[gulvtæppe]]t|Poul Schlüter}} |
|||
== Sagens baggrund == |
== Sagens baggrund == |
||
Versionen fra 14. okt. 2019, 16:56
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Tamilsagen er navnet på en sag om familiesammenføringer for tamilske flygtninge fra det borgerkrigshærgede Sri Lanka. Sagen fik den konservativt ledede regering til at gå af efter Tamilrapporten af Mogens Hornslet i januar 1993. 11. juni 1993 blev en rigsretssag imod daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen indledt ved en folketingsbeslutning.
Sagens baggrund
Sagen begyndte i 1987, da mulighederne for at holde igen på antallet af familiesammenføringer for tamilske flygtninge blev diskuteret på et ministermøde. Et par måneder efter ministermødet præsenterede Ninn-Hansen en plan om bl.a. repatriering, som regeringens flygtningeudvalg var positiv over for. Denne plan blev dog aldrig realiseret. Men Ninn-Hansen gav umiddelbart efter mundtlig ordre til, at man indstillede behandlingen af sager om familiesammenføring med tamilske flygtninge på trods af retskravet om familiesammenføring.
Ordren gav god mening, hvis der var begrundet formodning om en snarlig bedring af forholdene på Sri Lanka, men lovligheden var diskutabel akkurat som embedsmændenes manglende reaktion. Ninn-Hansens mundtlige ordre berørte 5-6000 tamilske flygtninge, og der var op til 16 måneders ventetid på sagsbehandling. Sagerne blev dog behandlet i Direktoratet for Udlændinge – man undlod blot at orientere ansøgerne om afgørelserne, før Ninn-Hansen gik af som justitsminister i 1989.
Sagens forløb
Sagens meget snirklede forløb, skitseret i de væsentlige offentlige bidrag,[1]
- Folketingets ombudsmand afgav 1. marts 1989 en betænkning (FOB 1988.100ff).
- Socialdemokratiet og SF foreslog 25. april 1989 nedsættelse af en kommissionsdomstol, hvilket afvistes.
- I Alex Frank Larsens tv-dokumentar Blodets bånd sendt den 23. april 1990 på DR beskyldtes Ninn-Hansen for lovbrud.[2]
- Den 8. maj 1990 krævede Centrum-Demokraterne og Erik Ninn-Hansen uafhængigt af hinanden en kommissionsundersøgelse, der blev sat i gang af statsminister Poul Schlüter.[3]
- Advokat Kristian Mogensen afgav 6. december 1990 en 14 sider lang klage til Menneskerettighedskommissionen over kommissionsundersøgelsen på vegne af Ninn-Hansen – bl.a. over, at undersøgelsen foregik for lukkede døre. Klagen førte til, at undersøgelsen blev offentlig.
- I løbet af januar 1991 opnår sagsfremlæggelsen stor mediedækning.
- Den 14. januar 1993 var højesteretsdommer Mogens Hornslets 6.000 sider tamilrapport klar og forelagt statsministeren, Ninn-Hansens partifælle Poul Schlüter.
- Den 14. januar 1993 kl. 1800 meddelte statsministeren, at regeringen går af.
Regeringen trak sig tilbage som direkte følge af sagen og den heraf afledte kritik, og der blev dannet en socialdemokratisk regering. Justitsministeriet blev frataget udlændingeområdet, som blev lagt under Indenrigsministeriet.
Rigsretssag
Ved folketingsbeslutning af 11. juni 1993 rejste Folketinget tiltale mod Ninn-Hansen for overtrædelse af ministeransvarsloven.
Den 22. juni 1995 blev Ninn-Hansen med dommerstemmerne 15-5 fundet skyldig i overtrædelse af ministeransvarsloven. Med dommerstemmerne 12-8 blev han idømt fire måneders betinget frihedsberøvelse med 1 års prøvetid. Mindretallet på 8 dommere havde stemt for at idømme ham 15 dagbøder á 1.000 kr med forvandlingsstraf af hæfte i 15 dage. Der er tidligere kun blevet ført rigsretssag fire gange i danmarkshistorien, sidst i 1910.
Efter dommen klagede Ninn-Hansen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og klagede blandt andet over, at Rigsretten ikke var en upartisk domstol. Menneskerettighedsdomstolen afviste klagen d. 18. maj 1999.[4]
Se også
Eksterne link
- Carsten Henrichsen (2000). Tamilsagen I - analyser og kommentarer. 2. udgave. Indholdsfortegelse Kapitel 1
- TV-avis indslag om offentliggørelsen af Tamil Rapporten
Henvisninger
- ^ Flemming Rønø, muis.skysite.dk
- ^ Alex Frank Larsen (18. juni 2011). "Tøgers falske fremstilling af tamilsagen". Politiken.
- ^ Beretning om Tamilsagen, bd. 1, kap. 1, s. 2
- ^ Decision as to the admissibility of Application no. 28972/95 by Erik Ninn-Hansen against Denmark