Hertugdømmet Oldenborg (1777-1815): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
formatering og udbygning
Linje 177: Linje 177:
Efter flere års forberedelser indgik [[Danmark]] i [[1773]] ''[[Traktaten i Tsarskoje Selo]]'' (også kaldet ''[[Mageskiftetraktaten]]'') med den i [[Rusland]] og [[Holsten-Gottorp]] regerende linje af [[Huset Oldenborg]]. Ved traktaten overdrog [[Christian 7.|Kong Christian 7. af Danmark-Norge]] [[grevskab]]erne [[Grevskabet Oldenborg|Oldenborg]] og [[Grevskabet Delmenhorst|Delmenhorst]] til overhovedet for [[Huset Holsten-Gottorp]], den russiske [[storfyrsttronfølger]] Paul (den senere kejser [[Paul 1. af Rusland]]), mod at Danmark fik lovning på overdragelse af de gottorpske dele af [[Hertugdømmet Holsten]] samt garanti for besiddelsen af hele [[Hertugdømmet Slesvig]]. Fra dansk side var formålet med traktaten dels at få Holsten samlet under én hertug og dels at bidrage til en forenkling af de indviklede arveforhold i det [[Danske Monarki]].
Efter flere års forberedelser indgik [[Danmark]] i [[1773]] ''[[Traktaten i Tsarskoje Selo]]'' (også kaldet ''[[Mageskiftetraktaten]]'') med den i [[Rusland]] og [[Holsten-Gottorp]] regerende linje af [[Huset Oldenborg]]. Ved traktaten overdrog [[Christian 7.|Kong Christian 7. af Danmark-Norge]] [[grevskab]]erne [[Grevskabet Oldenborg|Oldenborg]] og [[Grevskabet Delmenhorst|Delmenhorst]] til overhovedet for [[Huset Holsten-Gottorp]], den russiske [[storfyrsttronfølger]] Paul (den senere kejser [[Paul 1. af Rusland]]), mod at Danmark fik lovning på overdragelse af de gottorpske dele af [[Hertugdømmet Holsten]] samt garanti for besiddelsen af hele [[Hertugdømmet Slesvig]]. Fra dansk side var formålet med traktaten dels at få Holsten samlet under én hertug og dels at bidrage til en forenkling af de indviklede arveforhold i det [[Danske Monarki]].


Traktaten blev underskevet på slottet i [[Tsarskoje Selo]] syd [[Sankt Petersborg]] den [[1. juni]] [[1773]], og den [[27. august]] [[1773]] blev grevskabet overdraget til Paul. Allerede fire dage senere overdrog Paul grevskabet til sin farfars fætter [[Fyrstbispedømmet Lübeck|fyrstbiskoppen af Lübeck]] [[Frederik August 1. af Oldenborg|Frederik August]], der blev udnævnt til greve.
Traktaten blev underskevet på slottet i [[Tsarskoje Selo]] syd [[Sankt Petersborg]] den [[1. juni]] [[1773]], og den [[27. august]] [[1773]] blev grevskabet overdraget til Paul. Allerede fire dage senere overdrog Paul grevskabet til sin farfars fætter [[Fyrstbispedømmet Lübeck|fyrstbiskoppen af Lübeck]] [[Frederik August 1. af Oldenborg|Frederik August]], der blev udnævnt til greve. Rusland bevarede dog sin indflydelse i Oldenborg. Hertugdømmet førte ofte en russiskvenlig politik. Frem til 1917 var den russiske kejser overhoved for (chef for) fyrstehuset i Oldenborg. Dette betød fx, at enhver ændring i huslovene (b.a. om arvefølgen) skulle godkendes i [[Sankt Petersborg]].


I [[1774]] blev kejser [[Josef 2. (Tysk-romerske rige)|Josef 2.]] af [[Det tysk-romerske Rige]] anmodet om at godkende greven som hertug. Dette skete i [[1777]], og derved blev Oldenborg et hertugdømme. Hertugdømmet Oldenborg indgik frem til 1806 i den [[Nederrhinske-vestfalske Rigskreds]] i [[Det tysk-romerske Rige]].
I [[1774]] blev kejser [[Josef 2. (Tysk-romerske rige)|Josef 2.]] af [[Det tysk-romerske Rige]] anmodet om at godkende greven som hertug. Dette skete i [[1777]], og derved blev Oldenborg et hertugdømme. Hertugdømmet Oldenborg indgik frem til 1806 i den [[Nederrhinske-vestfalske Rigskreds]] i [[Det tysk-romerske Rige]].


Eftersom Frederik Augusts søn, [[Peter Frederik Vilhelm af Oldenborg|Peter Fredrik Vilhelm]] (død 1823), var sindssvag, forestodes regeringen under hans levetid af hans fætter, [[Peter 1. af Oldenborg|Peter Fredrik Ludvig]], fyrstbiskop og fra 1803 fyrste af [[Fyrstendømmet Lübeck|Lübeck]]. I [[1803]] tillagdes Oldenborg en del af det sekulariserede [[bispedømmet Münster|bispedømme Münster]].<ref name="NF598">[http://runeberg.org/nfbt/0325.html ''Nordisk Familjebok'' (1914), sp. 598]</ref>
Rusland bevarede dog sin indflydelse i Oldenborg. Hertugdømmet førte ofte en russiskvenlig politik. Frem til 1917 var den russiske kejser overhoved for (chef for) fyrstehuset i Oldenborg. Dette betød fx, at enhver ændring i huslovene (b.a. om arvefølgen) skulle godkendes i [[Sankt Petersborg]].


=== Napoleonskrigene ===
=== Napoleonskrigene ===

Versionen fra 14. maj 2021, 15:55

Hertugdømmet Oldenborg

Herzogtum Oldenburg
Territorium i det Tysk-romerske rige
1777–1810
Oldenborgs flag
Flag
Oldenborgs våbenskjold
Våbenskjold
Oldenborgs beliggenhed i det Tysk-romerske rige i 1789
Oldenborgs beliggenhed i det Tysk-romerske rige i 1789
Hovedstad
og største by		 Oldenburg
Officielle sprog Tysk
Almindeligt talte sporg Plattysk
Religion
Lutheransk
Regeringsform Monarki
Hertug  
• 1777–1785
Frederik August 1.
• 1785–1810
Peter Frederik Vilhelm
Historie  
1773
• Ophøjet til hertugdømme
1777
• Annekteret af Første franske kejserrige
1810
• Genetableret som Storhertugdømmet Oldenborg[a]
1815
Efterfulgte		 Efterfulgt af
Grevskabet Oldenborg
Grevskabet Delmenhorst
Første franske kejserrige
Storhertugdømmet Oldenborg
I dag en del af Niedersachsen, Forbundsrepublikken Tyskland

Hertugdømmet Oldenborg (tysk: Herzogtum Oldenburg) var en stat i den nordvestlige del af det nuværende Tyskland. Hertugdømmet opstod i 1777, da grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst blev ophøjet til et hertugdømme, og ophørte i 1810, da det blev annekteret af det Første franske kejserrige under Napoleonskrigene. Ved Wienerkongressen blev det genoprettet som Storhertugdømmet Oldenborg.[b]

Historie

Oprettelsen

Christian 7. forener den hertugelige med den kongelige del af Holsten i 1773. I baggrunden flyver den russiske ørn bort med Oldenborg og Delmenhorsts våbenskjold. Allegorisk fremstilling af Mageskiftetraktaten udført af Nicolai Abildgaard i 1790.
Statens Museum for Kunst.

Efter flere års forberedelser indgik Danmark i 1773 Traktaten i Tsarskoje Selo (også kaldet Mageskiftetraktaten) med den i Rusland og Holsten-Gottorp regerende linje af Huset Oldenborg. Ved traktaten overdrog Kong Christian 7. af Danmark-Norge grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst til overhovedet for Huset Holsten-Gottorp, den russiske storfyrsttronfølger Paul (den senere kejser Paul 1. af Rusland), mod at Danmark fik lovning på overdragelse af de gottorpske dele af Hertugdømmet Holsten samt garanti for besiddelsen af hele Hertugdømmet Slesvig. Fra dansk side var formålet med traktaten dels at få Holsten samlet under én hertug og dels at bidrage til en forenkling af de indviklede arveforhold i det Danske Monarki.

Traktaten blev underskevet på slottet i Tsarskoje Selo syd Sankt Petersborg den 1. juni 1773, og den 27. august 1773 blev grevskabet overdraget til Paul. Allerede fire dage senere overdrog Paul grevskabet til sin farfars fætter fyrstbiskoppen af Lübeck Frederik August, der blev udnævnt til greve. Rusland bevarede dog sin indflydelse i Oldenborg. Hertugdømmet førte ofte en russiskvenlig politik. Frem til 1917 var den russiske kejser overhoved for (chef for) fyrstehuset i Oldenborg. Dette betød fx, at enhver ændring i huslovene (b.a. om arvefølgen) skulle godkendes i Sankt Petersborg.

I 1774 blev kejser Josef 2. af Det tysk-romerske Rige anmodet om at godkende greven som hertug. Dette skete i 1777, og derved blev Oldenborg et hertugdømme. Hertugdømmet Oldenborg indgik frem til 1806 i den Nederrhinske-vestfalske Rigskreds i Det tysk-romerske Rige.

Eftersom Frederik Augusts søn, Peter Fredrik Vilhelm (død 1823), var sindssvag, forestodes regeringen under hans levetid af hans fætter, Peter Fredrik Ludvig, fyrstbiskop og fra 1803 fyrste af Lübeck. I 1803 tillagdes Oldenborg en del af det sekulariserede bispedømme Münster.[1]

Napoleonskrigene

Som følge af det regerende hus' forbindelse med Rusland blev Oldenborg i 1806 besat af Kongeriget Holland og Første franske kejserrige. Ved Freden i Tilsit fik hertugen sit land tilbage og indtrådte i 1808 i Rhinforbundet. Men da han ikke ville gå med til Napoleons forslag om at bytte sit land med Erfurt, besatte Napoleon landet 1810 og indlemmede det i det franske kejserdømme som departementer, idet Fyrstendømmet Lübeck dog bevarede sin selvstændighed. Anneksionen af Oldenborg var en omstændighed, som på afgørende vis bidrog til det endegyldige brud mellem Frankrig og Rusland.

Afslutning

Ved Wienerkongressen i 1814–1815 fik hertugen tilbageleveret Oldenborg, der desuden blev udvidet og fik tilladelse til at omdanne sig til et storhertugdømme, Storhertugdømmet Oldenborg. Det var dog først efter et tronskifte i 1829, at de oldenborgske hertuger begyndte at anvende selve titlen storhertug.

Fodnoter

  1. ^ Selv om Oldenborg blev ophøjet til storhertugdømme i 1815, begyndte Oldenborgs regenter først at bruge titlen storhertug fra 1829.
  2. ^ Selv om Oldenborg blev ophøjet til storhertugdømme i 1815, begyndte Oldenborgs regenter først at bruge titlen storhertug fra 1829.

Referencer

  1. ^ Nordisk Familjebok (1914), sp. 598
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

Koordinater: 53°08′38″N 8°12′50″Ø / 53.143888888889°N 8.2138888888889°Ø / 53.143888888889; 8.2138888888889{{#coordinates:}}: kan ikke have mere end én primær tag per side

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hertugdømmet_Oldenborg_(1777-1815)&oldid=10767002"