Danske Monarki

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Det Danske Monarki er en betegnelse for de riger og lande, der hørte under den danske konge 1536-1864.

I 1536[redigér | redigér wikikode]

I 1500-tallet bestod monarkiet af

1600-tallet[redigér | redigér wikikode]

I dette århundrede erobrede Sverige de østlige områder. Danmark mistede Øsel, Gotland, Blekinge, Skåne og Halland. Norge mistede Bohuslän, Jämtland og Härjedalen.

1800-tallet[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Helstaten

I 1806 proklamerer regenten kronprins Frederik Helstaten. Den løse sammenslutning af riger og lande skal afløses af én sammenhængende stat. I næste 60 år følger skiftende regeringer helstatspolitikken.

Ved Freden i Kiel i januar 1814 går Norge tabt.

Med novemberforfatningen i 1863 bryder den danske regering med helstatspolikken. Derefter følger 2. Slesvigske Krig.

Ved Freden i Wien i oktober 1864 går Slesvig, Holsten og Lauenborg tabt.

Derefter mister begrebet Det Danske Monarki sin betydning til fordel for Kongeriget Danmark.

(I samtiden anvendte man ofte betegnelsen "Monarkiet" for det i 1814 indførte begreb "helstaten", som reelt var en personalunion.)

1900-tallet[redigér | redigér wikikode]

Island bliver selvstændigt. Dette er sag mellem Island og Kongeriget Danmark. Som udenrigspolitisk og geografisk begreb eksisterer Det Danske Monarki ikke længere.

Anden betydning[redigér | redigér wikikode]

Det Danske Monarki kan i dag bruges om stats- eller regeringsformen ("indskrænket-monarkisk" ifølge grundlovens paragraf 2), om institutionen Kongehuset eller til beskrive forholdet mellem Kongehuset og den danske stat.

Se også[redigér | redigér wikikode]