Årstid: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved CommonsDelinker, fjerner ændringer fra 2A02:AA7:4007:13CC:692D:4174:DEF3:C839 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Omskriver intro fra enwiki
Linje 1: Linje 1:
[[File:MatheranPanoramaPointDrySeason.JPG|thumb|upright=1.2|Tropisk tørtid i [[[Maharashtra]] i Indien]]
[[File:MatheranPanoramaPointMonsoon.JPG|thumb|upright=1.2|Tropisk regntid/monsun i [[Maharashtra]] i Indien]]
En '''årstid''' er en opdeling af året baseret på ændringer i [[klima]] og [[økologi]]<ref>{{ddo|årstid}}</ref> samt antallet af timer med [[dagslys]] i en given region. På [[Jorden]] skyldes årstiderne [[Jordens kredsløb]] omkring [[Solen]] samt Jordens [[aksehældning]] relativt til [[ekliptika]].<ref name="SunModel">{{Cite journal|url=http://sites.google.com/site/khavrus/public-activities/SolarEng|last=Khavrus|first=V.|title=Introduction to solar motion geometry on the basis of a simple model|year=2010|journal=Physics Education|volume=45|doi=10.1088/0031-9120/45/6/010|pages=641–653|last2=Shelevytsky|first2=I.|issue=6|bibcode = 2010PhyEd..45..641K }}</ref><ref name="SunModel2">{{Cite journal|url=http://sites.google.com/site/khavrus/public-activities/seasons|last=Khavrus|first=V.|title=Geometry and the physics of seasons|year=2012|journal=Physics Education|volume=47|doi=10.1088/0031-9120/47/6/680|pages=680–692|last2=apple|first2=I.|issue=6 }}</ref> I tempererede og polarregioner markeres årstiderne ved ændringer i intensiteten af [[sollys]], der når Jordens overflade - hvilket kan få dyr til at gå i [[hi]] eller [[Fugletræk|migrere]] og planter til at slumre. Mange kulturer definerer antallet og udformningen af årstider baseret på regionale variationer, og antallet af årstider har derfor varieret blandt både moderne og historiske kulturer.

Den [[nordlige halvkugle]] oplever mere direkte sollys i maj, juni og juli, da halvkuglen i denne periode har retning mod Solen. Det samme sker på den [[sydlige halvkugle]] i november, december og januar. Jordens aksehældning medfører at Solen står højere på himlen i løbet af sommermånederne, hvilket øger [[solstråling|dens stråling]]. På grund af [[sæsonforsinkelse]] er juni, juli og august årets varmeste måneder på den nordlige halvkugle, mens december, januar og februar er de varmeste måneder på den sydlige halvkugle.

I [[Tempereret klima|tempererede]] og [[Subpolarklima|subpolare]] regioner anerkender man generelt fire årstider, baseret på den [[gregorianske kalender]]: ''[[forår]]'', ''[[sommer]]'', ''[[efterår]]'' og ''[[vinter]]''. Økologer anvender ofte en model med seks årstider uden særlig forbindelse til kalenderdatoer til tempererede [[klima]]regioner: ''prevernal'', ''vernal'', ''estival'', ''serotinal'', ''autumnal'', og ''hibernal''. Mange tropiske regioner har to årstider: ''[[regntid]]'' eller ''[[monsun]]sæson'' og ''[[tørtid]]''. Nogle har en tredje ''kold'', ''mild'' eller ''[[harmattan]]tid''. Blandt historiske eksempler er [[Oldtidens Ægypten]]s årstider - ''[[Akhet (årstid)|oversvømmelse]]'', ''[[Peret (årstid)|vækst]]'' og ''[[Shemu|lavvande]]'' - der blev defineret ved hvornår [[Nilen]] i [[Ægypten]] årligt gik over sine bredder.

Ordet "sæson" bruges ofte, som [[anglicisme]], om årstider, men kan også dikteres af timing af vigtige økologiske begivenheder såsom ''[[orkansæson]]'', ''[[tornadosæson]]'' og ''[[skovbrand]]sæson''. Derudover anvendes ordet også mere generelt om afgrænsede perioder af [[år]]et hvor noget bestemt foregår<ref>{{ddo|sæson}}</ref>, såsom [[jagtsæson]].

Årstiderne har ofte særlig betydning for [[landbrugssamfund]], hvis liv omhandler tider til [[såning]] og [[høst]], og skiftet af årstid fejres ofte ved [[ritual]].

[[Fil:365 days tree.ogv|thumb|Sammendrag af et træs udvikling henover de fire årstider.]]
[[Fil:365 days tree.ogv|thumb|Sammendrag af et træs udvikling henover de fire årstider.]]
[[Fil:Jahreszeiten Jahresringe.jpg|thumb|200px|årstider / [[årring]]ene]]
[[Fil:Jahreszeiten Jahresringe.jpg|thumb|200px|årstider / [[årring]]ene]]
En '''årstid''' er en større inddeling af [[år]]et. Året bliver typisk inddelt i de fire årstider [[forår]], [[sommer]], [[efterår]] og [[vinter]].


== Tabel ==
== Tabel ==
Linje 76: Linje 87:
== Se også ==
== Se også ==
* [[Klima]]
* [[Klima]]

== Henvisninger ==
{{reflist}}


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==

Versionen fra 24. maj 2021, 22:50

Tropisk tørtid i [[[Maharashtra]] i Indien
Tropisk regntid/monsun i Maharashtra i Indien

En årstid er en opdeling af året baseret på ændringer i klima og økologi[1] samt antallet af timer med dagslys i en given region. På Jorden skyldes årstiderne Jordens kredsløb omkring Solen samt Jordens aksehældning relativt til ekliptika.[2][3] I tempererede og polarregioner markeres årstiderne ved ændringer i intensiteten af sollys, der når Jordens overflade - hvilket kan få dyr til at gå i hi eller migrere og planter til at slumre. Mange kulturer definerer antallet og udformningen af årstider baseret på regionale variationer, og antallet af årstider har derfor varieret blandt både moderne og historiske kulturer.

Den nordlige halvkugle oplever mere direkte sollys i maj, juni og juli, da halvkuglen i denne periode har retning mod Solen. Det samme sker på den sydlige halvkugle i november, december og januar. Jordens aksehældning medfører at Solen står højere på himlen i løbet af sommermånederne, hvilket øger dens stråling. På grund af sæsonforsinkelse er juni, juli og august årets varmeste måneder på den nordlige halvkugle, mens december, januar og februar er de varmeste måneder på den sydlige halvkugle.

I tempererede og subpolare regioner anerkender man generelt fire årstider, baseret på den gregorianske kalender: forår, sommer, efterår og vinter. Økologer anvender ofte en model med seks årstider uden særlig forbindelse til kalenderdatoer til tempererede klimaregioner: prevernal, vernal, estival, serotinal, autumnal, og hibernal. Mange tropiske regioner har to årstider: regntid eller monsunsæson og tørtid. Nogle har en tredje kold, mild eller harmattantid. Blandt historiske eksempler er Oldtidens Ægyptens årstider - oversvømmelse, vækst og lavvande - der blev defineret ved hvornår Nilen i Ægypten årligt gik over sine bredder.

Ordet "sæson" bruges ofte, som anglicisme, om årstider, men kan også dikteres af timing af vigtige økologiske begivenheder såsom orkansæson, tornadosæson og skovbrandsæson. Derudover anvendes ordet også mere generelt om afgrænsede perioder af året hvor noget bestemt foregår[4], såsom jagtsæson.

Årstiderne har ofte særlig betydning for landbrugssamfund, hvis liv omhandler tider til såning og høst, og skiftet af årstid fejres ofte ved ritual.

Sammendrag af et træs udvikling henover de fire årstider.
årstider / årringene

Tabel

Årstidstabel som funktion af måned og halvkugle:

Årstidstabel
Nordlige halvkugle Måned Sydlige halvkugle
Traditionelt Astronomisk Traditionelt Astronomisk
Vinter Vinter Januar Sommer Sommer
Februar Efterår
Forår Marts
Forår April Efterår
Maj Vinter
Sommer Juni
Sommer Juli Vinter
August Forår
Efterår September
Efterår Oktober Forår
November Sommer
Vinter December

Astronomiske årstider

Forskellige kalendersystemer og kulturelle traditioner har forskellige definitioner på årstiderne. De såkaldte astronomiske årstider følger neutrale astronomiske fikspunkter. Ifølge dette system begynder foråret (eller efteråret) ved jævndøgn og ender ved solhverv. Derfor begynder sommeren (eller vinteren) omvendt ved solhverv og ender ved jævndøgn.

Bemærk at det præcise tidspunkt for solhverv og jævndøgn varierer en smule fra år til år (i den gregorianske kalender).

Yderligere årstidsinddeling (nordlige halvkugle)

  • Forår – Vår
    • Forvår (marts – april)
    • Midvår (april – maj)
    • Fuldvår (maj – juni)
  • Sommer
  • Efterår – Høst
  • Vinter

Se også

Henvisninger

  1. ^ "årstid" i Den Danske Ordbog
  2. ^ Khavrus, V.; Shelevytsky, I. (2010). "Introduction to solar motion geometry on the basis of a simple model". Physics Education. 45 (6): 641-653. Bibcode:2010PhyEd..45..641K. doi:10.1088/0031-9120/45/6/010.
  3. ^ Khavrus, V.; apple, I. (2012). "Geometry and the physics of seasons". Physics Education. 47 (6): 680-692. doi:10.1088/0031-9120/47/6/680.
  4. ^ "sæson" i Den Danske Ordbog

Eksterne henvisninger

Se Wiktionarys definition på ordet: