Markgrevskabet Brandenburg: Forskelle mellem versioner
Artikler (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Hjart (diskussion | bidrag) m Småret |
||
| Linje 65: | Linje 65: | ||
== Overfladeforhold == |
== Overfladeforhold == |
||
Den nordlige del gennemstryges af en del af den nordtyske landryg, der er rig på søer, gennembrydes af [[Oder]] og når sin største højde, 125 m, ved [[Pritzwalk]] nær [[Mecklenburg]]s grænse. Et andet højdedrag gennemstryger den sydlige del af Brandenburg under navnene Lausitzer Grenzwall og Fläming; det højeste punkt er [[Rückenberg]] (229 m) ved Sorau i det sydøstlige hjørne af provinsen. Mellem disse to højdedrag ligger lavere plateauer og store mosestrækninger. Jordbunden består hovedsagelig af istidsaflejringer og alluviale dannelser; tertiære dannelser med brunkul findes omkring Oders dal. Provinsen gennemstrømmes af Oder, der optager [[Warthe]] og flere andre bifloder og begrænses delvis mod vest af [[Elben]], der optager [[Havel]] med bifloden [[Spree]]. Provinsen har et |
Den nordlige del gennemstryges af en del af den nordtyske landryg, der er rig på søer, gennembrydes af [[Oder]] og når sin største højde, 125 m, ved [[Pritzwalk]] nær [[Mecklenburg]]s grænse. Et andet højdedrag gennemstryger den sydlige del af Brandenburg under navnene Lausitzer Grenzwall og Fläming; det højeste punkt er [[Rückenberg]] (229 m) ved Sorau i det sydøstlige hjørne af provinsen. Mellem disse to højdedrag ligger lavere plateauer og store mosestrækninger. Jordbunden består hovedsagelig af istidsaflejringer og alluviale dannelser; tertiære dannelser med brunkul findes omkring Oders dal. Provinsen gennemstrømmes af Oder, der optager [[Warthe]] og flere andre bifloder og begrænses delvis mod vest af [[Elben]], der optager [[Havel]] med bifloden [[Spree]]. Provinsen har et forholdsvis stort antal søer (over 600), men de er alle små. |
||
Talrige kanaler letter samfærdselen, især [[Finow-kanalen]] og [[Oder-Spree-kanalen]], der forbinder Elbens og Oders vandområder, samt [[Hohenzollern-skibsfartskanalen]], der forbinder Berlin med [[Stettin]] og [[Østersøen]]. |
Talrige kanaler letter samfærdselen, især [[Finow-kanalen]] og [[Oder-Spree-kanalen]], der forbinder Elbens og Oders vandområder, samt [[Hohenzollern-skibsfartskanalen]], der forbinder Berlin med [[Stettin]] og [[Østersøen]]. |
||
| Linje 78: | Linje 78: | ||
I de første århundreder af vor tidsregning var det nuværende Brandenburg befolket af de [[germanske folkeslag|germanske]] senoner, der dog under [[folkevandringstiden]] blev fortrængt af [[slaviske folkeslag|slaviske]] ([[vendere|vendiske]]) folkeslag, som [[Frankerriget]]s hersker [[Karl den Store]] forgæves søgte at undertvinge. Den [[Østfranken|østfrankiske]] [[konge]] [[Henrik Fuglefænger]] gjorde en del af landet skatskyldig, og [[markgreve]] [[Gero]] af den [[sachsiske Østmark]] fortsatte erobringen. [[Otto den Store|Kejser Otto 1.]] grundlagde to [[bispedømme]]r, [[Bispedømmet Havelberg|Havelberg]] i [[946]] og [[Bispedømmet Brandenburg|Brandenburg]] i [[948]]. Allerede under [[Otto 2. (Tysk-romerske rige)|Kejser Otto 2.]] forjog [[vender]]ne dog de tyske herrer og bevarede deres uafhængighed i 150 år, indtil [[Lothar 3. (Tysk-romerske rige)|Kejser Lothar]] i [[1134]] gav det såkaldte "[[Nordmark]]" i [[len]] til [[Albrekt Bjørnen]] af [[fyrstehus|fyrsteslægten]] [[Huset Askanien|Askanien]]. Denne erobrede [[Priegnitz]] samt landene ved [[Spree]] og [[Havel]], kaldte sig [[markgreve]] af Brandenburg, byggede [[borg]]e og [[kloster|klostre]] og indkaldte tyske [[kolonist]]er. Under hans efterfølgere skred landets [[fortyskning]] fremad: venderne blev udryddede eller gjort livegne, stæderne [[Berlin]], [[Frankfurt (Oder)|Frankfurt an der Oder]] og andre voksede frem, grænsen udvidedes ved erobring og køb, og Brandenburg vandt lenshøjhed over [[Pommern]]. 1320 uddøde det askaniske hus, og efter 3 års [[interregnum]] gav [[Ludvig 4. (Tysk-romerske rige)|Kejser Ludvig 4.]] Brandenburg til sin søn [[Ludvig 5. af Bayern|Ludvig]] fra [[Huset Wittelbach]]. Under Huset Wittelsbach (1323-1373) og [[Huset Luxembourg]] (1373-1415) led Brandenburg meget under slet regering, opstande og røveruvæsen: landbrug, handel og samfærdsel gik tilbage. I [[1356]] blev Brandenburg ophøjet til [[kurfyrstendømme]]. |
I de første århundreder af vor tidsregning var det nuværende Brandenburg befolket af de [[germanske folkeslag|germanske]] senoner, der dog under [[folkevandringstiden]] blev fortrængt af [[slaviske folkeslag|slaviske]] ([[vendere|vendiske]]) folkeslag, som [[Frankerriget]]s hersker [[Karl den Store]] forgæves søgte at undertvinge. Den [[Østfranken|østfrankiske]] [[konge]] [[Henrik Fuglefænger]] gjorde en del af landet skatskyldig, og [[markgreve]] [[Gero]] af den [[sachsiske Østmark]] fortsatte erobringen. [[Otto den Store|Kejser Otto 1.]] grundlagde to [[bispedømme]]r, [[Bispedømmet Havelberg|Havelberg]] i [[946]] og [[Bispedømmet Brandenburg|Brandenburg]] i [[948]]. Allerede under [[Otto 2. (Tysk-romerske rige)|Kejser Otto 2.]] forjog [[vender]]ne dog de tyske herrer og bevarede deres uafhængighed i 150 år, indtil [[Lothar 3. (Tysk-romerske rige)|Kejser Lothar]] i [[1134]] gav det såkaldte "[[Nordmark]]" i [[len]] til [[Albrekt Bjørnen]] af [[fyrstehus|fyrsteslægten]] [[Huset Askanien|Askanien]]. Denne erobrede [[Priegnitz]] samt landene ved [[Spree]] og [[Havel]], kaldte sig [[markgreve]] af Brandenburg, byggede [[borg]]e og [[kloster|klostre]] og indkaldte tyske [[kolonist]]er. Under hans efterfølgere skred landets [[fortyskning]] fremad: venderne blev udryddede eller gjort livegne, stæderne [[Berlin]], [[Frankfurt (Oder)|Frankfurt an der Oder]] og andre voksede frem, grænsen udvidedes ved erobring og køb, og Brandenburg vandt lenshøjhed over [[Pommern]]. 1320 uddøde det askaniske hus, og efter 3 års [[interregnum]] gav [[Ludvig 4. (Tysk-romerske rige)|Kejser Ludvig 4.]] Brandenburg til sin søn [[Ludvig 5. af Bayern|Ludvig]] fra [[Huset Wittelbach]]. Under Huset Wittelsbach (1323-1373) og [[Huset Luxembourg]] (1373-1415) led Brandenburg meget under slet regering, opstande og røveruvæsen: landbrug, handel og samfærdsel gik tilbage. I [[1356]] blev Brandenburg ophøjet til [[kurfyrstendømme]]. |
||
[[Frederik af Hohenzollern]], borggreven af [[Nürnberg]], der [[1411]] blev sat til regent over Brandenburg og 1415 blev kurfyrste af Brandenburg, bragte ordnede tilstande tilveje i landet; han er stamfader til det preussiske kongehus. Ved hans død 1440 deltes hans lande mellem hans fire sønner, men samledes atter under en af dem, Albrecht, der på grund af sin krigerdygtighed kaldtes den tyske [[Achilles]]. Kurfyrst [[Joachim 2.]] gik [[1539]] over til lutheranismen, men Brandenburg holdt sig forsigtigt uden for religionskrigene. [[Johan Sigismund]] |
[[Frederik af Hohenzollern]], borggreven af [[Nürnberg]], der [[1411]] blev sat til regent over Brandenburg og 1415 blev kurfyrste af Brandenburg, bragte ordnede tilstande tilveje i landet; han er stamfader til det preussiske kongehus. Ved hans død 1440 deltes hans lande mellem hans fire sønner, men samledes atter under en af dem, Albrecht, der på grund af sin krigerdygtighed kaldtes den tyske [[Achilles]]. Kurfyrst [[Joachim 2.]] gik [[1539]] over til lutheranismen, men Brandenburg holdt sig forsigtigt uden for religionskrigene. [[Johan Sigismund]]s regeringstid (1608-1619) var af stor politisk betydning, idet han som følge af den [[jülichske arvefølgestrid]] fik [[Kleve]], [[Ravensberg]] og [[Ravenstein]] 1614 og 1618 erhvervede det polske len [[Østpreussen]]. |
||
[[Georg Vilhelm]] (1619-1640) søgte forgæves at holde sig neutral under [[30-årskrigen]], og hans land blev ødelagt først af de kejserlige og siden af de svenske hære. Hans søn [[Frederik Vilhelm]], »den store kurfyrste« (1640-1688) bragte atter landet på fode, reformerede skattevæsenet, reorganiserede administrationen, begunstigede industri og handel og skabte en stående hær. Ved [[Westfalske Fred|den westfalske fred]] 1648 erhvervede han [[Forpommern]] samt bispedømmerne [[Halberstadt]], [[Minden]] og [[Magdeburg]], og ved klog udnyttelse af krigen mellem Sverige og Polen frigjorde han sig for Polens lenshøjhed over Østpreussen. Under hans søn og efterfølger, kurfyrste Frederik 3., forvandledes Brandenburg til Kongeriget Preussen. Ved forvaltningens omordning 1815 blev Brandenburg en provins af Preussen; dog blev [[Altmark]], på venstre Elbbred, forenet med provinsen [[Sachsen]], hvor imod en del af det tidligere kongerige Sachsen (Nieder-Lausitz) lagdes til Brandenburg. |
[[Georg Vilhelm]] (1619-1640) søgte forgæves at holde sig neutral under [[30-årskrigen]], og hans land blev ødelagt først af de kejserlige og siden af de svenske hære. Hans søn [[Frederik Vilhelm]], »den store kurfyrste« (1640-1688) bragte atter landet på fode, reformerede skattevæsenet, reorganiserede administrationen, begunstigede industri og handel og skabte en stående hær. Ved [[Westfalske Fred|den westfalske fred]] 1648 erhvervede han [[Forpommern]] samt bispedømmerne [[Halberstadt]], [[Minden]] og [[Magdeburg]], og ved klog udnyttelse af krigen mellem Sverige og Polen frigjorde han sig for Polens lenshøjhed over Østpreussen. Under hans søn og efterfølger, kurfyrste Frederik 3., forvandledes Brandenburg til Kongeriget Preussen. Ved forvaltningens omordning 1815 blev Brandenburg en provins af Preussen; dog blev [[Altmark]], på venstre Elbbred, forenet med provinsen [[Sachsen]], hvor imod en del af det tidligere kongerige Sachsen (Nieder-Lausitz) lagdes til Brandenburg. |
||
Versionen fra 5. dec. 2021, 01:07
Markgrevskabet Brandenburg Markgrafschaft Brandenburg | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Territorium i Det Tysk-romerske rige | |||||||||
| 1157–1806 | |||||||||
 Flag
 Nationalvåben
| |||||||||
 Mark Brandenburg i den sene middelalder | |||||||||
| Hovedstad |
Brandenburg an der Havel Berlin (fra 1417) | ||||||||
| Religion |
Romersk-katolsk Lutheransk Calvinistisk | ||||||||
| Regeringsform | Monarki | ||||||||
| Markgrever | |||||||||
• 1157-1170 | Albrekt Bjørnen | ||||||||
• 1640-1688 | Frederik Vilhelm af Brandenburg | ||||||||
• 1740-1786 | Frederik den Store | ||||||||
• 1797-1806 | Frederik Vilhelm 3. af Preussen | ||||||||
| Historie | |||||||||
• Etableret | 3. oktober 1157 | ||||||||
• Ophøjet til Kurfyrstendømme | 25. december 1356 | ||||||||
• Indgår i personalunion med Hertugdømmet Preussen | 27. august 1618 | ||||||||
• Indgår i Kongeriget Preussen | 18. januar 1701 | ||||||||
• Ophørt | 6. august 1806 | ||||||||
| |||||||||
Markgrevskabet Brandenburg (også blot: Mark Brandenburg) er et tidligere rigsumiddelbart territorium og markgrevskab i det Tysk-romerske rige og et historisk landskab i nutidens nordøstlige Tyskland og vestlige Polen.
Brandenburg blev grundlagt som markgrevskab i 1157 i et område, hvor Nordmark var etableret i et territorium, der var beboet af de slaviske vendere. I den Gyldne Bulle i 1356 blev markgreverne tildelt den prestigefyldte værdighed som kurfyrste, der gav dem ret til at deltage i valget af den tysk romerske kejser. Markgrevskabet Brandenburg blev herefter også i daglig tale kendt som Kurbrandenburg eller Kurfyrstendømmet Brandenburg.
Fra 1415 blev markgrevskabet regeret af Huset Hohenzollern. I 1618 indgik Brandenburg i personalunion med Hertugdømmet Preussen. I 1701 blev det en del af det nyoprettede Kongerige Preussen, der i løbet af 1700-tallet blev en af de ledende tyske stater. Med opløsningen af det Tysk-romerske rige i 1806 ophørte markgrevskabet Brandenburg og blev afløst af den preussiske provins Brandenburg i 1815.
Geografisk omfattede Mark Brandenburg nutidens forbundsland Brandenburg, Berlin og nordlige Sachsen-Anhalt gennem området Altmark og næsten hele dagens voivodskab Lubuskie og en lille del af voivodskabet Pomorskie udgjorde området Neumark. Navnet Mark Brandenburg bruges i dag stadig i daglig tale om den tyske delstat Brandenburg, selv om dennes territorium strengt taget ikke er sammenfaldende med det historiske Mark Brandenburg.
Overfladeforhold
Den nordlige del gennemstryges af en del af den nordtyske landryg, der er rig på søer, gennembrydes af Oder og når sin største højde, 125 m, ved Pritzwalk nær Mecklenburgs grænse. Et andet højdedrag gennemstryger den sydlige del af Brandenburg under navnene Lausitzer Grenzwall og Fläming; det højeste punkt er Rückenberg (229 m) ved Sorau i det sydøstlige hjørne af provinsen. Mellem disse to højdedrag ligger lavere plateauer og store mosestrækninger. Jordbunden består hovedsagelig af istidsaflejringer og alluviale dannelser; tertiære dannelser med brunkul findes omkring Oders dal. Provinsen gennemstrømmes af Oder, der optager Warthe og flere andre bifloder og begrænses delvis mod vest af Elben, der optager Havel med bifloden Spree. Provinsen har et forholdsvis stort antal søer (over 600), men de er alle små.
Talrige kanaler letter samfærdselen, især Finow-kanalen og Oder-Spree-kanalen, der forbinder Elbens og Oders vandområder, samt Hohenzollern-skibsfartskanalen, der forbinder Berlin med Stettin og Østersøen.
Klima
Klimaet er ret sundt, men med stor forskel på sommer- og vinter-temperaturer. og hyppig blæst. Regnmængden er 50-60 cm årlig.
Historie
I de første århundreder af vor tidsregning var det nuværende Brandenburg befolket af de germanske senoner, der dog under folkevandringstiden blev fortrængt af slaviske (vendiske) folkeslag, som Frankerrigets hersker Karl den Store forgæves søgte at undertvinge. Den østfrankiske konge Henrik Fuglefænger gjorde en del af landet skatskyldig, og markgreve Gero af den sachsiske Østmark fortsatte erobringen. Kejser Otto 1. grundlagde to bispedømmer, Havelberg i 946 og Brandenburg i 948. Allerede under Kejser Otto 2. forjog venderne dog de tyske herrer og bevarede deres uafhængighed i 150 år, indtil Kejser Lothar i 1134 gav det såkaldte "Nordmark" i len til Albrekt Bjørnen af fyrsteslægten Askanien. Denne erobrede Priegnitz samt landene ved Spree og Havel, kaldte sig markgreve af Brandenburg, byggede borge og klostre og indkaldte tyske kolonister. Under hans efterfølgere skred landets fortyskning fremad: venderne blev udryddede eller gjort livegne, stæderne Berlin, Frankfurt an der Oder og andre voksede frem, grænsen udvidedes ved erobring og køb, og Brandenburg vandt lenshøjhed over Pommern. 1320 uddøde det askaniske hus, og efter 3 års interregnum gav Kejser Ludvig 4. Brandenburg til sin søn Ludvig fra Huset Wittelbach. Under Huset Wittelsbach (1323-1373) og Huset Luxembourg (1373-1415) led Brandenburg meget under slet regering, opstande og røveruvæsen: landbrug, handel og samfærdsel gik tilbage. I 1356 blev Brandenburg ophøjet til kurfyrstendømme.
Frederik af Hohenzollern, borggreven af Nürnberg, der 1411 blev sat til regent over Brandenburg og 1415 blev kurfyrste af Brandenburg, bragte ordnede tilstande tilveje i landet; han er stamfader til det preussiske kongehus. Ved hans død 1440 deltes hans lande mellem hans fire sønner, men samledes atter under en af dem, Albrecht, der på grund af sin krigerdygtighed kaldtes den tyske Achilles. Kurfyrst Joachim 2. gik 1539 over til lutheranismen, men Brandenburg holdt sig forsigtigt uden for religionskrigene. Johan Sigismunds regeringstid (1608-1619) var af stor politisk betydning, idet han som følge af den jülichske arvefølgestrid fik Kleve, Ravensberg og Ravenstein 1614 og 1618 erhvervede det polske len Østpreussen.
Georg Vilhelm (1619-1640) søgte forgæves at holde sig neutral under 30-årskrigen, og hans land blev ødelagt først af de kejserlige og siden af de svenske hære. Hans søn Frederik Vilhelm, »den store kurfyrste« (1640-1688) bragte atter landet på fode, reformerede skattevæsenet, reorganiserede administrationen, begunstigede industri og handel og skabte en stående hær. Ved den westfalske fred 1648 erhvervede han Forpommern samt bispedømmerne Halberstadt, Minden og Magdeburg, og ved klog udnyttelse af krigen mellem Sverige og Polen frigjorde han sig for Polens lenshøjhed over Østpreussen. Under hans søn og efterfølger, kurfyrste Frederik 3., forvandledes Brandenburg til Kongeriget Preussen. Ved forvaltningens omordning 1815 blev Brandenburg en provins af Preussen; dog blev Altmark, på venstre Elbbred, forenet med provinsen Sachsen, hvor imod en del af det tidligere kongerige Sachsen (Nieder-Lausitz) lagdes til Brandenburg.
Hansestæder
Følgende hansestæder hørte under markgreven af Brandenburgs område:
Litteratur
- Hermann Kinder & Werner Hilgemann: dtv-Atlas Weltgeschicte von Anfängen bis zur Gegenwart (Deutscher Taschenbuch Verlag GmbH&Co.KG, München 2000)
Eksterne henvisninger
.svg){kind=small} Territorier og provinser i Preussen (1525–1947) | ||
|---|---|---|
| Før 1701 |
|  |
| Efter 1701 | ||
| Efter Wienerkon– gressen (1814–15) | ||
| Territoritale reformer efter 1918 | ||
| ||