Nørrebro

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

"Nørrebro" omdirigeres hertil. For bydelen af samme navn i Århus, se Nørrebro (Århus).

Nørrebros Runddel set fra nordøst; til venstre anes det nu nedrevne Ungdomshuset.

Nørrebro er en bydel i København og udgør det tættest befolkede område i Danmark. Da bydelen har et areal på cirka 2,9 kvadratkilometer, og 71,891 indbyggere, er området lige så tæt beboet som Manhattan. Administrativt set er bydelen inddelt i Indre Nørrebro og Ydre Nørrebro.

Nørrebro opstår som kvarter

Nørrebro var oprindelig navnet på den brolagte landevej, som nordvestfra førte til byens Nørreport (hvor togstationen af samme navn ligger i dag). De færreste landeveje var dengang brolagte, men den intense trafik til hovedstaden gjorde brolægning nødvendig. Langt op i tiden var bebyggelsen på Nørrebro sparsom og spredt - hovedsagligt langs Blegdamsvej, Fælledvej og den del af Nørrebrogade tættest Søerne. Bebyggelsen bestod af enkelte udskænkningssteder, lidt industri og håndværk. Derudover lå en række landsteder i området med navnene Solitude, Blågård og Store Ravnsborg. Blågården var en overgang kongens landejendom, som ifølge rygtet blev brugt til løsslupne fester. Til gården hørte marker med bla. rabarber, som senere gav det folkelige navn "Rabarberkvarteret" til det kvarter der opstod her. De mennesker, der boede på Nørrebro, ernærede sig hovedsagelig som håndværkere, arbejdere, gartnere, møllere og øltappere. Men i slutningen af 1700-tallet bliver Nørrebros status som rent arbejderkvarter gradvis ændret, efterhånden som tolerancen overfor bebyggelse uden for voldene øgedes en smule og folk fra borgerskabet og embedsstanden flytter til Nørrebro.

Den såkaldte demarkationslinie, som indtil da havde forhindret større nybyggeri på Nørrebro, blev på grund af overbefolkning indenfor voldene flyttet i 1852. Derefter gik et større byggeboom i gang. Bebyggelsen bredte sig i løbet af 1870'erne til Kapelvej og Rantzausgade, og i 1880'erne og 1890'erne passerede den Jagtvej med anlæggelsen af Jægersborggade, Husumgade og andre sidegader overfor Assistens Kirkegård. Befolkningstallet eksploderede - fra 10.000 i 1857, til 52.000 i 1880 og 105.000 i 1901.

Fra 1880'erne blev bebyggelsen høj og sammenhængende, som vi kender det i dag. Nørrebro gik dermed fra at være en bredt sammensat bydel til at blive et udpræget arbejderkvarter med små lejligheder. Generelt skete der i løbet af 1900-tallet en forbedring af boligstandarden i København, men på Nørrebro var det ikke tilfældet. Halvdelen af korridorlejlighederne i København fandtes således på Nørrebro i slutningen af 1960'erne.

Saneringen af Indre Nørrebro

Der var i slutningen af 1960'erne fra mange kanter et krav om, at Nørrebro blev saneret. I begyndelsen af 1970'erne besluttede Borgerrepræsentationen med overborgmester Egon Weidekamp i spidsen at påbegynde en sanering af specielt Indre Nørrebro. Nørrebros borgere synes imidlertid ikke om planerne om at nedrive hele kvarterer, hvorfor det i flere tilfælde kom til gadekampe - også med politiet. Nogle af de voldsomste uroligheder opstod, da Byggeren (Firkantens Byggelegeplads) blev revet ned. Det skete under politibeskyttelse i 1980, efter syv års kamp. Nedrivningen endte i masseanholdelser og med at politiet erklærede bydelen i undtagelsestilstand.

Men saneringen af Nørrebro blev gennemført, og det Indre Nørrebro fik et helt nyt udseende - der blev bygget nye boligkarréer, lejlighederne blev gjort større og der blev anlagt grønne anlæg i gårdene. Det betød også, at befolkningen atter blev udskiftet, således at Nørrebro den dag i dag atter er et sammensat kvarter. Der bor mange af anden etnisk baggrund end dansk.

Nørrebro i dag

Kvarteret har igennem de sidste ti år udviklet sig til at være et latinerkvarterslignende område, som med sit rige og varierede kulturliv med mange caféer, sushibarer og restauranter giver bydelen et internationalt tilsnit a la New York eller London. Avisen New York Times har udnævnt Indre Nørrebro til Københavns smarteste kvarter - særligt på grund af området omkring Skt. Hans Torv og Elmegade, med Laundromat Cafe, Oak Room og Pussy Galore som eksempler.

Denne udvikling står dog i kontrast til resten af bydelen, der stadig kæmper med store sociale problemer. I Den sorte firkant er langt den største del af boligerne ejet af almene boligselskaber med anvisning fra kommunen, mens områderne omkring Lundtoftegade, Blågården, Mjølnerparken og Aldersrogade er udpeget af Velfærdsministeriet som særligt udsatte boligområder.

Subkulturer på Nørrebro

Nørrebro har i mange år været kendt for at huse forskellige subkulturer, hvoraf det autonome miljø og miljøet omkring Ungdomshuset i de seneste årtier har været de mest fremtrædende. I dagligdagen afspejler denne kulturelle mangfoldighed sig i et utal at kulturelle begivenheder såsom folkekøkkener, kulturforeninger- og festivaler, gadekunst og ikke mindst Nørrebros farverige gadeliv. Således har mange kunstnere både ladet sig inspirere af Nørrebro og startet deres karriere indenfor miljøer som for eksempel Ungdomshuset. Af disse kan nævnes Huskmitnavn, Natasja, Sort Sol og mange flere.

Disse subkulturer forbindes i dagligdagen med noget positivt, men sameksistensen med det omgivende samfund har ikke altid været gnidningsfri. Således har der blandt forskellige politiske og etniske grupper været optøjer og kriminalitet af forskellig art, som ofte har fået meget plads i avisspalterne.

Uroligheder på Nørrebro

Nørrebro har, især i forbindelse med sine mange subkulturer og særlige politiske engagement, været skueplads for en del uroligheder gennem tiden. Helt tilbage under Anden Verdenskrig var det især optøjerne på Nørrebro, der var med til at starte Folkestrejken i 1944. De senere år har forskellige grupper af anden etnisk herkomst end dansk også været kernen i forskellige uroligheder.

De vigtigste begivenheder, som stadig kan følges op til i dag, er dog begivenhederne omkring BZ-miljøet/det autonome miljø og bander af indvandrere og andengenerationsindvandrere. De vigtigste konfrontationer i nyere tid er listet herunder:

• I forbindelse med forsvaret for rydningen af Byggeren omkring begyndelsen af maj 1980 var København vidne til den første store folkelige mobilisering siden 2. verdenskrig med op mod 10-15.000 deltagere i gadekampe mod politiet - omkring 100 blev anholdt den første dag hvor kampene eskalerede. BZ-bevægelsen blev herefter grundlagt.
• I løbet af 1980'erne blev flere tomme huse, bl.a. Allotria på Nørrebro besat og omdannet til bz'er-kollektiver. I 1983 kom det til voldsomme kampe mellem politi og bz'ere på Nørrebro. Bz'erne byggede barrikader og kastede med æg og brosten. Ca. 400 politifolk svarede igen ved at trække kniplerne. I 1986 byggede omkring 1.000 mennesker barrikader på Nørrebro, og der opstod "borgerkrigslignende tilstande" ^{[kilde mangler]}.
• I februar 1987 angreb en gruppe unge nærpolitistationen i Blågårdsgade, sprayede tåregas ind og smed med smørsyre.
• De hidtil voldsomste uroligheder på Nørrebro i efterkrigstiden fandt sted efter det danske ja til Maastricht-traktaten 18. maj 1993. En demonstration udviklede sig voldsomt. Demonstranterne kastede med brosten mod politiet, der svarede igen med at affyre deres tjenestevåben. I alt blev der affyret 113 skud.
• Ved årsskiftet 1994/1995 opstod der voldsomme sammenstød mellem politiet og de autonome, som bl.a. havde tændt bål på Dronning Louises Bro, og en nyåbnet McDonald's-restaurant ved Nørrebros Runddel blev totalt smadret.
• I august 1996 sendtes en større kampklædt politistyrke til Blågårds Plads, hvor en gruppe unge med anden etnisk baggrund end dansk, havde kastet en molotovcocktail mod et bibliotek og medborgerhus.
• November 1996: Nærpolitistationen i Blågårdsgade blev beskudt med 24 kugler fra maskinpistoler.
• Sommeren 1997: Det kom til voldsomme sammenstød mellem politiet og en gruppe unge andengenerationsindvandrere omkring Blågårds Plads.
• 24. marts 1998: Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, blev overfaldet af op mod 150 autonome i forbindelse med et interview med DRs P3. Kjærsgaard blev kørt væk under massiv politibeskyttelse.
• November 1999: Omkring 150 hætteklædte unge gik amok på Nørrebro efter en udvisningsdom. Politiet rykkede ind med store styrker og massiv brug af tåregas.
• 16. december 2006: Politiet anholdte omkring 300 i forbindelse med en voldsom demonstration til fordel for bevarelse af Ungdomshuset på Jagtvej. Demonstranterne havde tændt bål i gaderne, lavet barrikader, og kaster med sten mod politiet. Der er flere tilskadekomne, dog flest blandt politiet. Butikker omkring på Nørrebro får ødelagt ruder med mere.
• 1. marts 2007: Ungdomshuset bliver ryddet af politiet; det udvikler sig til massekamp mellem de unge og politiet.
• 1. september 2007: En demonstration på halvårsdagen for rydningen af Ungdomshuset udartede. Aktivister brød ind i et Irma-supermarked og tog for sig af varerne. En del af effekterne endte på bål midt på Runddelen. Da politiet affyrede tåregas mod stedet, trak aktivisterne væk fra stedet, mens de knuste ruder i en lang række forretninger, herunder et par dyrehandlere og en nødhjælpsorganisations butik. Knap 70 mennesker anholdtes.
• 11-18. februar 2008: En episode på Griffenfeldsgade hvor en ældre mand blev væltet omkuld af politiet, fik unge indvandrere til at sætte ild i gaderne og kaste med sten efter politi og brandvæsen i området omkring Blågårds Plads i en uge. Urolighederne spredte sig til hele landet og omkring 60 mennesker fortrinsvis indvandrere blev anholdt. Uroligehederne landet over menes at have kostet 160 millioner kr.

Se også

• Nørrebrogade
• Nørrebros Runddel
• Ungdomshuset
• Nørrebro Lilleskole

You make me wanna shout, put my hands up and shout.

Referencer og eksterne henvisninger

• Nørrebros historie
• Blågårds Plads' historie

Spire Denne artikel om Danmarks geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.