Vindmølle

En vindmølle er en konstruktion, der omdanner vindens energi til brugbart arbejde. Vindmøller har eksisteret siden det 7. århundrede. Energien fra vindmøllerne blev tidligere brugt til f.eks. at male korn, i dag omdannes det til elektricitet. Flere steder i verden, bl.a. i Danmark, forskes der i vindmølleteknologi i et forsøg på at udnytte vindens vedvarende energi, ligesom der flere steder er opsat vindmølleparker.

Historiske vindmøller

Havnø Mølle (Visborg Sogn ved Hadsund) er en stråtækt hollandsk vindmølle opført i 1842 i tilknytning til herregården Havnø. Den er Nordjyllands ældste bevarede vindmølle. Den er fredet og grundigt restaureret i slutningen af 1990'erne.

Historisk har vindmøllen været en vigtig maskine, som muliggjorde mekanisk forarbejdning af korn. Datidens møllere modtog korn fra bonden og malede det til mel ved hjælp af den store møllesten; desuden var vindmøller vigtige ved dræning af lave områder, særligt i Holland.

Vindmøller vides at have eksisteret fra det 7. århundrede på højdedrag i Iran og Afghanistan. Disse var opstillet, hvor vinden kun blæste fra én retning, og de kunne ikke dreje vandret. Med inspiration fra vandmøller begynder vindmøller, der kan drejes vandret, at ses i Europa i det 12. århundrede.

De første drejelige vindmøller er de såkaldte stubmøller, som drejer oven på en 'stub', dvs. et fundament af træ. Senere kommer den hollandske mølle, hvor det kun er toppen der drejer.

Nogle steder, bl.a. på Bornholm, har man desuden haft møller, hvor vingerne var vandrette. Der var således slet ikke behov for at dreje dem op mod vinden.

Den hollandske mølle findes i to hovedtyper, med eller uden galleri. Et galleri er en slags balkon hele vejen rundt om møllen; herfra kan man trække møllehatten rundt. Hvis der ikke var galleri, måtte man gå på jorden og trække. I 1745 fik en engelsk smed Edmund Lee imidlertid patent på krøjeværket - en opfindelse, der selv kunne styre møllen op mod vinden. Det er en lille vindmølle der sidder lodret - men på tværs - bag på møllehatten, modsat de store vinger. Det fungerer simpelthen ved at de små vinger drejer hatten til der ikke er vind til at dreje dem mere. Skifter vinden, vil de igen dreje de store vinger op mod vinden.

Vindmøller har også haft en stor betydning for koloniseringen af Nordamerika. De store jernbanenet man byggede krævede mange vandstationer til lokomotiverne, der forbrugte store mængder vand. Dette vand skulle på de enkelte stationer pumpes op i vandtårne og til det brugte man mangevingede vindmøller til at udføre dette pumpearbejde.

Historiske vindmøller ses for eksempel på Frilandsmuseet i Kongens Lyngby. Dybbøl Mølle er nok den mest kendte historiske vindmølle i Danmark. Andre historiske vindmøller der har overlevet er Uldum Mølle og Øksnebjerg Mølle. Danmarks ældste bevarede vindmølle er Bechs Mølle i Svaneke.

Moderne vindmøller

Moderne vindmøller i vindstille ved Randers Fjord

Moderne vindmøller ved Bønnerup Strand

En moderne vindmølle er en transducer, som omdanner vindenergi til mekanisk arbejde og efterfølgende til elektricitet via en generator. Moderne vindmøller bruges i dag stort set kun til fremstilling af elektricitet; i Danmark spiller de en vigtig rolle i den vedvarende energiforsyning.

Vindmøller har førhen primært været opstillet på landjorden, men inden for de seneste par år er flere vindmølleparker blevet oprettet i havet ud for kysten. Fordelen ved havvindmøller er, at placeringen på havet giver en kraftigere og mere jævn vind, og samtidig slipper man for eventuelle protester fra lokale beboere. Til gengæld er strøm produceret fra havvindmøller dyrere, dels pga. større anlægsomkostninger til fundament og havkabler, men også fordi det er vanskeligere at vedligeholde møllerne som udsættes for et stort slid på grund af det barske havmiljø. Af denne grund går udviklingen på mølleområdet i retning af større møller, der kan udvikle mere energi på et og samme fundament.

Hovedparten af alle vindmøller i dag har tre vinger. Antallet af vinger er et kompromis mellem møllens ydelse, stabilitet og særligt pris. Jo flere vinger en mølle har, desto lavere vindhastigheder kan den arbejde under, da den får et større moment. F.eks. kræver en en-vinget vindmølle meget store vindhastigheder før den kan begynde at dreje, men da vingerne er den dyreste del af en vindmølle, kan det ikke svare sig at bygge vindmøller med særligt mange vinger. Vindmøller med to vinger er væsentlig mere stabile end en-vingede vindmøller, men møllen udsættes for kraftige belastning når vingerne står lodret og de modsatrettede vinger kan forstærke hinandens rystelser. For en stabil mølle kræves som minimum tre vinger. Flere vinger giver for dyre møller i forhold til gevinsten. Særligt ikke i forhold til at møllerne normalt placeres, hvor lave vindhastigheder sjældent forekommer.

Anlæggelse af vindemølleanlæg er udsat for NIMBY-effekten, da mange ikke ønsker vindmøller i deres nærhed.

Vindmølleproduktion

Danmark har en førende stilling i produktionen af vindmøller. Vestas er (2006) verdens største producent af vindmøller. Verdens største vindmølle (september 2002), en 4,5 MW prototype fra den tyske firma Enercon, står i Magdeburg, Tyskland. Andre kendte vindmøllefabrikanter er Siemens Wind Power (Danmark), GE Energy (USA) og Gamesa (Spanien).

Se også

• Møllebygger
• Energistrategi
• Distribueret elproduktion

Eksterne kilder/henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Vindmølle

• Mølle database Samling med 300+ danske vindmøller.
• Dansk Mølle Forum Hjemmeside for alle interesserede i de gamle vand- og vindmøller.
• Danmarks ældste vindmølle