Zenia Stampe: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
mNo edit summary
Linje 70: Linje 70:
{{FD|1979|Levende|Stampe, Zenia}}
{{FD|1979|Levende|Stampe, Zenia}}


[[Kategori:Politikere fra Det Radikale Venstre]]
[[Kategori:Politikere fra Radikale Venstre]]
[[Kategori:Formænd for Radikal Ungdom]]
[[Kategori:Formænd for Radikal Ungdom]]
[[Kategori:Personer fra Roskilde]]
[[Kategori:Personer fra Roskilde]]
[[Kategori:Folketingskandidater fra Det Radikale Venstre]]
[[Kategori:Folketingskandidater fra Radikale Venstre]]
[[Kategori:Politologer]]
[[Kategori:Politologer]]
[[Kategori:Nuværende folketingsmedlemmer fra Det Radikale Venstre]]
[[Kategori:Nuværende folketingsmedlemmer fra Radikale Venstre]]

Versionen fra 19. sep. 2011, 14:12

Zenia Stampe
Næstformand
Zenia Stampe på Det Radikale Venstres nytårsstævne 2009
Personlig information
Født 30. marts 1979 (45 år)
Roskilde
Bosat Hillerød
Politisk parti Det Radikale Venstre
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Student fra Amtsgymnasiet i Roskilde i 1999, og kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet i 2008
Profession Cand.scient.pol.
Zenia StampeFolketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata

Zenia Stampe Mortensen (født 30. marts 1979 i Roskilde) er cand.scient.pol., næstformand for Det Radikale Venstre og partiets folketingskandidat i Roskilde- og Næstvedkredsene. Hun er også formand for Den Republikanske Grundlovsbevægelse.

Biografi

Zenia Stampe er datter af cand.psych. Susanne Stampe og cand.mag. Birger Heide Hansen. Hun er student fra Amtsgymnasiet i Roskilde i 1999 og kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet i 2008. Hun arbejder med velfærdsinnovation i Erhvervs- og Byggestyrelsen, og hun bor i Hillerød.[1] Siden 2010 har hun skrevet en blogpolitiken.dk.

Politik

Zenia Stampe var på udveksling gennem YFU i Zürich 1996-1997 og engagerede sig i Sozialdemokratische Partei der Schweiz. Hun meldte sig ind i Radikal Ungdom (RU) i 1998. Hun var landsformand for RU 2003-2006. Hun har været formand for RU’s landspolitiske udvalg og temaudvalget for ligestilling. Hun var medlem af styrelsen i Dansk Ungdoms Fællesråd 2006-2007.

Stampe har siddet i Det Radikale Venstres hovedbestyrelse og forretningsudvalg siden 2003. På Radikale Venstres landsmøde i 2008 blev hun valgt som næstformand for partiet. Både i 2009 og 2010 blev hun udfordret af en modkandidat, men vandt begge gange afstemningen blandt partiets delegerede og bevarede posten.

I foråret 2009 markerede hun sig i en ny gruppering af unge og yngre i partiet kaldet "Det nye kuld". Gruppen lancerede i slutningen af maj 2009 en opfordring til vælgerne om at stemme blankt til folkeafstemningen om tronfølgeloven for at kræve en debat om kongehusets eksistensberettigelse. Efter afstemningen var Stampe med til at grundlægge Den Republikanske Grundlovsbevægelse og blev foreningens første formand.

Stampe var opstillet for partiet i Vordingborgkredsen 2001, i Køgekredsen 2005, og i Århus 2007.

Klage over drabschef Ove Dahl for racisme

Få dage efter det voldsomme drab på stewardessen Vera Vildmyren bragte Politiken den 6. marts 2010 en artikel om kriminelle østeuropæere med overskriften Politi: Rumænere er top-kriminelle[2]. I artiklen udtaler flere afdelingschefer fra Københavns Politi sig. Drabschef Ove Dahl:

Citat Ove Dahl advarer specielt mod de rumænske kriminelle og opfordrer folk til at gøre, hvad de bliver bedt om, hvis de bliver udsat for et røveri. »Rumænerne er skrupelløse. De slår ihjel for et par hundrede kroner. Det er en helt anden kultur«, siger han.[3] Citat

Zenia Stampe fandt udtalelserne racistiske og indklagede Ove Dahl til Statsadvokaten for København og Bornholm. Ove Dahl beklagede dagen efter, at hans udtalelser måske var for specifikke, eller eventuelt kunne misforstås.[4] Zenia Stampe var tilfreds med beklagelsen og trak sin klage tilbage.[5]

Uenigheden handlede især om, hvorvidt drabschefens udtalelse ("Rumænerne er skrupelløse...") skulle forstås i sammenhængen. Zenia Stampe mente, at den var en generaliseret krænkelse af alle rumænere, og hun udtalte:

Citat Rumænerne deler vores aviser ud og reparerer hullerne i vores veje. Det er simpelthen ikke anstændigt, at de skal beskyldes for at være røvere og mordere. Alle danskere er jo heller ikke mordere, bare fordi vi har en Peter Lundin.[6] Citat

Andre mente derimod, at drabschefen kun havde udtalt sig om adfærden hos rumænske kriminelle i Danmark.

Zenia Stampe pointerede at hun ikke havde politianmeldt Ove Dahl, men indgivet en klage til Statsadvokaten, fordi der var tale om en polititjenestemands ulovligheder i tjenesten.[7][8]. Flere af de trykte medier har derimod fortalt, at Zenia Stampe har "politianmeldt" Ove Dahl. Detaljen skyldtes en fejl i det oprindelige Ritzau-telegram.[9]

Zenia Stampe blev kritiseret for klagen, både af politiske modstandere[10] og af nogle af sine partifæller[11], herunder en politimand[12]. Hun blev bakket op af andre radikale og af den rumænske regering, hvis udenrigsminister dog erkendte, at der er et vist rumænsk indslag i kriminaliteten i de fleste EU-lande.[13][14]

Referencer

  1. ^ Min personlige baggrund | Zenia Stampe
  2. ^ Claus Blok Thomsen og Bo Maltesen: Politi: Rumænere er top-kriminelle, Politiken 2010-03-06, side 4
  3. ^ Originalartiklen er fjernet fra Politikens hjemmeside, men redigerede versioner findes på andre mediers hjemmesider: Berlingske.dk, Jyllands-Posten, TV2
  4. ^ Drabschef beklager kommentar om rumæneres kultur Hentet d. 8. marts 2010
  5. ^ Politiker dropper anmeldelse af drabschef Hentet d. 8. marts 2010
  6. ^ Drabschef anmeldt for racisme, DR, 6. marts 2010
  7. ^ Retsplejelovens kapitel 93B
  8. ^ Deadline 8. marts og P1 Debat 9. marts 2010
  9. ^ Ritzau via www.jp.dk Hentet 27. maj 2010
  10. ^ Ritzau via www.eb.dk Hentet d. 8. marts 2010
  11. ^ Ove Dahl anmeldt for racisme Hentet d. 28. marts 2010
  12. ^ Spørgsmål til næstformanden og folketingsgruppen
  13. ^ Martin Aagaard. "Rumænien raser over dansk drabschef". Politiken. Hentet 7. maj 2010.
  14. ^ bb. "Rumænerne og de åbne grænser". Politiken. Hentet 7. maj 2010.

Eksterne henvisninger