Dansk Ungdoms Fællesråd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dansk Ungdoms Fællesråd
Generelle informationer
Type Paraplyorganisation
Hjemsted Danmark København, Danmark
Grundlagt 25. juni 1940; 77 år siden (1940-06-25)
Formand Kasper Sand Kjær
Tidligere navn Dansk Ungdoms Samvirke
Andet
Cvr-nummer 13078513
Websted www.duf.dk

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) en er paraplyorganisation for cirka 70 børne- og ungdomsorganisationer inden for det frivillige idebestemte eller samfundsengagerende foreningsliv.

DUF blev stiftet under navnet Dansk Ungdoms Samvirke i 1940 af Hal Koch, organisationen skiftede til det nuværende navn i 1945. Fællesrådets nuværende formand er Kasper Sand Kjær.

Formål[redigér | redigér wikikode]

I DUFs formålsparagraf står det skrevet, at:

"DUFs formål er at være fællesrepræsentation for dansk landsomfattende demokratisk børne- og ungdomsarbejde og herunder repræsentere de tilsluttende organisationer i forhandlinger med offentlige myndigheder, institutioner og andre organisationer i ind- og udland.

DUF skal gennem sin virksomhed medvirke til at løse ungdommens problemer samt fremme sammenholdet og den indbyrdes forståelse blandt unge og deres organisationer. DUF skal arbejde for at øge unges forståelse for og deltagelse i de demokratiske beslutningsprocesser, stimulere til samfundsengagement samt bidrage til ligestilling mellem individer og grupper i samfundet.

DUF skal ligeledes engagere sig i internationale opgaver, der kan medvirke til at fremme global lighed, fred og afspænding, mellemfolkelig forståelse og samarbejdet mellem unge på tværs af grænserne."

Historie[redigér | redigér wikikode]

DUF blev stiftet den 25. juni 1940, da en lang række enkeltpersoner og ungdomsorganisationer i reaktion mod datidens nazistiske og fascistiske tendenser gik sammen om at danne Dansk Ungdomssamvirke (DU). Målet var at "oplyse, engagere og oplære unge til demokrati", hvorfor man heller ikke anså sig selv som en del modstandsbevægelsen. Teologen Hal Koch blev anmodet om at være Ungdomssamvirkets første formand, hvilket han trods indledende skepsis accepterede på betingelse af, at Ungdomssamvirkets fundament blev at politisere ungdommen. Nedenunder ses en tabel med relevante nedslagspunkter i DUFs historie[1].

Årstal Begivenhed
1946 Efter 2. Verdenskrig revurderer man samarbejdet i DU. I 1946 skifter organisationen derfor navn til Ungdomsorganisationernes Fællesråd, hvorved man signalerer at rådet skal være fællesrepræsentant for den samlede organiserede ungdom. Samme år etablerer Hal Koch Krogerup Højskole, der gennem årene har lagt hus til mange DUF-arrangementer.
1951 Fællesrådet skifter endnu en gang navn, denne gang til det nuværende Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
1957 Valgretsalderen nedsættes til 21 år efter stærkt pres fra bl.a. DUF under parolen "pligter og rettigheder følges ad".
1960'erne DUF oplever problemer med økonomien og må som konsekvens indskrænke dets virke. Man beslutter at ansøge om et øget statstilskud på 50 procent, som godkendes. Midlerne bruges på at lancere en kampagne for 18-års valgret, etablere en omfattende kursusvirksomhed, og at udgive DUFs første foreningshåndbog.

Op gennem 1950'erne har det internationale virke i stigende grad fyldt i DUF. I midten af 60'erne kommer det bl.a. til udtryk i et stort antiapartheidarbejde, hvor DUF sælger 20.000 solidaritetsbreve, som efterfølgende sendes til adresser i Sydafrika.

1963 I 1963 er DUF med til at etablere Council of European National Youth Committees (CENYC), der i 1996 bliver til European Youth Forum[2].
1976 Tipsloven indføres. Loven øremærker dele af overskuddet (også kendt som tipsmidler) fra det nuværende Danske Spil til idébestemte børne- og ungdomsorganisationer. Indførelsen fører for mange organisationers vedkommende til en fire-femdobling i statsligt tilskud, mens det for andre er første gang, at de overhovedet modtager støtte.
1979 Efter mere end 10 års kampagne bliver valgretsalderen sænket til 18 år.
1990 DUF fejrer sit 50-års jubilæum ved at udnævne 1990 til festår under parolen "90'erne - Tid til handling. Fremtiden kommer af sig selv, fremskridtet må du selv skab".
1991 En række ungdomspolitiske organisationer bliver taget i at fuske med medlemstallene for at opnå højere tipsstøtte. Sagen bliver kendt som Tipsmiddelsagen i den bredere offentlighed, og leder bl.a. til skærpelse af reglerne for modtagere af tipsmidler og en øget kontrol med DUFs medlemsorganisationer. Som direkte konsekvens af sagen bliver Radikal Ungdom (RU) nedlagt og genopstår efterfølgende som Radikal Ungdom af 1994[3].
1995 DUF indgår sin første Miniprogramaftale med Danida, og det første Mellemøstprojekt i DUF-regi gennemføres. Miniprogramaftalen støtter DUF-medlemsorganisationer, der ønsker at engagere sig i internationalt udviklingsarbejde.
2000 DUF er initiativtager og medstifter af Center for ungdomsforskning (CeFU).
2001 DUFs Delegeretmøde beslutter at arbejde for 16-års valgret.
2006 DUF indstifter Ungdomskommuneprisen, som hvert år uddeles til den kommune, der har gjort "den største indsats for at forbedre unges vilkår".
2010 I samarbejde med Integrationsministeriet etablerer DUF Ny-Dansk Ungdomsråd.
2011 Valgretskommissionen, der blev nedsat af DUF med det formål at undersøge, hvordan det danske demokrati kunne styrkes, leverer sine 28 anbefalinger til Statsminister Helle Thorning-Schmidt[4].

Medlemsorganisationer[5][redigér | redigér wikikode]

Ny-Dansk Ungdomsråd[redigér | redigér wikikode]

Samira Nawa Amini. Hun var formand for Ny-Dansk Ungdomsråd fra 2010 til 2012.

Ny-Dansk Ungdomsråd var et rådgivende organ etableret i 2010. Bag organet stod Dansk Ungdoms Fællesråd og Integrationsministeriet. Ny-Dansk ungdomsråd opnåede støtte fra Satspuljen, men støtten ophørte i 2013, hvorefter Ny-Dansk Ungdomsråd nedlagde sig selv.[6] Det var Dansk Folkeparti der sørgede for at fjerne støtte efter at rådet havde inviteret den kontroversielle Muhammed Tahir-ul-Qadri fra Pakistan til at tale ved en konference. Han havde blandt andet haft en rolle i indførslen af Pakistans strenge blasfemilov.[7]

Rådet bestod af 14 medlemmer og 5 suppleanter.[8] Som formand for rådet blev i 2010 valgt den 21-årige studerende Samira Nawa Amini, mens 28-årige Ali Sufi blev valgt som næstformand.[9] I 2012 valgtes nyt formandskab. Som formand valgtes 23-årige Natasha Al-Hariri fra Hellerup, mens 22-årige Hasan Sahin fra Vollsmose og 23-årige Christian Mathias Kriznjak fra Frederiksberg blev valgt til posterne som næstformænd.[10]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]