Tand: Forskelle mellem versioner
Jhertel (diskussion | bidrag) Fjernet linket fra benvækst til legemsdelen "ben" – det gav ingen mening. Og jeg er i tvivl om det i stedet skal linke til "knogle", for er en tænder virkelig en form for knogler? |
Jhertel (diskussion | bidrag) Tilføjet afsnit om navngivning af mennesketænder, med henvisning til Haderups nomenklatur. |
||
Linje 22: | Linje 22: | ||
Læren om tænder kaldes [[odontologi]]. Læren om tandregulering kaldes [[ortodonti]]. |
Læren om tænder kaldes [[odontologi]]. Læren om tandregulering kaldes [[ortodonti]]. |
||
== Navngivning == |
|||
I Danmark navngives menneskers tænder med [[Haderups nomenklatur]]<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Tandl%C3%A6ger/Victor_Haderup Den Store Danske: Victor Haderup]</ref>. |
|||
== Kilder/referencer == |
== Kilder/referencer == |
Versionen fra 5. jun. 2012, 14:22
- For alternative betydninger, se Tand (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tand)
En tand er en emaljedækket benvækst i munden på pattedyr, øgler og fisk.
Anvendelse
Tænderne har mange forskellige funktioner, de bruges blandt andet til at tygge og bide med, har stor betydning for udseendet, tale og sang.[1]
Menneskers og dyrs tænder har flere funktioner som bygger på mekanisk gearing. Fortænders og hjørnetænders formål er, at kile sig ind i primært fødeemner. Under kæbernes pres kiles fødeemner over - dette kaldes populært at bide noget over. Et eksempel er når man bider et stykke af et æble.
Kindtænders funktion er at mase fødeemnestykker så de under gentagen tygning omdanner fødeemnerstykkerne til en grød blandet med spyt. Kindtænders takninger og kæbernes pres gør, at fødeemnestykkerne udsættes for stort tryk, som kvaser cellestrukturer og andre mademner i stykker i lille målestok.
Udover at blive anvendt til fødeemner, bliver tænderne også anvendt som generelt redskab. F.eks. anvendes tænder også til at holde mindre emner (handsker, buskort...), når man har brug for flere hænder.
Mennesker har anvendt eller anvender tænderne til utroligt mange ting. F.eks. anvender eller anvendte inuitterne tygning til at garve skind med. [2]
Andet
Tanden er en modificeret papil, som stammer fra mundens slimhinde og som dækkes af kalcificerede substanser.
Mennesket har 20 mælketænder og 32 blivende tænder.[1]
Læren om tænder kaldes odontologi. Læren om tandregulering kaldes ortodonti.
I Danmark navngives menneskers tænder med Haderups nomenklatur[3].
Kilder/referencer
- ^ a b Tandportalen.dk - Din mund - Tandens anatomi - Haderups nomenklatur
- ^ slagterimuseet.dk: Historien om garverier – et tusindårigt håndværk Citat: "...Eskimoerne havde en særlig måde at fedtgarve på. De skar skindene ud som remme og tyggede dem sammen med tran – derved blev læderet blødt, bl.a. p.g.a. de enzymer, som findes i spyt..."
- ^ Den Store Danske: Victor Haderup
Se også
Se Wiktionarys definition på ordet: |
- Typer af tænder
- Tandhygiejne
- Sygdomme og skader
- Reparationer/erstatninger af tænder
Spire Denne artikel om odontologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |