Theodor Lipps: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 12. dec. 2012, 19:56

Theodor Lipps (28. juli 1851 i Wallhalben – 17. oktober 1914 i München) var en tysk filosof og psykolog i det sene 1800-tal; han var da en af hovedkræfterne inden for psykologismen i Tyskland.

Lipps doktorerede (promovierte) i Leipzig hos Wilhelm Wundt. Efter en tid som lærer i Bonn (1877–90) og et professorat i Breslau (1890–94) blev han kaldet til universitetet i München (1894–1914), hvor han fulgte efter Carl Stumpf i lærestolen for systematisk filosofi.

Lipps virkede især inden for området psykologisk æstetik. Til hans betydeligste arbejder hører Grundtatsachen des Seelenlebens, 1883 ("Grundlæggende kendsgerninger vedrørende sjælelivet") og Raumästhetik und geometrisch-optische Täuschungen, 1897 ("Rumæstetik og geometrisk-optiske bedrag").

Sent i livet adopterede han ideer fra Husserl. Da nogle af hans studenter ikke brød sig om hans psykologisme, slog de sig sammen med nogle af Husserls studenter for at danne en gren af fænomenologien: Essensernes fænomenologi^[1]

De logiske love opfattede han som naturlove for vores tænkning og forbandt en viljens æstetik til kunstnerisk frembringelse med en teori om indføling (ty. Einfühlung ^[2] ). Han anså den analyserende psykologi som grundvidenskab for logik, etik og æstetik^[3].

Sigmund Freud var en stor beundrer af Theodor Lipps, som var en vigtig støtte for idéerne om det ubevidste og empatien.^[4]

Indføling, empati

I artiklen om empati anføres følgende om Theodor Lipps:

Ordet empati stammer fra græsk og kommer af en – ind og patos – følelse. Det var den tyske filosof Theodor Lipps, der knæsatte indfølingen eller empatien som et nøglebegreb i forsøget på at forklare, hvordan vi er i stand til at leve os ind i hinandens følelsesliv. Ifølge Lipps er empatien en følelse, der opleves som om den ikke tilhører os selv, men i stedet hører til en person eller et objekt uden for os selv. På denne måde kan vi have den særegne oplevelse at have basale følelser som sorg, glæde og vrede, som pludselig hidrører fra en anden. Følelsen er stadig vores egen: vi registrerer den andens følelse og er derefter i stand til selv at indoptage og udtrykke den på en distinkt måde. Igennem evnen til empati kan man få adgang til andre menneskers følelsesliv, hvilket dog ikke er det samme som at føle som dem; men ikke desto mindre er det muligt at nå til en indsigt i, hvordan formen af deres følelser tager sig ud.

Se også

Om Indføling

Noter

^ Phenomenology of essences(engelsk) og Munich phenomenology (tysk).
^ Om "det tredje indfølingskoncept": Das 3. Einfühlungskonzept (tysk)
^ Se afsnit om psykologisme i Philosophie des 19. Jahrhunderts (tysk) ("Filosofi i det 19. århundrede")
^ Pigman, G.W. (1995). "Freud and the history of empathy". The International journal of psycho-analysis. 76 (Pt 2): 237-56. {{cite journal}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp) ("Freud og historien om empati"

Eksterne henvisninger

Enkelte tekster af Lipps i original
Theodor Lipps hos Project Gutenberg

Spire

Denne biografi om en tysker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Phenomenology of essences(engelsk) og Munich phenomenology (tysk).

[2] Om "det tredje indfølingskoncept": Das 3. Einfühlungskonzept (tysk)

[3] Se afsnit om psykologisme i Philosophie des 19. Jahrhunderts (tysk) ("Filosofi i det 19. århundrede")

[4] Pigman, G.W. (1995). "Freud and the history of empathy". The International journal of psycho-analysis. 76 (Pt 2): 237-56. {{cite journal}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp) ("Freud og historien om empati"

[1]

[2]

[3]

[4]

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 Sent i livet adopterede han ideer fra [[Husserl]]. Da nogle af hans studenter ikke brød sig om hans psykologisme, slog de sig sammen med nogle af Husserls studenter for at danne en gren af [[fænomenologi]]en: ''Essensernes fænomenologi''<ref>[[:en:Phenomenology of essences|Phenomenology of essences]]{{en sprog}} &nbsp; og &nbsp; [[:en:Munich phenomenology|Munich phenomenology]] {{de sprog}}.</ref>
-De logiske love opfattede han som naturlove for vores tænkning og forbandt en viljens æstetik til kunstnerisk frembringelse med en teori om indføling (ty. Einfühlung <ref>Om "det tredje indfølingskoncept": [[:de:Einf%C3%BChlungstheorie#Das_3._Einf.C3.BChlungskonzept|Das 3. Einfühlungskonzept]] {{de sprog}} </ref> ). Han anså den analyserende psykologi som grundvidenskab for [[logik]], [[etik]] og [[æstetik]]<ref> Se  afsnit om psykologisme i [[:de:Philosophie_des_19._Jahrhunderts#Psychologismus|Philosophie des 19. Jahrhunderts]] {{de sprog}} ("Filosofi i det 19. århundrede")</ref>.
+De logiske love opfattede han som naturlove for vores tænkning og forbandt en viljens æstetik til kunstnerisk frembringelse med en teori om indføling (ty. Einfühlung <ref>Om "det tredje indfølingskoncept": [[:de:Einf%C3%BChlungstheorie#Das_3._Einf.C3.BChlungskonzept|Das 3. Einfühlungskonzept]] {{de sprog}} </ref> ). Han anså den analyserende psykologi som grundvidenskab for [[logik]], [[etik]] og [[æstetik]]<ref> Se afsnit om psykologisme i [[:de:Philosophie_des_19._Jahrhunderts#Psychologismus|Philosophie des 19. Jahrhunderts]] {{de sprog}} ("Filosofi i det 19. århundrede")</ref>.
 [[Sigmund Freud]] var en stor beundrer af Theodor Lipps, som var en vigtig støtte for idéerne om det [[Ubevidst#Det ubevidste|ubevidste]] og empatien.<ref>{{cite journal| last=Pigman| first= G.W.| url=http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=7628894&dopt=Abstract | title=Freud and the history of empathy| journal=The International journal of psycho-analysis| year= 1995| month=April| volume=76 (Pt 2)| pages=237-56}} ("Freud og historien om empati"</ref>
@@ Linje 27: / Linje 27: @@
 {{FD|1851|1914|Lipps, Theodor}}
 {{-}}
-{{biostub}}
+{{DE-biostub}}
 [[Kategori:Psykologer fra Tyskland]]