Vrede

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Vrede (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Vrede)
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Vred mand med fortrukket ansigt.

Vrede (eller irritation, harme, arrigskab, raseri; fra norrønt reiðr: 'forvreden'[1]) er en følelse af stærk sindsbevægelse som følge af at blive udsat for krænkelse, forurettelse, fornærmelse, trussel eller ondskab, og som gør den vrede ubehagelig og afvisende over for andre.[2][3][1]

En person som oplever vrede vil ofte kunne mærke det på sin krop i form af forhøjet puls og blodtryk, fremkaldt af stress-hormoner som adrenalin og noradrenalin.[4] Vrede anses af visses som en del af kamp-eller-flugt-reaktionen.[5] Adfærdsmæssigt, kognitivt og fysiologisk bliver vrede den fremherskende følelse hos den, som vælger at gribe ind over for en udefra kommende trussel.[6]

Vrede har mange kropslige og psykiske følger. Vrede kan observeres i ansigtsudtryk, kropssprog, fysiologisk respons, endog som aggression i det offentlige rum. Det vrede ansigtsudtryk kendes på sænkede øjenbryn og panderynken.[7] De fleste oplever, deres vrede fremkaldes af ting de udsættes for, men psykologer har påpeget, at den vrede det udefra kommende fremkalder kan sløre evnen til at overvåge og iagttage sig selv.[8]

Inden for moderne psykologi anses vrede som en normal, naturlig og moden følelsesmæssig reaktion, som praktisk talt alle oplever af og til, og som hjælper individet til at klare sig. Ukontrolleret vrede kan dog skade en persons helbred og livskvalitet, [8][9] foruden dennes omgangskreds. Til alle tider har filosoffer og forfattere advaret mod spontane og ukontrollerede vredesudbrud, samt diskuteret om vrede på nogen måde er værdifuld. I vore dage anses det for potentielt skadeligt at undertrykke vrede.[10]

Vrede som last[redigér | redigér wikikode]

Vrede er en følelse, men den kan udvikle sig til en tilbøjelighed eller blive overdreven[11]. Dermed bliver vreden til en last og kan forstås som en af de syv dødssynder.

Oplevelsen af vrede[redigér | redigér wikikode]

Hos en person som føler vrede vil følelsen i øjeblikket være altoverskyggende. Vrede kommer til udtryk gennem ansigtsudtryk, kropssprog, psykologiske reaktioner og til tider gennem vold. Dyr og mennesker laver for eksempel lyde, forsøger at virke større, stirrer og blotter deres tandsæt. Mange mennesker forklarer vreden ud fra, hvad de oplever, der blev gjort uretfærdigt mod dem[12].

Behavioristisk opfattelse[redigér | redigér wikikode]

Ud fra et behavioristisk synspunkt er vrede et psykologisk reaktionsmønster ment til at skræmme en modpart fra at true den pågældende.

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b vrede, i Den Danske Ordbog
  2. ^ Videbeck, Sheila L. (2006). Psychiatric Mental Health Nursing (3rd udgave). Lippincott Williams & Wilkins. 
  3. ^ Alia-Klein, Nelly; Gan, Gabriela; Gilam, Gadi; Bezek, Jessica; Bruno, Antonio; Denson, Thomas F.; Hendler, Talma; Lowe, Leroy; Mariotti, Veronica; Muscatello, Maria R.; Palumbo, Sara; Pellegrini, Silvia; Pietrini, Pietro; Rizzo, Amelia; Verona, Edelyn (January 2020). "The feeling of anger: From brain networks to linguistic expressions". Neuroscience & Biobehavioral Reviews. 108: 480-497. PMID 31809773. doi:10.1016/j.neubiorev.2019.12.002. 
  4. ^ Anger definition. Medicine.net. Hentet 2008-04-05. 
  5. ^ Harris, W., Schoenfeld, C.D., Gwynne, P.W., Weissler, A.M.,Circulatory and humoral responses to fear and anger, The Physiologist, 1964, 7, 155.
  6. ^ Raymond DiGiuseppe, Raymond Chip Tafrate, Understanding Anger Disorders, Oxford University Press, 2006, pp. 133–159.
  7. ^ Michael Kent, Anger, The Oxford Dictionary of Sports Science & Medicine, Oxford University Press, ISBN 0-19-262845-3
  8. ^ a b Raymond W. Novaco, Anger, Encyclopedia of Psychology, Oxford University Press, 2000
  9. ^ John W. Fiero, Anger, Ethics, Revised Edition, Vol 1
  10. ^ Simon Kemp, K.T. Strongman, Anger theory and management: A historical analysis, The American Journal of Psychology, Vol. 108, No. 3. (Autumn, 1995), pp. 397–417
  11. ^ BoguddragFilosof: Indre dæmoner er almenmenneskelige Anders Dræby 7. juli 2018 på kristeligt-dagblad.dk
  12. ^ Seneca: Om vrede. Gyldendal 2011
PsiStub
Denne artikel om psykologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.