Sojabønne: Forskelle mellem versioner
m stavefejl |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
||
Linje 34: | Linje 34: | ||
| commons = Glycine max |
| commons = Glycine max |
||
}} |
}} |
||
{{autoritetsdata}} |
|||
[[Kategori:Nitrogenfikserende planter]] |
[[Kategori:Nitrogenfikserende planter]] |
Versionen fra 4. apr. 2014, 21:25
Sojabønne | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division |
Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse |
Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden |
Fabales (Ærteblomstordenen) |
Familie |
Fabaceae (Ærteblomstfamilien) |
Underfamilie | Faboideae |
Tribus | Phaseoleae |
Slægt | Glycine |
Art | G. max |
Videnskabeligt artsnavn | |
Glycine max (L.) Merr. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Sojabønne, Soja hispida eller Glycine max, er en enårig urt af ærteblomstfamilien som stammer fra Østasien. I 2010 var USA det største sojabønneproducerende land i verden.[kilde mangler]
Historie
Fra gammel tid har soja været et af de vigtigste næringsmidler i Asien; bønnen dyrkes nu også i Sydeuropa og Amerika.
Anvendelse
Af de olieholdige frø, sojabønnerne, presses sojaolie, som anvendes til fremstilling af bl.a. margarine og sæbe.
Resterne fra presningen anvendes i kraftfoderkager, sojakager, og i sojamel. Af de kogte bønner fremstilles bl.a. sojamælk og tofu, men selvfølgelig også en krydderisovs, sojasovs (også kaldet shoyu og tamari).
Yderligere er sojabønnen blevet en meget populær spise på sushirestauranter, i form af misosuppe, samt serveret let kogte i bælg med havsalt under navnet edamame.
Søsterprojekter med yderligere information: |