750
redigeringer
Menneskerettighederne: Forskelle mellem versioner
Omskrivning med tilføjelser
Kaare (diskussion | bidrag) m (Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 176.67.190.43 (diskussion | bidrag)) |
SejHing (diskussion | bidrag) (Omskrivning med tilføjelser) |
||
|
[[Fil:Declaration of Human Rights.jpg|right|thumb|''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af [[Frankrigs nationalforsamling]], den [[26. august]] [[1789]].]]
Udtrykket '''Menneskerettighederne''' dækker almindeligvis over [[FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne|Verdenserklæringen om Menneskerettighederne]], som blev vedtaget af [[FN]]'s generalforsamling den [[10. december]] [[1948]]. Menneskerettigheder skal beskytte det enkelte individ mod overgreb fra [[stat]]en.
Historisk rækker bestræbelserne på at formulere basale rettigheder langt tilbage i tiden. Det engelske [[Magna Carta]] fra den [[15. juni]] [[1215]] indeholder principper, som stadig er gældende. Det drejer sig om ideer som [[frihed]] og [[demokrati]], retsprincippet om at alle er lige for loven samt sikring af [[ejendomsret]]ten. Disse ideer spredte sig via Frankrig ud i verden. I det [[18. århundrede]] lever disse tanker og ideer videre i [[USA's uafhængighedserklæring]] fra [[1776]] og i [[Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder|Den franske Menneskerettighedserklæring]] fra [[1789]].
Den [[10. december]] [[1948]] vedtog FN's generalforsamling [[FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne|Verdenserklæringen om Menneskerettighederne]]. Det skete under indtryk af de mange overgreb mod civilbefolkningerne, som var begået under den [[2. verdenskrig]]. Der var 48 lande, som stemte for vedtagelsen. 8 lande afholdt sig fra at stemme ([[Hviderusland]], [[Tjekkoslovakiet]], [[Polen]], [[Saudi-Arabien]], [[Ukraine]], [[Sydafrika]], [[Sovjetunionen]] og [[Jugoslavien]]) men ingen lande stemte imod.▼
Grundlæggende menneskerettigheder er blevet anset for at være umistelige, som en stoicistisk [[naturret]], en tanke der har rod helt tilbage til det antikke [[Grækenland]], og som har sin pendant i USA's uafhængighedserklæring: "Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke."
De 30 artikler i Verdenserklæringen omfatter menneskers borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Verdenserklæringen er på den ene side det menneskerettighedsdokument, der er mest kendt, og som har den største udbredelse. På den anden side er erklæringen ikke juridisk bindende for staterne, men den er dog gennem årene blevet brugt som en moralsk rettesnor og politisk handlingsplan for udvikling af menneskerettighederne både i FN og i regionale organisationer som f.eks. [[Europarådet]].▼
▲
▲
[[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]] danner i EU det retslige grundlag for sikring af menneskerettigheder, helt i tråd med indledningen til erklæringen, hvor betydningen af opbakningen fra lokale love understreges af ordene: "det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse".
I Danmark prægede tankerne om personlige rettigheder også Grundloven fra [[1849]], men hverken den oprindelige eller revisionen fra [[1953]] er særlig orienteret mod sociale eller socioøkonomiske rettigheder. Danmark ratificerede dog FN's konventioner om henholdsvis civile og politiske og økonomiske og sociale og kulturelle rettigheder i 1966. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er fra [[1992]] blevet en del af dansk lov og regulerer civile og politiske rettigheder. Den Europæiske Socialpagt fra [[1961]] har Danmark imidlertid ikke ratificeret mens de fleste af FN’s særkonventioner på menneskerettighedsområdet dog er tiltrådt.
Hvor Børnefonden og Red Barnet har børnerettighederne for øje, for derigennem at skabe debat om børns vilkår, koncentrerer Amnesty International om krænkelse af menneskerettighederne generelt. Folkekirkens Nødhjælp ser rettigheder og ligestilling mellem kønnene som vigtige forpligtelser{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}. Dansk Røde Kors støtter med humanitær hjælp med afdelinger i 186 lande.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}▼
Der er stor forskel på hvordan menneskerettighederne imødekommes rundt omkring i verden. I vesten er tendensen at borgerlige og politiske rettigheder dominerer, mens det i de gamle [[sovjet]]lande og i [[Asien]] i højere grad er sociale og kulturelle rettigheder der lægges vægt på. Desværre mener mange menneskerettighedsforkæmpere at menneskerettighederne er under stadigt større pres, ikke mindst efter [[Terrorangrebet den 11. september 2001|11. september 2001]] som konsekvens af den førte politik i kampen mod [[terror]]. Eksempelvis kan terrormistænkte ikke forvente respekt for menneskerettighederne fra myndighedernes side når det gælder retssikkerheden.
Trods en udbredt opfattelse af at Danmark er blandt de førende i verden når det gælder overholdelse af menneskerettighederne, møder vi her i landet alvorlig kritik fra for eksempel [[Amnesty International]], [[Human Rights Watch]] samt [[Det Europæiske Agentur for Fundamentale Rettigheder]]. Kritikken går bl.a. på stramninger overfor udlændinge og flygtninges ret til familieliv, udvidede beføjelser til politiet og begrænsning af ytringsfriheden.
▲Amnesty International, [[Børnefonden]], [[Red Barnet]], [[Folkekirkens Nødhjælp]] og [[Dansk Røde Kors]], er nogle af de organisationer som er med til at støtte op omkring menneskerettighederne, dette med forskellige former for støtte. Hvor Børnefonden og Red Barnet har børnerettighederne for øje, for derigennem at skabe debat om børns vilkår, koncentrerer Amnesty International sig om krænkelse af menneskerettighederne generelt. Folkekirkens Nødhjælp ser rettigheder og ligestilling mellem kønnene som vigtige forpligtelser{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}. Dansk Røde Kors støtter med humanitær hjælp med afdelinger i 186 lande.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
== Se også ==
| |||