Tromsø: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m →‎Presse: Wikilinks
m Udskifter http://([\w.-]+\.)?sites\.google\.com/ med https://\1sites.google.com/
Linje 116: Linje 116:
* [http://www.tromso.kommune.no Tromsø Kommune]
* [http://www.tromso.kommune.no Tromsø Kommune]
* [http://www.visitnorway.com/dk/Historier/Landsdele/Nord-Norge/Tromso/ Tromsø på visitnorway.com] Dansk
* [http://www.visitnorway.com/dk/Historier/Landsdele/Nord-Norge/Tromso/ Tromsø på visitnorway.com] Dansk
* [http://sites.google.com/site/tromsoalpinsenter/informasjonomalpinsenteret Tromsø Alpinsenter]
* [https://sites.google.com/site/tromsoalpinsenter/informasjonomalpinsenteret Tromsø Alpinsenter]
* [http://www.uit.no Universitetet i Tromsø]
* [http://www.uit.no Universitetet i Tromsø]



Versionen fra 9. aug. 2015, 20:51

Tromsø
Våben Kort
Tromsøs kommunevåben Tromsøs beliggenhed
Fakta om Tromsø
Kommunenummer: 1902
Fylke: Troms
Kommunesæde: Tromsø
Areal: 2523,93 km²
Indbyggere: 69.116 (1. januar 2012)
Politik
Borgmester: Jens Johan Hjort
Tromsø på Commons
Tromsdalen Kirke i Tromsø med tilnavnet Ishavskatedralen

Tromsø er en by i Norge med 69.116 indbyggere (2012) og dermed den syvende største by efter befolkningstal.

Byen ligger i Nordnorge i Troms fylke, under regionen Nord-Troms. Hovedparten af byen og dens centrum befinder sig på øen Tromsøya, men der er dele på Kvaløya og på fastlandet.

Geografi

Tromsø har søgrænse til Lenvik i sydvest og grænser på land til kommunerne Balsfjord i syd, Storfjord i sydøst, Lyngen i øst og Karlsøy i nordøst.

Tromsø er Norges tredje største by efter areal (2.557 km²).

Byområdet

Byen Tromsø ligger dels på øen Tromsøya, dels på fastlandet (Tromsdalen) og på Kvaløya.

Byens centrum ligger på sydøstsiden af Tromsøya, en grøn og lav ø på 21 km². Højeste punkt på Tromsøya er Varden, 159 moh., nord på øen. Midt på øen ligger søen Prestvannet, som blev opdæmmet i 1867. Bebyggelsen dækker store dele af øen, men der er skovområder langs højdedraget som strækker sig i retning nord–syd.

Mod vest er Kvaløya forbundet med Tromsøya med den 1.220 meter lange Sandnessundbroen. På Kvaløya ligger bydelene Kvaløysletta, som ligger umiddelbart over broen, Storelva, Kaldfjord og Håkøybotn. Øst for Tromsøya ligger fastlandet, som er forbundet med Tromsøya med den 1016 meter lange Tromsøbroen og den 3.500 meter lange Tromsøysundtunnelen. Bydelene på fastlandet hedder Tromsdalen, Tomasjord og Kroken.

Øerne ud for

Kvaløya, Norges femte største ø, ligger i sin helhed indenfor kommunegrænsen. Denne ø har fjelde som når over 1000 meters højde.

Ud over Kvaløya ligger dele af Ringvassøya, Norges sjette største ø, i Tromsø. Også dele af Rebbenesøya tilhører Tromsø. Ellers har Tromsø et stort antal mindre øer, og blandt dem har Sommarøya, Hillesøya, Vengsøya og Håkøya en væsentlig bebyggelse. Mod nordvest i kommunen ligger en forreven skærgård med meget spredt bebyggelse, eksempelvis har Sandøya tre indnbyggere og Musvær fem. Øen Tussøya i sydvest har også en håndfuld indbyggere.

På Sommarøya og Hillesøya længst mod sydvest i kommunen ligger byen Sommarøy, et fiskeleje med ca. 300 indbyggere, og på Kvaløya lige ved, ligger landbrugsbygden Brensholmen med ca. 300 indbyggere. Herfra kan man om sommeren tage færge over til Botnhamna på Senja. Andre større bygder på Kvaløya er Ersfjordbotn, Tromvik og Kvaløyvågen, samt byerne Kaldfjord og Eidkjosen som er i færd med at blive «opslugt» af byens vækst ud over Kvaløya.

Udenfor de beboede øer ligger der flere hundrede ubeboede øer, holme og skær. Den yderste gruppe af holme hedder Auvær. Øen Gåsvær nordvest i kommunen har ingen fast bosættelse, men har et lille kapel som er i brug nogle gange om sommeren. Risøya var beboet ind til for få år siden.

Fastlandet indenfor

Tromsdalen set fra centrum. I baggrunden ses Tromsdalstinden

Halvøen som fastlandsbydelene i Tromsø ligger på har det samiske navnet Stuoranjarga. Syd for byområdet ligger Ramfjordnes og den korte fjord Ramfjorden, samt bygden Andersdal. Nord for byområdet ligger bygderne Tønsvik, Vågnes og Skittenelv. Det højeste fjeld på halvøen er Hamperokken (1.404 moh). Stuoranjarga afgrænses i øst af Ullsfjorden. Langs vestsiden af Ullsfjorden ligger bygderne Oldervik, Breivikeidet og Sjursnes. Øst for fjorden ligger Lyngenhalvøen med bygderne Lakselvbukt, Olderbakken og Jøvik. På grænsen mellem Tromsø og Lyngen kommune ligger Lyngsalpan og Troms fylkes højeste bjerg, Jiehkkevárri (1.833 moh.). Den nord-østlige del af Malangshalvøya, i området rundt Vikran, ligger i Tromsø kommune.

Delområder

Tromsø kommune er inddelt i 20 statistiske delområder fordelt sådan (indbyggertall 2012):

  • På Tromsøya:
    • Tromsø centrum (6784)
    • Sommerlyst (7283)
    • Nordre Tromsøya (7477)
    • Mortensnes (9046)
    • Søndre Tromsøya (5498)
  • Centralt på fastlandet:
    • Kroken (3549)
    • Tomasjord (5356)
    • Tromsdalen (4905)
    • Reinelva-Hundbergan (2983)
  • Sentralt på Kvaløya:
    • Kvaløybyen (8710)
  • Øvrige på fastlandet:
    • Fastlandet nord (509)
    • Ramfjordområdet (1185)
    • Malangshalvøya (287)
    • Ullsfjord (791)
  • Øvrige på øyene:
    • Kvaløya sydøst (817)
    • Malangskjeften (606)
    • Kattfjord (312)
    • Ersfjord-Røssholmdjupta (435)
    • Kvaløya nordvest (605)
    • Øyene nord (658)
  • Bosted ikke opgivet (173)

Interesser

Tromsø er særligt kendt for midnatssolen, polarlyset og Ishavskatedralen (fra 1965). Mere lokalt er den kendt for studenterlivet og at have verdens nordligstbeliggende universitet, det nye bibliotek, og Polaria. I senere tider har popkulturen også haft stor vækst her, med blandt andet Lene Marlin.

Siden 2004 er musikfestivalen Buktafestivalen blevet en årligt tilbagevendende begivenhed, der foregår i Telegrafbugten i Tromsø i juli måned.

Tromsø IL er et hold i den norske Tippeligaen (fodbold). Tromsø Alpinsenter er et skianlægg i bydælen Kroken for Alpine discipliner, der er også gode forhold for langrend i skisæsonen.

Den betragtes som Troms hovedstad og har cirka 65.000 indbyggere. Cirka en sjettedel er studenter. På Universitet læser cirka 6000 studenter. Samisk sprog, nordlysforskning, polarforskning, telemedicin, fiskeriforskning, musik og ingeniørfag er særligt populære i byen. Der findes et flertal af højskoler (Tromsø Høgskole, Kongsbakken, Tromsdalen, Breivika, Kvaløya og Breivang).

Klima

Klimaet er køligt, på grænsen mellem arktisk og tempereret oceanisk klima. Golfstrømmen har stor indflydelse og derfor fryser fjorden ikke til. Normalt varierer temperaturen mellem -5 og 15 gennem året, med et gennemsnit i januar på -4 og i juli på +12.

Der er polarnat mellem 21 nov. og 21 jan. og Midnatsol mellem 21 maj og 21 juli. I disse perioder er udsvinget i temperaturen mellem dag og nat meget lille. Byen er kendt for at det sner meget. Dog er dette forskelligt fra år til år. Rekorden er 240 cm sne, som normalt falder i november og varer til maj. Den gennemsnittelige nedbørsængde er på 1000 mm, hvoraf en fjerdedel plejer at komme i sommerperioden i form af regn, jævnt fordelt over månederne.

Fakta

  • Bykomunnens areal: 2523,93 km²
  • Fylkeareal: 25869,68 km²
  • Sprogform: neutral
  • Gennemsnitstemperatur: +3 grader
  • Døgn med vedvarende frost: 131
  • Døgn med nattefrost: 173
  • Døgn over +10 grader:100
  • Temperaturrekorder: +30 og -18,4.
  • Januar middeltemperatur: -4
  • Juli middeltemperatur: 12
  • Midnatsol: 61 dage (70, men fjeldene dækker for solen i 9 dage)
  • Polarnat: 61 dage (52, men solen ses ikke nede i byen i 9 dage ekstra på grund af fjeldene)

Presse

I Tromsø udgives bladene Bladet Tromsø og Nordlys (med et oplag på henholdsvis 11.000 og 30.000).

Samfund

Sprogformen er neutral. Altså forekommer både bokmål og nynorsk, med en tendens til den første. Andre minoriteter taler samisk og svensk.

Dialekten er ikke ensartet, og optræder som næsten ren bokmål i de højere kredse. Generelt er den kendt for kraftigt rulle 'r' med en tendens til kradselyd, palatisering (indføring af 'j' lyd mellem vokal og 'n'), stumme 'd', 't' og 'g' lyde i slutningen af ordene, slutning i flertal med 'a' i steden for 'e', at de snabber af. I verberne '-er' partikelen og udeladelse af vokal mellem konsonant og følgende 'n'.

I ordforrådet anvendes normalt 'ikkje', kje', 'itje' istedenfor ikke, 'eg' og 'æ' for 'jeg', 'dokker' istedenfor 'dere' ('jer' på norsk). Som regel taler de roligere i Tromsø end i Oslo (rytmen er mere jævn).

Panorama udsigt over Tromsø fra Fløya (Fjellheisen). Længst til venstre er hovedlandet, til venstre længst bagude er øen Senja. Hele midtersektionen bag Tromsøya er øen Kvaløya.
:Image:Panorama fjellheisen-improved.jpg
Panorama udsigt over Tromsø fra Fløya (Fjellheisen). Længst til venstre er hovedlandet, til venstre længst bagude er øen Senja. Hele midtersektionen bag Tromsøya er øen Kvaløya.

Eksterne henvisninger

Noter

69°39′07″N 18°57′12″Ø / 69.65194°N 18.95333°Ø / 69.65194; 18.95333

Wikimedia Commons har medier relateret til: