Pythagoras: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m →‎Se også: Link til eksisterende artikel om Pythagoras komma.
m "Burste" rettet til "buste"
Linje 3: Linje 3:
| navn = Pythagoras
| navn = Pythagoras
| billede = Kapitolinischer Pythagoras adjusted.jpg
| billede = Kapitolinischer Pythagoras adjusted.jpg
| billedtekst = Burste af Pythagoras
| billedtekst = Buste af Pythagoras
| fnavn =
| fnavn =
| født = [[570 f.Kr.]]
| født = [[570 f.Kr.]]
Linje 18: Linje 18:
| arbejde =
| arbejde =
| aktive_år =
| aktive_år =
| mater = <!-- (alma mater, uddannelssted(er)) -->
| institution = <!-- (hvilken uddannelsesinstitution en person er tilknyttet) -->
| institution = <!-- (hvilken uddannelsesinstitution en person er tilknyttet) -->
| løn =
| løn =
Linje 38: Linje 37:
| signatur =
| signatur =
| fodnoter =
| fodnoter =
| mater = <!-- (alma mater, uddannelssted(er)) -->
}}
}}
[[Fil:Pythagorean.svg|thumb|Illustration af den pythagoræiske læresætning]]
[[Fil:Pythagorean.svg|thumb|Illustration af den pythagoræiske læresætning]]

Versionen fra 12. okt. 2016, 02:05

Denne artikel omhandler filosoffen ved navn Pythagoras. For formlen om retvinklede trekanter, se Den pythagoræiske læresætning
Pythagoras
Buste af Pythagoras
Personlig information
Født 570 f.Kr.
Samos, Grækenland Rediger på Wikidata
Død 495 f.Kr.
Metapontion, Italien Rediger på Wikidata
Nationalitet Græsk
Kendt for a² + b² = c²
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Illustration af den pythagoræiske læresætning

Pythagoras fra Samos (570 f.Kr.495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.

Pythagoras forenede i sin lære matematik og talmystik med musik (både udøvelse og teori) og forestillingen om sjælens udødelighed.

Pythagoras har lagt navn til den pythagoræiske læresætning, men han opfandt den ikke, da den var kendt i Babylon allerede ca 1800 f.Kr. Pythagoras sætning angår forholdet mellem længden af siderne i en retvinklet trekant. Den lyder: Summen af kateternes kvadrater, i en retvinklet trekant, er lig med kvadratet på hypotenusen. I symbolsk notation: a² + b² = c²

En af Pythagoras' studenter, Hippasos fra Metapontum, grundede over kvadratroden af 2. Han kom ikke frem til nogen brøk, men til et irrationelt tal. Pythagoras forklarede verden ud fra hele tal og så Hippasos' påstand som et kætteri. Studenten blev derfor smidt i havet af andre pythagoræere og druknede. [1]

Pythagoras giftede sig med en af sine yndlingselever, Theanó. Leder for den syriske nyplatoniske skole på Evboia, Jamblikos, skrev flere bøger om pythagoréerne, deriblandt at Theano arbejdede med det gyldne snit. Ansvaret for Pythagoras' efterladte skrifter gik til deres datter Damó; de to andre døtre, Arignote og Miyia, skal også have været pythagoréere. Af gamle medlemslister fremgår, at ca syv procent af pythagoréerne var kvinder. [2]

Se også

Referencer

  1. ^ Simon Singh: "Fermat's last theorem", forlaget Fourth Estate, London 2002
  2. ^ Audun Holme: "Hvor ble de av? Kvinner i matematikkens historie", P2-akademiet bind 32, forlaget Transit, Oslo.

Eksterne henvisninger