Else Marie Pade: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
other occurrences
m katolik
Linje 148: Linje 148:
[[Kategori:Personer i Dansk Kvindebiografisk Leksikon]]
[[Kategori:Personer i Dansk Kvindebiografisk Leksikon]]
[[Kategori:Elektroniske musikere]]
[[Kategori:Elektroniske musikere]]
[[Kategori:Katolikker fra Danmark]]

Versionen fra 2. dec. 2016, 19:57

Else Marie Pade (født 2. december 1924 i Aarhus, død 18. januar 2016[1]) var komponist og var aktiv i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig.

Barndom og ungdom

Under sin barndom var Else Marie Pade ofte syg af nyrebækkenbetændelse og halsbetændelse[2] og var derfor tit sengeliggende. Fordi hun havde mistet sit første barn, var hendes mor meget pylret omkring Else Marie, som derfor ofte måtte ligge i seng. Her lyttede hun til omverdenen og skabte "hørebilleder" ud af lydene. Disse lyde, virkelighedens lyde, blev grundlaget for hendes konkretmusikalske værker.[3] Som det beskyttede barn Else Marie var, kom hun med sin mor ud i byen, så hun ikke skulle være alene, og kom på den måde tidligt i teatret. Den første musikundervisning foregik i hjemmet, hvor moderen forsøgte at undervise hende i klaverspil, men da hun ikke gad øve skalaer, fik hun sin mors klaverlærerinde, frk. Møller. Senere fik hun musikundervisning på Folkemusikskolen i Aarhus, hvor direktøren, Edoard Müller, en musiklærervikar på N.Kochs Skole, havde set Else Maries talent og foreslået hende musikundervisning på Folkemusikskolen. Else Marie svarede, at de ikke råd til dette, hvorefter Hr.Müller ringede til forældrene og fik etableret en ordning.[4]

Den ca.12-årig Else Marie fik indsigt i jazzmusik takket være Folkemusikskolen.[5] Hun lånte en rejsegrammofon af en kammerat og hørte New Orleans jazz. Som ca.16-årig begyndte hun i et jazzorkester,[5] "The Blue Star Band" som spillede til skoleballer og i foreninger.[6] Trommeslageren i "The Blue Star Band" havde en bror, der læste musik på universitet og gik til klaverundervisning hos Karin Brieg, en af byens førende pianister og lærer på konservatoriet. Broren sagde en dag til Else Marie, at hun ikke kunne blive ved med at spille jazz, men i stedet skulle tage klaverundervisning hos Karin Brieg,[7] hvilket hun så gjorde.

Det var også via Karin Brieg, at hun kom ind i modstandsbevægelsen. En dag havde Else Marie spyttet efter en kolonne tyske soldater, der marcherede i Aarhus midtby. En soldat trådte ud af geleddet og løb efter hende, men Else Marie kendte byen og via en smutvej forsvandt hun og tog sporvognen til Karin Brieg, der boede i Klintegården.[8] Karin sagde, at hvis hun skulle gøre modstand, skulle hun med i modstandsbevægelsen, og Else Marie Pade kom herefter med i en kvindegruppe under Karin.[9]

Krigens tid

Det centrale vagttårn i Frøslevlejren.

Else Marie Pade begyndte med at uddele illegale blade efter 20. august 1943, fra 1944 fik hun undervisning i våbenbrug og sprængstof, som Hedda Lundh stod for.[8] Else Marie kom i en gruppe der skulle kortlægge telefonkabler i Aarhus sammen med Hedda Lundh. Ideen med denne kortlægning var at ledningerne skulle sprænges i luften, når englændernes invasion kom, så tyskerne ikke kunne bruge telefonnettet.

13. september 1944 blev Else Marie Pade anholdt af Gestapo. Efter et hårdt forhør vågnede hun i et mareridt med et skrig. Ud af fængslets vindue så hun en stjerne blinke og hørte musik som kom inde fra hende selv. Næste morgen ridsede hun melodien ind i cellens mur med et spænde fra sin hofteholder. Det blev sangen Du og jeg og stjernerne.

Hun blev sat i Frøslevlejren, hvor hun begyndte at komponere og besluttede at uddanne sig inden for musik. I Frøslevlejren holdt de sangaftener for at holde humøret oppe. De sang bl.a. Pades sange og andre sange i arrangement af Karin Brieg; de er udkommet på cd i anledning af 60-årsdagen for befrielsen: Sange midt i mørket: musik i Frøslevlejren 1944-45.

Komponisten

Efter krigen læste Else Marie Pade musik på Musikkonservatoriet, først til pianist, men pga. eftervirkninger fra opholdet i Frøslevlejren kunne hun ikke gennemføre og uddannede sig i stedet til komponist.[10]

I 1952 hørte Pade radioudsendelsen Horisont på DR, om konkret musik og dens skaber Pierre Schaeffer. Det gav mindelser om barndommens lydbilleder og klange. Via familie i Frankrig fik hun kontakt til den franske radio RTF og Pierre Schaeffer. Hun fik mulighed for at se studierne på RTF hvor Pierre Schaeffer havde sit værksted og fik en aftale om at få sendt materiale hjem.[10] Hun læste i 1952 Pierre Schaeffers bog À la Recherche d'une Musique Concrète (På sporet af den konkrete musik).

En dag på Dyrehavsbakken

Denne inspiration fra Pierre Schaeffer satte dét gang i, der skulle blive skabelsen af Danmarks første konkrete og elektroniske musikværk: En dag på Dyrehavsbakken. Efter at have sendt en synopsis til DR, som Jens Frederik Lawaetz læste, fik hun ja til at lave underlægningsmusik til en tv-udsendelse om Bakken til det nye danske fjernsyn. Denne underlægningsmusik var Danmarks første konkrete musikværk, skabt af mange optagelser fra Dyrehavsbakken, hvortil hun fik hjælp af teknikere fra DR.

Symphonie magnétophonique

Værket er konkret musik der beskriver hverdagslivet i et døgn i København: morgenen der gryr med dens rutiner, vejen til arbejde, tiden på kontoret og på fabrikken. Hjemturen fra skole og arbejde til de hjemlige rutiner om aftenen, og endelig dagen der rinder ud og en ny kan begynde.[11]

Syv cirkler

Værket er blevet til efter besøg i et planetarium på verdensudstillingen i Bruxelles i 1958. En komposition viste stjernehimmelen med stjernernes gang og deres bevægelse i forhold til hinanden. Værket bygger på Ligetis principper om klangfarver, Boulez’ serialisme og Stockhausens matematisk tilrettelagte partitur.[12] Det er Pades første rene stykke elektronisk musik.[13]

Darmstadt-skolen

Hendes interesse for den nye musik medførte at hun og mange andre komponister rejste til Darmstadt og fulgte Stockhausens, Ligetis og Boulez’ kurser. Else Marie Pade deltog i 1962, 1964, 1968 og 1972.[14] Stockhausen har brugt hendes Glasperlespil som eksempel når han holdt foredrag om elektronisk musik.

Græsstrået

Nini Theilade og Pade blev venner; de mødte hinanden hos El Forman i hvis lejlighed mange kunstinteresserede mennesker samledes. Sammen lavede Nini og Else Marie en tv-ballet, Græsstrået, over et digt af El Forman, koreografien var af Nini Theilade. De fik med besvær solgt idéen til Danmarks Radio, og det var også svært at få Den Kongelige Ballet til at danse til lyde, men det lykkedes dog.[15]

En glemt pioner der fik en sen anerkendelse

Else Marie Pade var en af de første danskere til at komponere musik med elektroniske musiksekvenser med hverdagslyde, konkret musik: En dag på dyrehavsbakken, 1953-1955. Senere fulgte Jørgen Plaetner 1960 med en Kantate over et gruk af Kumbel, Per Nørgård i 1962 med værket Titanic, Bent Lorentzen afholdt i 1966 det første elektrofonikursus i Danmark på Det Jyske Musikkonservatorium, Gunner Møller Pedersen og Fuzzy gennemførte sammen i 1972 fire MUSIKZAG-projekter.[16][17]

Anerkendelsen

Else Marie Pade opnåede først rigtig anerkendelse efter år 2000, selvom hun i 1970 fik et treårigt stipendium af Statens Kunstfond.[18] Hun blev genopdaget af Ingeborg Okkels og Henrik Marstal, der lavede et interview med Pade til Dansk Musik Tidsskrift, 2000-2001, nr. 7.[19] I 2001 udkom for første gang nogle af Pades værker, CD'en Et Glasperlespil, indtil da havde det kun eksisteret som spolebånd. Gennembruddet kom da fem unge kunstnere i 2002 udgav et remix af hendes Syv cirkler med titlen 7 cirkler – 5 remix.[20] To år senere, 2003, modtog hun Årets Steppeulv, og året efter fik hun livsvarig støtte af Statens Kunstfond.

Thomas Knak, en af remixerne, sagde i et interview 19. oktober 2002:[21]

Citat Hun har jo vist sig at være vores allesammens bedstemor inden for elektronikken. Men det er lidt spøjst, for ingen af os har vidst, at vi havde en bedstemor - det er kun halvandet år siden, jeg mødte hende første gang, og da kendte jeg ikke noget til hende. Men hun har gjort et forarbejde for at gøre den elektroniske musik mere accepteret. Citat

Interviewet med Karen Secher i "Besøgstid" på DR P1 23. marts 2008[22] var med til at sikre anerkendelsen i bredere kredse. Else Marie Pade fik af Sebastian Klein overrakt KulturBornholms Jesper Kleins Konkrete Musikpris 29. december 2012 og er nomineret til Nordisk Råds Musikpris 2012.[23]

Værker

Kilder til værkfortegnelsen er dels EMP: Else Marie Pade: livet i et glasperlespil, DVM – Det Virtuelle Musikbibliotek og cd,en Sange midt i mørket: musik i Frøslevlejren 1944-45.

  • Du og jeg og stjernerne, 1944
  • Hjertets underfylde rytme, 1944
  • Hvis du vidste, 1944-1945
  • Swingsko, 1944-1945
  • En lille melodi med forår i, 1944-1945
  • Tullerulle tappenstreg, 1951, børnesange tekst af Halfdan Rasmussen
  • Tullerulle tappenstreg: sept pieces en couleurs, 1953
  • Pjerrots forunderlige dans, 1953, Musik til TV-dukkespil.
  • Koncert for trompet og orkester, 1954
  • En dag på Dyrehavsbakken, 1955
  • Fire anonyme sange, 1955
  • Røde bolde, 1955
  • Volo spa hoc est, 1956, fra Den ældre Edda, for kvindekor
  • Seks lydillustrationer til Danmarks Skoleradio, 1956-1959
    • Den lille Havfrue, tekst af H.C. Andersen
    • Klumpedumpeland, tekst af Bent Friis Alsinger
    • Den lille Idas blomster, tekst af H.C. Andersen
    • Trylleringen, folkeeventyr fra Illustreret Tidende
    • Julegavetoget, folkeeventyr fra Illustreret Tidende
    • Gedehyrden Martin, folkeeventyr fra Illustreret Tidende[note 1]
  • Symphonie Magnétophonique, 1958-1959
  • Syv cirkler, 1958-1959
  • Glasperlespil II, 1960
  • Lyd og lys, 1960, Elektronisk musik til lysorgel – teksten et digt af Piet Hein
  • Vikingerne, 1961, Filmmusik
  • Afsnit I, II, III, 1961, For violin og 11 slagtøjsinstrumenter, elektro-akustisk bearbejdet; 3 højttalergrupper.
  • Etude I, 1962
  • Faust, 1962
  • Symphonia Heroica, 1962
  • Et spil for cello, 1962
  • Parametre, 1962
  • Græsstrået, 1964, Tv-ballet bygget over et digt af El Forman, koreograferet af Nini Theilade
  • Aquarellen über das Meer I-XXI, 1968-1971
  • Historien om skabelsen, 1969, For legetøjsinstrumenter
  • Maria, 1969-1970, Elektronisk essay. For sopran, talestemme, talekor (elektroakustisk bearbejdet) og lydbånd.
  • Immortella, 1969-1970 rev. 1984, Balletpantomime for 20 slagtøjsspillere, elektro-akustisk bearbejdet.
  • Fire radiodigte, 1970, digte af Orla Bundgård Povlsen
  • Far, mor og børn, 1975, En leg med opera for 6-12 årige. Film og konkrete lydindslag.
  • Fugledrømmen, 1976
  • Syv billedsange om Teresa af Avila, 1980
  • Illustrationer, 1995

En del af værkerne kan høres på DVM – Det Virtuelle Musikbibliotek

Diskografi

  • 2001, Et Glasperlespil, indeholder: Lyd og lys, Syv cirkler, Faust, Glasperlespil II, Græsstrået
  • 2002, 7 cirkler – 5 remix, 2002, remixet af Jens Hørsving, Bjørn Svin, Thomas Knak, Ejnar Kanding og Hans Sydow
  • 2002, Face it, indeholder: Symphonie Magnétophonique, Den lille Havfrue, Se det i øjnene
  • 2005, Sange midt i mørket: musik i Frøslevlejren 1944-45, indeholder: Du og jeg og stjernerne, Hvis du vidste, Swingsko, Hjertets underfylde rytme, En lille melodi med forår i
  • 2008, Aquarellen über das Meer, Illustrationer (Himmelrummet ; Havkongens slot ; Eventyrland ; Kong Vinter) sidstnævnte optaget 1995

Hæder

Kilder

  • Filtreringer – elektronisk musik fra tonegenerator til samplere 1898-2001, Henrik Marstal + Heriette Moos, 2001, ISBN 87-14-29708-6
  • Hedda Lundh, Ikke noget theselskab: var vi terrorister? : om en gruppe kvinder i modstandskampen, 2002, ISBN 87-7289-736-8
  • Virkelighed, virkelighed! Avantgardens realisme, en antologi, redigeret af Karin Petersen og Mette Sandbye, 2003, afsnittet, Lyden af virkelighed, side 329, ISBN 87-7973-026-4
  • Kvinder i Musik, årsskrift 2003, Else Marie Pade, ISSN 0907-7626
  • EMP: Else Marie Pade: livet i et glasperlespil, redaktør Hans Sydow, 2005, ISBN 87-91090-09-1
  • Else Marie Pade og Symphonie magnétophonique, Inge Bruland og bidragyderne, 2006, ISBN 87-635-0468-5
  • Dansen var det hele værd / Nini Theilade; fortalt til Lone Kühlmann, 2006, ISBN 978-87-91812-53-8
  • Ud & Se, marts 2008, Else Marie i eventyrland – Ud & Se, marts 2008
  • Troels Donnerborg, Klangen af en stjerne, Byens Forlag, 2009. ISBN 978-87-992951-8-0.
  • Andrea Bak, Else Marie Pade – En biografi, Gyldendal, 2009. ISBN 978-87-02-07927-2.

Ekstern henvisning

Fodnoter

  1. ^ Dansk elektronikas bedstemor er død
  2. ^ EMP s. 15-17
  3. ^ Virkelighed s.329
  4. ^ EMP s. 19
  5. ^ a b magnétophonique s. 11
  6. ^ EMP s. 23
  7. ^ Ud & Se s. 20
  8. ^ a b theselskab s. 96
  9. ^ EMP s. 24
  10. ^ a b Kvinder i musik s.19
  11. ^ Symphonie magnétophonique, s. 47
  12. ^ EMP s. 47
  13. ^ Symphonie magnétophonique, s. 20
  14. ^ Ud & Se, s. 28
  15. ^ Dansen s. 212-214
  16. ^ Filtreringer s. 299 og 300
  17. ^ DVM angiver en rækkefølge
  18. ^ a b Det Virtuelle Musikbibliotek » Far, mor og børn
  19. ^ Dansk Musik Tidsskrift, 2000-2001 nr. 7 Side: 218 – 224 – online på DVM
  20. ^ Kvinder i musik s. 17
  21. ^ Politiken, 19. oktober 2002, Kultur, s. 1
  22. ^ Else Marie Pade – dr.dk/P1/Besøgstid
  23. ^ Nordisk Råds Musikpris
  24. ^ magnétophonique s. 15
  25. ^ Information 10. februar 2005, side 15

Uddybende note

  1. ^ Denne lydillustration er bortkommet, EMP s. 111
  2. ^ Det var Else Marie Pade der modtog Steppeulven til prisoverrækkelsen, men principielt var det Hans Sydow, der fik den, da det var hans ide. Prisen blev givet for Årets ide: remix af Syv cirkler.(kilde e-mail fra Klaus Lynggaard, formand for Steppeulven.)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Else_Marie_Pade&oldid=8802644"