Halfdan Rasmussen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Halfdan Wedel Rasmussen
Område Dansk litteratur
Født 29. januar 1915(1915-01-29)Christianshavn i København[1]
Død 2. marts 2002 (87 år) i Hornbæk[2]
Genre(r): digte

Halfdan Wedel Rasmussen (29. januar 1915Christianshavn i København[1]2. marts 2002 i Hornbæk[2]) var en af Danmarks mest populære digtere. I den brede offentlighed er det nok hans børnerim, der er mest kendt. I 1958 vandt han De Gyldne Laurbær for digtsamlingen Torso, der var produktet af en rejse til juntaens Grækenland. I 1978 modtog Halfdan Rasmussen Herman Bangs Mindelegat og i 1988 Det Danske Akademis Store Pris.

Halfdan Rasmussens tidligste digte blev skrevet under indtryk af depressionen i 30'erne og besættelsen og var derfor overvejende advarende og pessimistiske, skønt der ind i mellem sneg sig et satirisk af slagsen ind. Senere er han blevet mere kendt for sine skægge og muntre Tosserier og Børnerim, fyldt med sproglige spil og overraskelser. Tosserierne er spændstige rim, der med humor i hånd behandler de mere alvorlige sider af tilværelsen, imens børnerimene gerne ligger et sted imellem de engelske nonsensrim og små, rappe historier. Gennemgående kan man sige, som Johannes Møllehave sagde det, at Rasmussens karakteristiske metode var at tage ordet på ordet. For eksempel kan en lille dreng, der er bange for lyn, ønske sig en lynlås, der kunne låse lynene fast, så de ikke sådan gik rundt og slog ned.

Rasmussens tidlige digte til voksne har en tendens til at være en kende for moralistiske og højstemte for det danske sindelag, mens de senere – måske under indtryk af børnerimenes fandenivoldske univers – er mere underspillede i deres insisteren på en humanisme. Der er formodentlig ingen tvivl om, at selv om de alvorlige voksendigte er på et ganske højt niveau, folder Rasmussens sprog og talent sig fuldt ud i de legende tosserier og børnerim.

Politisk[3] var Halfdan Rasmussen engageret i bl.a. Kampagnen mod Atomvåben, Folkebevægelsen mod EU og Amnesty International. Derudover var han særligt i sine ungdomsår også aktiv indenfor anarkosyndikalisme. Fra 1935 var han skribent ved det syndikalistiske ugeblad Arbejdet, i 1961/62 redigeret og udgav han den revolutionær syndikalistleder Christian Christensen erindringsbøger [4].Hans politiske overbevisning kom også til syne igennem sangtekster, f.eks. skrevet til Otto Brandenburgs album "Noget om..." fra 1976 – her kan bl.a. nævnes skæringen "Noget om helte".

Senere udgav han mange udgaver af "Tosserier", som gjorde ham meget mere kendt end de tidligere efterkrigstidens triste digte. De mest kendte er dog "Halfdans ABC", som også er sjove digte med hver bogstav af alfabetet. Om sine forskellige genrer skriver han:

Jeg skriver sjove digte.
Jeg skriver også triste.
De første læser andre folk.
Selv læser jeg de sidste.

Han var 1943-1973 gift med forfatterinden Ester Nagel (19182005), med hvem han fik to børn, skuespilleren Iben Nagel Rasmussen og musikeren Tom Nagel Rasmussen, og i den sidste del af sit liv gift med sine gode ven Benny Andersens første kone, Signe Plesner.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Forslag til yderligere læsning:

  • "Halfdan Rasmussen" – forfatterskabsportræt i Danske digtere i det 20. århundrede bd. II (2001)
  • Lene Bredsdorff, Halfdan - en biografi om Halfdan Rasmussen, Aschehoug, 2005. ISBN 978-87-11-41212-1.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikiquote har citater relateret til:
Vista-kdmconfig.png Artiklen om personen Halfdan Rasmussen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.