Idræt: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
detaljer
i Danmark
Linje 6: Linje 6:
Jakob Hansen, Kristoffer Henriksen og Morten Hansen. (2007) ''Gyldendals Idrætspsykologi''. Side 70. ISBN 9788702039672 https://books.google.dk/books?id=VFlYYxZ8lA4C&pg=PA70&lpg=PA70&dq=konkurrenceidr%C3%A6t&source=bl&ots=R8B1qkhpJf&sig=-eYJuPMkUxEI0N6vvBud6ovr-nk&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwiMlI6Y8rzSAhXDWSwKHWZGBS44ChDoAQgeMAE#v=onepage&q=konkurrenceidr%C3%A6t&f=false</ref>
Jakob Hansen, Kristoffer Henriksen og Morten Hansen. (2007) ''Gyldendals Idrætspsykologi''. Side 70. ISBN 9788702039672 https://books.google.dk/books?id=VFlYYxZ8lA4C&pg=PA70&lpg=PA70&dq=konkurrenceidr%C3%A6t&source=bl&ots=R8B1qkhpJf&sig=-eYJuPMkUxEI0N6vvBud6ovr-nk&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwiMlI6Y8rzSAhXDWSwKHWZGBS44ChDoAQgeMAE#v=onepage&q=konkurrenceidr%C3%A6t&f=false</ref>


Idræt organiseres i lokalforeninger, der kan være medlem af større eller mindre forbund. De største paraplyforbund, der også organisere sport er [[Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger]] (DGI) og [[Danmarks Idræts-Forbund]] (DIF).
Idræt organiseres i lokalforeninger, der kan være medlem af større eller mindre forbund. De største paraplyforbund i Danmark, der også organisere sport er [[Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger]] (DGI) og [[Danmarks Idræts-Forbund]] (DIF).


== Historie ==
== Historie ==

Versionen fra 4. mar. 2017, 15:02

Idræt er et begreb, der kan forklares som legemsøvelser med fysisk aktivitet for at få motion og rekreation.[1]

Idræt som begreb forbindes generelt ikke med konkurrence, hvorimod begrebet sport er forbundet med konkurrence.[2][1]

I de senere år er begrebet "kunkurrenceidræt" dukket op, hvor der typisk i denne forbindelse menes idræt for børn og unge, hvor der indgår konkurrence (sport).[3]

Idræt organiseres i lokalforeninger, der kan være medlem af større eller mindre forbund. De største paraplyforbund i Danmark, der også organisere sport er Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) og Danmarks Idræts-Forbund (DIF).

Historie

Den organiserede idræt i Danmark havde sin rod i engelsk forbillede i 1861. Skyttebevægelsen, der også omfattede gymnastik, havde i sine første år politiske- og militære formål. Efter stavnsbåndets ophævelse i 1788 skulle borgerne opdrages til at blive en god samfundsborger, hvorved gymnastikken fik rod i oplysningstidens idealer om den frie borger. Herved fik gymnastikopdragelsen stærke militære- og nationalistiske præg. Fra 1814 blev gymnastik som var militært prægede obligatorisk for drenge i folkeskolen. I 1870’erne (efter nederlaget mod Tyskland i krigen i 1864) tog Skyttebevægelsen forskellige former for ’legemsøvelser’ til sig. Tidlige ’idrætspolitiske kampe’ mellem en national-patriotisk fløj med militært præg og en national-folkelig retning med stærk tilknytning til landbefolkningen og højskolebevægelsen udmøntede sig i, at der opstod forskellige gymnastikkulturer.[4]

Gymnastikbevægelsens idealistiske kampe – såvel indbyrdes som i forholdet til den engelske sport – trækker stadigvæk spor, der præger den generelle samfundsopfattelse af idrætten som en social- og uegennyttig kultur. Den nutidig arv fra gymnastikbevægelsen er, at dansk idræt i dag har fået en central idrætsorganisation, DGI, der har rødder i et folkeoplysende idrætssyn.[5]

DGI blev stiftet i 1992 ved en fusion mellem De Danske Skytte-, Gymnastik og Idrætsforeninger (DDSG&I) og De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger (DDGU).[5][6]

DGI har ud fra sit historiske udgangspunkt haft en kritisk tilgang til elitesportens kommercialisering og sportens resultatfiksering.[7]

Idrætsorganisationer i Danmark

I Danmark giver lovgivningen mulighed for, at foreningslivet kan blomstre i omfang samt variation. Idræt i Danmark kan således udøves uden organisationsform eller udøves under former, der bliver organiseret i mere eller mindre grad.

Organisationsformen for idræt foregår som regel under et forbund, der varierer i medlemsstørrelse. Der eksisterer adskillige forbund, hvoraf de største forbund er Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger.

Danmarks Idræts-Forbund (DIF) er opbygget som en paraplyorganisation for 60 specialforbund, 11.000 idrætsforeninger med ca. 1,6 millioner medlemmer.

Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) er organisation for 16 landsdelsforeninger med 5.500 medlemsforeninger og i alt 1,3 millioner medlemmer. Omkring 4.000 mennesker udfører frivilligt foreningsarbejde i DGI.

Desuden organiseres idræt i Danmark af øvrige national forbund, der ikke er medlem af en dansk paraply-organisation eller i stedet er medlem af internationale paraplyorganisationer. Endvidere eksisterer der idrætsforeninger, der ikke er medlem af noget forbund.

Idræt som studium

Idræt kan studeres ved flere af de danske universiteter, hvor institutterne arbejder med uddannelse, forskning og formidling inden for såvel den praktiske idræt, humanfysiologi som humaniora og samfundsvidenskab:

Se også

Eksterne henvisninger

Eksempler på sports- og idrætsorganisationer i Danmark:

Referencer