Nord-Norge: Forskelle mellem versioner
Nico (diskussion | bidrag) m exit irellevant inf. |
Solange (diskussion | bidrag) m Små sproglige justeringer. |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
'''Nord-Norge''' er den nordligste [[Norges landsdele|landsdel]] i [[Norge]] og består af de tre [[fylke]]r [[Nordland]], [[Troms]] og [[Finnmark]]. <!-- samt [[Svalbard]] og [[Jan Mayen]]. --> |
'''Nord-Norge''' er den nordligste [[Norges landsdele|landsdel]] i [[Norge]] og består af de tre [[fylke]]r [[Nordland]], [[Troms]] og [[Finnmark]]. <!-- samt [[Svalbard]] og [[Jan Mayen]]. --> |
||
[[Areal]]et, 175.246 km², udgør næsten halvdelen (45,5%) af Norge. Kun én ud af ti nordmænd (10,1%) bor i området. |
[[Areal]]et, 175.246 km², udgør næsten halvdelen (45,5 %) af Norge. Kun én ud af ti nordmænd (10,1 %) bor i området. |
||
Landsdelen præges af store afstande og meget spredt bosætning. Mens befolkningstætheden i landet som helhed er 14/km², er den kun 2,66/km² i Nord-Norge. |
Landsdelen præges af store afstande og meget spredt bosætning. Mens befolkningstætheden i landet som helhed er 14/km², er den kun 2,66/km² i Nord-Norge. |
||
Navnet "Nord-Norge" skal være blevet foreslået som et strategisk begreb af den norske komponist [[Ole Olsen (komponist)|Ole Olsen]] i [[Nordlendingenes Forening]] (1894) |
Navnet "Nord-Norge" skal være blevet foreslået som et strategisk begreb af den norske komponist [[Ole Olsen (komponist)|Ole Olsen]] i [[Nordlendingenes Forening]] (1894). Han var særligt optaget af landsdelens mulighed for kulturel, social og industriel vækst. |
||
Efter [[2. verdenskrig]] |
Efter [[2. verdenskrig]] har ''centralisering'' præget hele Norge. For Nord-Norges vedkommende har denne virket i to retninger. I 1960'erne og 70'erne var der en særlig stor fraflytning, hvor mange flyttede til de mere centrale områder i Syd-Norge. Men samtidig virkede den regionalt i Nord-Norge, hvor de største byer [[Tromsø]], [[Bodø]], [[Harstad]] og [[Narvik]] mangedoblede deres indbyggertal. Også nyere bysamfund som [[Finnsnes]], [[# Alta (Norge)|Alta]] og [[Kirkenes]] voksede. |
||
En række af Norges fineste seværdigheder findes i landsdelen: [[Polarcirklen]], [[midnatsol]]en, den karakteristiske natur og miljø i [[Lofoten]], [[Nordkapplateauet]], [[Adolfkanonen]] i [[Harstad]], [[Ishavskatedralen]] i [[Tromsø]], [[Norsk Luftfartsmuseum]], [[Luftforsvarsmuseet]] og [[Saltstraumen]] i [[Bodø]], [[helleristning]]erne i [[Alta (Norge)|Alta]] og verdens formentlig nordligste by [[Hammerfest]]. |
En række af Norges fineste seværdigheder findes i landsdelen: [[Polarcirklen]], [[midnatsol]]en, den karakteristiske natur og miljø i [[Lofoten]], [[Nordkapplateauet]], [[Adolfkanonen]] i [[Harstad]], [[Ishavskatedralen]] i [[Tromsø]], [[Norsk Luftfartsmuseum]], [[Luftforsvarsmuseet]] og [[Saltstraumen]] i [[Bodø]], [[helleristning]]erne i [[Alta (Norge)|Alta]] og verdens formentlig nordligste by [[Hammerfest]]. |
Versionen fra 23. jan. 2019, 13:00
Flytteforslag |
Nord-Norge er den nordligste landsdel i Norge og består af de tre fylker Nordland, Troms og Finnmark.
Arealet, 175.246 km², udgør næsten halvdelen (45,5 %) af Norge. Kun én ud af ti nordmænd (10,1 %) bor i området. Landsdelen præges af store afstande og meget spredt bosætning. Mens befolkningstætheden i landet som helhed er 14/km², er den kun 2,66/km² i Nord-Norge.
Navnet "Nord-Norge" skal være blevet foreslået som et strategisk begreb af den norske komponist Ole Olsen i Nordlendingenes Forening (1894). Han var særligt optaget af landsdelens mulighed for kulturel, social og industriel vækst.
Efter 2. verdenskrig har centralisering præget hele Norge. For Nord-Norges vedkommende har denne virket i to retninger. I 1960'erne og 70'erne var der en særlig stor fraflytning, hvor mange flyttede til de mere centrale områder i Syd-Norge. Men samtidig virkede den regionalt i Nord-Norge, hvor de største byer Tromsø, Bodø, Harstad og Narvik mangedoblede deres indbyggertal. Også nyere bysamfund som Finnsnes, Alta og Kirkenes voksede.
En række af Norges fineste seværdigheder findes i landsdelen: Polarcirklen, midnatsolen, den karakteristiske natur og miljø i Lofoten, Nordkapplateauet, Adolfkanonen i Harstad, Ishavskatedralen i Tromsø, Norsk Luftfartsmuseum, Luftforsvarsmuseet og Saltstraumen i Bodø, helleristningerne i Alta og verdens formentlig nordligste by Hammerfest.
Siden 1939 har fire hurtigruteskibe været opkaldt efter landsdelen – MS (og tidligere DS) «Nordnorge».
Det nordligste punkt af det nordlige Nord-Norge er den nordlige norske by Nordkapp.
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (september 2015) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |